Jagten på potensen

Jagten på potensen

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Flere og flere danske mænd bruger potenspiller. Men hvordan virker disse piller, hvad skal man være opmærksom på, og hvad gør man, hvis man gerne vil tale med sin læge om potensproblemer, men ikke rigtig kan få hul på snakken?

Forbruget af potenspiller stiger støt og roligt. I 2008 fik helt nøjagtigt 69.438 mænd potenspiller – cirka 2.200 flere end i 2007. Det er vel at mærke det officielle tal – det vil sige, at mændene har været en tur omkring lægen for at få en recept på pillerne. Men oveni skal lægges et antal mænd, der køber potensmidler på det sorte marked. I sagens natur kendes antallet ikke, men det skønnes at være stort.

For der er stadig mange mænd, der kvier sig ved at gå til lægen og fortælle, at de har problemer med rejsningen. De lader sig derfor friste af en af de utallige mails om potenspiller, der dukker op i den elektroniske postkasse. Og det kan blive et både dyrt og farligt bekendtskab. Generelt set sparer man nemlig ikke mange kroner ved at handle på det sorte marked, men vigtigere er det, at man ikke aner, hvad man får. Hvis man er heldig, virker pillerne efter hensigten, eller de er uskadelige, men man løber den risiko, at pillerne er direkte farlige for helbredet.

Så hvis man har sit helbred kært, er der ingen vej udenom lægen, der i øvrigt næppe vil løfte et øjenbryn over at blive præsenteret for et rejsningsproblem. Det er så almindeligt at have problemer med rejsningen, at hver anden mand på et eller andet tidspunkt oplever det.

Mænd søger oftere hjælp

Overlæge Peter Lyngdorf, der driver en klinik for seksuelle dysfunktioner i Gentofte og er en af de læger, der ved mest om impotens , eller erektil dysfunktion som eksperterne foretrækker at kalde det, oplever i øvrigt, at mænd er blevet bedre til at søge hjælp, når sexlivet ikke fungerer, som det skal.

- Den første tid, jeg havde min klinik, gik der cirka to år, fra manden fik symptomet, til han søgte hjælp. Nu går der kun fra et halvt til et år. Så mændene er blevet bedre til at gøre noget ved det, og de har klart lettere ved at tale om rejsningsproblemer i dag, siger Peter Lyngdorf.

Han er ikke blind for, at netop det, at han er speciallæge og dermed ikke den samme, som manden også går til med andre helbredsproblemer, kan have betydning for åbenheden. Han oplever således ofte, at patienten ikke ønsker, at han informerer den praktiserende læge om den behandling, han sætter i gang.

Annonce (læs videre nedenfor)

Det starter hos lægen

Det normale er dog, at det er den praktiserende læge, manden går til, når han har problemer med rejsningen. Og det første besøg er ofte forbundet med en god del nervøsitet og usikkerhed. For så let er det altså heller ikke at snakke om noget, der af de fleste opfattes som meget privat.

Det kan derfor være en god ide at bestille et fysisk helbredstjek. Så slipper du for at delagtiggøre sekretæren i problemet, og i øvrigt vil lægen også starte med at interessere sig for dit generelle helbred.

For rejsningsproblemer kan skyldes forskellige fysiske tilstande som alder og sygdomme. Problemer med rejsningen er ikke nødvendigvis en følge af alder, selvom det bliver sværere for mange at opnå en ordentlig rejsning i takt med årene. Derimod kan en række af de sygdomme, vi især rammes af med alderen, give problemer. Det gælder for eksempel åreforkalkning, diabetes , forhøjet blodtryk , forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdomme .

Så lægen vil også interessere sig for din livsstil, for eksempel om du ryger, når han skal afdække, hvad årsagen til rejsningsproblemerne kan være. Det er nemlig afgørende for evnen til at få rejsning, at blodtilførslen til penis er tilstrækkelig, og røg (og alkohol) påvirker blodkarrene og dermed blodforsyningen til penis.

Lysten skal være der

Forhistorien til en rejsning er, at hjernen sender signal til celler i den nederste del af rygmarven, der igen via nervetråde sender besked til de pulsårer, der fører blodet til penis, om at udvide sig, så blodforsyningen øges. Det medfører igen, at svulmelegemet i penis fyldes med blod, og så er rejsningen der.

For at få erektion skal psyken, hormonbalancen, nervesystemet og karsystemet altså spille sammen. Men først og fremmest skal manden have lyst. Hvis lysten mangler, hjælper ingen potenspiller. Pillerne understøtter nemlig kun den proces, der sker, når manden bliver seksuelt stimuleret – de giver ikke lyst i sig selv.

Manglende potens handler i øvrigt i mange tilfælde om stress eller uafklarede problemer i forhold til partneren. Så det forsøger lægen også af få afklaret.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tre slags piller

Hvis ikke der en psykisk årsag til den manglende rejsning, vil førstevalget ofte være potenspiller eller PDE-F-hæmmer, som de også hedder.

