Multipel sclerose: Forløb

1: Henvendelse hos den praktiserende læge

Multipel sclerose (MS) er kendetegnet ved symptomer udløst fra centralnervesystemet (CNS) spredt i tid og sted, og symptomerne kan være vage og ukarakteristiske.

Udfordringen for den praktiserende læge ligger i at få mistanken og ikke mindst at udelukke feber eller anden sygdom som forklaring, da for eksempel svimmelhed og føleforstyrrelser er meget hyppigt forekommende og såkaldte uspecifikke symptomer.

  • Undersøgelser: Egen læge vil måske tage nogle blodprøver.

  • Ventetid: Svar på blodprøver foreligger inden for få dage.

  • Ansvarlig: Den praktiserende læge.

2: Henvisning til neurolog

Hvis sygdomsbilledet rejser mistanke om multipel sclerose, bliver man henvist til en neurolog. Hvis det er akutte, nyopståede symptomer af en vis sværhedsgrad, og hvor der også kan være mistanke om andre årsager, vil man blive indlagt, ofte akut, på neurologisk afdeling. Ellers foregår udredningen ofte ambulant (dvs. uden indlæggelse), enten hos den praktiserende neurolog eller i neurologisk ambulatorium.

  • Ventetid: Uger til måneder.

  • Ansvarlig: Den praktiserende neurolog/neurologisk afdeling.
Annonce (læs videre nedenfor)

3: Udredning

Udredningen har til formål at dokumentere betændelsesreaktion i centralnervesystemet og at udelukke andre forklaringer på symptomerne. Der bliver lavet et standardudredningsprogram, som består af:

  • Spørgsmål og en undersøgelse foretaget af lægen (såkaldt neurologisk undersøgelse).

  • MR-scanning af hjernen og evt. af rygmarven samt en rygvæskeprøve.

  • Ofte indgår andre undersøgelser, hyppigst blodprøver for at udelukke andre sygdomme samt undersøgelse af impulserne (såkaldte evokerede potentialer) i nervebanerne.

MR-scanning af hjernen

Undersøgelsens formål er at påvise betændelsesreaktioner (plaks) i store- eller lillehjernen. Ofte laver man også en MR-scanning af rygmarven. MR-scanningen kan også udelukke andre sygdomme som årsag til symptomerne. Diagnosen kan ikke stilles på baggrund af MR-scanning alene. Hvis der ikke er plaks af se, er multipel sclerose-diagnosen meget usandsynlig.

  • Ventetid: Få uger til få måneder.

Rygvæskeprøve

Ved et nålestik mellem to lændehvirvler fører lægen en nål cirka fem centimeter ind i en sæk, hvor der er rygvæske. Der er ingen risiko for at ramme rygmarven. Man udtømmer cirka 5-15 milliliter (det drypper ud gennem nålen af sig selv). Man kan gå hjem efter undersøgelsen, men bør ikke lave noget fysisk anstrengende resten af dagen.

Rygvæsken bliver dernæst analyseret for indhold af røde og hvide blodlegemer, protein og sukker på hospitalets laboratorium. Derudover sendes rygvæsken til analyse for antistoffer af typen immunglobulin G. Svaret på prøverne kan fortælle, om der er for mange antistoffer i forhold til indhold i blod (det vil sige forhøjet IgG-index) eller en skæv fordeling (det vil sige forekomst af oligoklonale bånd). Cirka 70 procent af personer med multipel sclerose har forhøjet IgG-index og cirka 90-95 procent har oligoklonale bånd i rygvæsken.

  • Ventetid: 2-4 uger.

Neurofysiske undersøgelser

Man laver kun neurofysiske undersøgelser på nogle af de hospitaler, hvor der er scleroseklinikker. Ved en neurofysisk undersøgelse undersøger man, om nerveimpulserne i centralnervesystemet reagerer langsommere i forskellige nervebaner.

  • Synsbanerne (VEP) bliver undersøgt ved at kigge på et skakbrætmønster, der skifter mellem sort og hvid.

  • Hørebanerne (BAEP) bliver undersøgt ved at sende forskellige lyde ind gennem høretelefoner.

  • Følesansbanerne (SEP) bliver undersøgt ved at man stimulerer en nerve på håndleddene hhv. anklerne.

