Annonce

Din partner er et andet menneske

Vi er hver især helt specielle. Hver gang kimen til et nyt menneske dannes, er generne anderledes end hos alle andre mennesker på jorden. Hvert menneskes opvækstvilkår er også splinternye. Det gælder selv for søskende, som vokser op i den samme familie og derfor - set udefra - skulle have nøjagtig de samme betingelser, som de andre i den familie.

Hvis mennesker af sig selv forstod, at hver enkelt er anderledes, ville det være nemmere for os at forstå hinanden. Men som bekendt er det altid den anden, som har særpræget, og den anden, som ikke er til at forstå. Hvis man, i stedet for at bekæmpe den andens anderledeshed, lod sig inspirere af, at den anden ser verden på en anden måde, ville livet ikke bare blive mere spændende - man ville også vokse og udvikle sig i kraft af den anden.

Når anderledesheden bliver til irration

Når et par lever sammen i hverdagen er det et samspil, som i heldigste fald får parterne til at gro i positiv retning. I andre tilfælde opleves det som en spiral, der går nedad, hvor samlivet bliver koldt og nedbrydende. Det, man forelsker sig i, kan nemlig ofte være det samme, som man siden bliver irriteret over.

På spørgsmålet: "Hvorfor forelskede du dig i din kone?" svarer han med et blik på hende: "Jeg syntes hun var så velklædt og velsoigneret altid, og så var hun samtidig så tænksom." Nu er han vred over at skulle vente i timevis på, at hun får gjort sig i stand, og at hun bruger for mange penge på tøj. Hun tager også alting så tungt. Hvis man spørger hende om det samme, kan hun svare: "Han var så munter dengang og tog verden så dejlig let. Hans "det går nok" var en lettelse for mig, der er ret bekymret for mange ting." Men hvad siger hun nu, seks år efter at de er flyttet sammen? - At han er overfladisk og ikke tager ansvar for noget som helst, er et rodehoved, ikke kan se nullermændene og ikke tager sig nok af barnet.

I min lange praksis som parterapeut er der nogle mønstre, der gang på gang har vist sig for mig:

Annonce (læs videre nedenfor)

Kvinderne er hurtigere og tager kontrollen

Kvinderne er ofte hurtigere i tankegangen end mændene. Manden halter efter hende i opfattelsen, men til gengæld går han mere i dybden og husker tingene i længere tid, når han først har fattet, hvad det handler om. Problemet er, at hun allerede har tænkt videre, når han kommer til sin konklusion. Mange mænd bryder sig ikke ret meget om det.

Samtidig er det ofte kvinden, der har kontrollen, når det drejer sig om at få planlagt hverdagen og få den til at fungere - også selv om hun har fuldtidsjob. Manden og børnene kan føle sig presset op i en krog, mens hendes ego blomstrer og breder sig. Det kan selvfølgelig være rart, at alting er planlagt, så man blot får at vide: "Det skal du gøre." Man behøver ikke at tage ansvar eller tænke selv. Men i længden går det absolut ikke. Hun kommer til at føle sig misbrugt og overarbejdet (hvad hun også er), mens han føler sig nedvurderet og evigt kritiseret for alt det, han ikke gør - og når han gør noget, for måden han gør det på.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mændene lukker sig inde

Men det allersværeste er nok, at manden ofte lukker sig inde, hvis konen vil tale om følelser eller andre ømtålelige emner. Kan hun ikke nå ham med almindelig taletone, begynder hun at råbe. Han tier, så hun råber højere og højere. Resultatet er, at han trækker sig, og hun føler sig magtesløs og som en skrappedulle (hvad hun også er blevet). Han kommer måske senere og senere hjem fra arbejde, orker ikke at høre på evig kritik, at møde afvisning og surhed.

Når vi har det koldt derhjemme og ikke kan nå hinanden, hverken følelsesmæssigt eller i sengen, udsættes vi for fristelserne på arbejdspladsen, lader os forelske, falder for én, der fortæller én, at man er dejlig, og som endelig "forstår alt". Det dårlige klima derhjemme gør utroskaben mere lokkende.

Sidst opdateret: 01.02.2000

Annonce