Der findes tre slags: Viagra, Cialis og Levitra. De tre præparater er lige effektive, oplyser Peter Lyngdorf, men der er forskel på, hvor længe de varer. Viagra er virkningsfuld i 6-8 timer, Levitra 8-10 timer og Cialis op til 36 timer. Normalt tages pillerne en halv times tid, inden manden ønsker rejsning, men Cialis findes også i en lille dosis, der kan tages dagligt. Det betyder, at der hele tiden er tilstrækkelig høj koncentration i blodet til, at manden kan opnå rejsning.

Som for det meste medicin gælder det også her, at der kan være bivirkninger, nemlig hovedpine, rødme i ansigtet og lettere synsforstyrrelser. Men for alle gælder det, at bivirkningerne bliver mindre og mindre, jo længere man bruger dem. Taget under ét, virker pillerne på omkring 70 procent af alle patienter.

Der er dog én gruppe mænd, der ikke må tage piller for potensen, nemlig dem, der lider af smerter i brystet ( angina pectoris ) og derfor tager nitroglycerin-holdige præparater. Hvis disse præparater kombineres med potenspiller, er der udtalt risiko for kraftigt blodtryksfald hos patienten.

Men der er intet til hinder for, at patienter, som får anden hjertemedicin, kan bruge Viagra, Cialis eller Levitra, oplyser Peter Lyngdorf. Der er ikke øget risiko for hverken blodprop i hjertet eller blodprop i hjernen ved at tage dem. Personer, der har haft en blodprop i hjertet eller har haft forhøjet blodtryk, kan uden problemer bruge potenspiller, hvis deres hjertelidelse er i stabil fase, det vil sige, at det er mere end tre måneder siden, de sidst har haft problemer.

Alt bliver som før

Og de virker godt forstået på den måde, at mandens orgasme er helt den samme som før, han brugte potensmidler. Og så har de i øvrigt den ekstragevinst, at manden ikke behøver så lang pause, før han kan anden gang.

- Det har normalt ikke den store betydning, men man har altså fundet ud af, at venteperioden bliver kortere, siger Peter Lyngdorf. Han fortæller også, at pillerne ikke har nogen negativ indflydelse på sædproduktionen. Manden kan sagtens gøre kvinden gravid, selvom han skal have hjælp af potenspiller.

Langt de fleste, der tager potenspiller, er over 50 år. Men faktisk var der 71 mænd mellem 15 og 19, der brugte potenspiller i 2008. Og der er heller ingen øvre grænse. 5 mænd over 95 år snuppede en pille i 2008, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. Den ældste patient, Peter Lyngdorf har ordineret piller til, var 92 år.

Peter Lyngdorf understreger, at potenspiller ikke altid er det eneste rigtige for en mand med rejsningsproblemer. Der er tilfælde, hvor patientens livsstil eller holdning er mindre hensigtsmæssig, og her kan samtaleterapi enten for manden alene, eller sammen med partneren, være på plads. Og det hjælper rigtig mange, siger han.

Kvinderne må vente
Der findes ikke potensmidler til kvinder. Der forsket en del i lystpiller, men det er endnu ikke lykkedes forskerne at finde den formel, der kan give kvinder mere lyst til sex.
Kilde: Peter Lyngdorf
Forbruget af potensmidler er stort set ens over hele landet. Dog er mændene på Sjælland lidt ivrigere brugere end i resten af landet.    
Forbruget i 2008 per 1000 personer fordelt efter regioner så sådan ud med 2007-tallet i parantes:    
Hele landet 12,68 (12,34)
Hovedstaden 12,94 (12,54)
Midtjylland 11,93 (11,76)
Nordjylland 12,53 (12,86)
Sjælland 13,78 (13,37)
Syddanmark 12,47 (12,08)
Kilde: Lægemiddelstyrelsen    
Så mange bruger potensmidler 2007 2008
Hele landet 67.203 69.438
Hovedstaden 20.519 21.294
Midtjylland 14.435 14.761
Nordjylland 7.231 7.446
Sjælland 10.913 11.289
Syddanmark 14.371 14.901
Kilde: Lægemiddelstyrelsen    
Forbrug af potenspiller efter alder 2007 2008
15-19 år 78 71
20-24 år 316 320
25-29 år 631 624
30-34 år 1.374 1.390
35-39 år 2.428 2.374
40-44 år 4.372 4.455
45-49 år 6.170 6.307
50-54 år 8.295 8.551
55-59 år 10.596 10.436
60-64 år 12.774 13.446
65-69 år 9.368 10.121
70-74 år 6.281 6.525
75-79 år 3.133 3.320
80-84 år 1.099 1.171
85-89 år 256 281
90-94 år 22 35
95+ år 6 5
Alle personer 67.203 69.438
Kilde: Lægemiddelstyrelsen    

Læs mere om SEKSUALITET

Sidst opdateret: 21.08.2009