  • Man undersøger banerne ud til musklerne (MEP) ved at stimulere hjernen med en magnet, man sætter kortvarigt på hovedbunden hhv. lænden.

Man laver typisk en undersøgelse af synsbanerne (VEP) og følesansbanerne (SEP) eller synsbanerne (VEP) og banerne ud til musklerne (MEP).

Ved undersøgelse af synsbanerne (VEP), hørebanerne (BAEP) og følesansbanerne (SEP) afleder man de elektriske svar med ledninger klistret udenpå hovedbunden udfor de områder af hjernen, der registrerer det fremprovokerede elektriske svar.

  • Ventetid: 1-2 måneder.

4: Diagnose

En speciallæge i neurologi gennemgår svarene og sammenholder det med symptomer (både tidligere og nuværende) samt de fund, der har været ved den lægelige undersøgelse. Der vil sjældent være behov for yderligere undersøgelser for at drage en konklusion.

Diagnosen klinisk sikker multipel sclerose stilles efter internationale kriterier og kræver, at andre forklaringer er udelukket.

Det er en god idé, at man bliver fulgt af pårørende til information om diagnosen og eventuelle behandlingsmuligheder, både til afhjælpning af symptomer og til forebyggelse af nye attakker. Der er minimum 10 godkendte attakforebyggende behandlinger, men forskellige kriterier for præparatvalg (nationale retningslinjer). Ved konsultationen vil der blive udleveret patientinformationer og brochurer, og der bliver oplyst om Scleroseforeningens gratis tilbud: Psykolog, socialrådgiver, og telefonisk rådgivning ved læge og jordemoder samt elektronisk rådgivning fra tværfagligt panel og en hjemmeside.

  • Ventetid: 1-2 uger fra alle svar forligger.

5: Fysioterapi

Fysioterapi er vederlagsfri for personer med multipel sclerose, hvis nogle betingelser med svært fysisk handicap er opfyldt. Fysioterapeuten vil ofte tilbyde den scleroseramte træning på et sclerosehold.

Fysioterapeut-behandlingen er vigtig for at vedligeholde kroppens funktioner. Det kan eventuelt komme på tale, at man får en henvisning til rehabilitering på sclerosehospitalerne i Haslev og Ry eller til Montebello i Spanien.

  • Ventetid: Få uger.

6: Det fortsatte forløb

Man vil mange steder blive tilbudt en opfølgende tid hos neurologen og/eller hos en sygeplejerske. Det videre forløb foregår typisk på en scleroseklinik, som findes på alle 14 neurologiske afdelinger i Danmark. Udover en specialiseret læge og en sygeplejerske er der et større tværfagligt team med psykolog, fysio- og ergoterapeut og socialrådgiver tilknyttet de fleste scleroseklinikker. Klinikkerne har ofte en hotline med telefontid på hverdage, hvor man kan stille spørgsmål om multipel sclerose.

Scleroseklinikken har mulighed for at henvise til en neuropsykolog med henblik på at afdække hukommelses- og koncentrationsbesvær og til oplæring i kompensationsmekanismer.

Ved vandladningsproblemer kan man få hjælp fra en sygeplejerske til selv at kunne føre et væske-vandladningsskema og desuden få foretaget en blærescanning med ultralyd.

Den praktiserende læge kan vurdere infektioner, smerter, depression og eventuelt viderehenvise til praktiserende psykiater og yde psykosocial rådgivning.

  • Ventetid: Der er cirka 2-6 ugers ventetid på forebyggende behandling.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Cirka 90 procent af alle scleroseforløb starter med attakker. Efter 10 års sygdom har 10-20 procent stadig godartede forløb med få problemer trods attak.

En del vil efter cirka 10 års forløb overgå til et sekundært fremadskridende forløb næsten uden attakker. Dette stadium (sekundær progressiv multipel sclerose) er meget vanskeligt at behandle. Cirka 10-15 procent har et fremadskridende forløb uden attakker (primær progressiv multipel sclerose). Der er desværre endnu ingen godkendte sygdomsmodificerende behandling til denne gruppe.

Læs mere om SCLEROSE

Sidst opdateret: 18.05.2018