Annonce

Præventionsformer

Prævention

De fleste kender p-piller og kondomer , men der findes mange andre former for prævention.

Nogle former for prævention er sikrere end andre, men det eneste, der beskytter mod kønssygdomme , er kondomet.

Her kan du læse om de forskellige præventionsformer og finde ud af, hvilken én, der passer dig bedst.

Annonce (læs videre nedenfor)

Valg af prævention

Selvom viften af præventionsmidler er udvidet de seneste år, er det en kendsgerning, at det ideelle præventionsmiddel ikke findes. Det ideelle middel er nemlig:

  • sikkert og beskytter godt

  • ikke afhængigt af, at man skal huske det før/under samleje

  • ufarligt

  • let at anvende

  • tilgængeligt

  • uden ubehagelige bivirkninger

  • billigt

  • reversibelt (det vil sige, at graviditet kan opnås hurtigt, efter at brugen af præventionsmidlet er stoppet)

Det, der findes, er en række midler, som alle har fordele og ulemper. Man vælger præventionsmetode afhængig af sin alder, livssituation, viden, erfaring, helbred og økonomi.

Man deler metoderne op sådan:

De naturlige metoder

De naturlige metoder har en sikkerhed på mellem 70 og 98 procent. Halvfjerds procent er den sikkerhed, der også er ved et ubeskyttet samleje, idet risikoen for at blive gravid i gennemsnit er 30 procent uden prævention.

Når det for nogle få par virker med naturlig prævention, er det fordi, kvinden har en meget regelmæssig cyklus, og derfor ved hvornår i måneden de tre ”farlige” dage med hensyn til graviditet falder, eller fordi de begge i parret er meget kontrollerede og magter at afbryde samlejet , før det er for sent.

Hvis man skal regne ud, hvornår man har ægløsning , falder den altid 14 dage før menstruationen . Har man en cyklus på 35 dage (fra første dag i en menstruation, til første dag i den næste), har man altså ægløsning på 21. dag. Er cyklus på 28 dage, ja, så er ægløsningen på 14. dag. De mest risikable dage, med hensyn til graviditet, er en dag før og to dage efter ægløsning.

Naturlige metoder anbefales ikke, fordi usikkerheden er for stor, og metoderne er for vanskelige at administrere.

Fordelen ved naturlig prævention er, at det er ufarlig og billigt. Ulemperne ved naturlig prævention er, at det kræver kontrol og styring i situationer, hvor man er forelsket og fuld af lyst, men allermest, at for mange bliver uønsket gravide .

Annonce (læs videre nedenfor)

Barrieremetoderne

Barrieremetoderne i form af kondom til både mænd og kvinder, samt kvindeligt pessar , har en sikkerhed på 83-97 procent. Årsagen er blandt andet, at kondomet ofte ikke kommer på, at det kommer for sent på, eller at det brister eller ruller af, så der kommer spild. Det samme er tilfældet med pessar; ofte bliver det ikke sat op. Den største usikkerhed ved barrieremetoderne ligger altså i, at de for tit ikke anvendes, selvom det var intentionen.

Det kvindelige kondom

Det kvindelige kondom (femidon) anvendes stort set ikke i Danmark, fordi det er besværligt, uerotisk og dyrt. Apotekerne kan dog skaffe dem hjem, hvis man bestiller dem.

Pessar

Pessar er også sjældent brugt, men kan være en udvej, hvis hormonelle metoder, mandligt kondom og spiral ikke kan anvendes. Pessar beskytter dog ikke effektivt mod sexsygdomme .

Steralisation

Sterilisation hos mænd og kvinder har en sikkerhed på 99 procent. Det regnes til barrieremetoderne, idet man mekanisk afbryder forbindelsen i sæd- eller æggeledere, så sæd og æg ikke kan passere.

Fordelene ved både mandligt og kvindeligt kondom er, at det yder en god beskyttelse overfor sexsygdomme, og at brugen ikke er forbundet med farlige bivirkninger.

Ulemperne ved barrieremetoderne er, at det er prævention, der skal benyttes i selve samleje-situationen. Når en præventionsform er afhængig af selve samleje-situationen, øges usikkerheden betydeligt. Det kan nemlig være vanskeligt at ville forenes med et andet menneske og så skulle benytte en barriere i form af pessar eller kondom. Derfor har barrieremetoderne også en relativ dårlig beskyttelse mod uønsket graviditet .

Prævention til kvinder

De hormonale metoder

De hormonale metoder er forbundet med en stor sikkerhed på mellem 92-99 procent. De består enten af en kombination af østrogen og gestagen (det kunstige progesteron) eller kun af gestagen.

P-piller, p-plaster og p-ring

Både p-piller , p-plaster og p-ring virker på samme måde og er derfor omtalt sammen her. I disse midler anvendes en kombination af østrogen og gestagen: hormonerne erstatter i den periode, hvor midlerne anvendes, kvindens egen hormonproduktion.

Når anvendelsen ophører, går kvindens eget hormonelle system i gang igen. I den typiske brug, gives hormonerne i 3 uger, hvorefter der holdes 1 uges pause. I pauseugen optræder som regel en blødning, idet livmoderslimhinden reagerer på, at hormonerne ikke længere tilføres (bortfaldsblødning).

Det er således ikke en menstruation , som er en afstødning af en opbygget livmoderslimhinde, man får under p-pille behandling; der opbygges nemlig ikke nogen slimhinde, og det er derfor i orden at springe en p-pille- (p-plaster-, p-ring -) pause over eller forskyde sin blødning.

Fordelene ved p-piller (p-plaster, p-ring) er den store sikkerhed, det regelmæssige, styrbare blødningsmønster, nedsættelsen af blødningsmængde og smerter ved blødning og på længere sigt beskyttelse mod alvorlige kræftformer, som kræft i æggestokke, livmoder og tyktarm.

Den store, men sjældent forekommende, ulempe ved p-pillemetoderne, er forøgelsen af risikoen for blodpropper. Det rammer ganske få, men er alvorligt, når det sker. Andre ulemper er de ufarlige, men ubehagelige, bivirkninger ved p-pillepræparater . Det er for eksempel kvalme , hovedpine , humørsvingninger og fedtet hud.

P-stav, minipiller og hormonspiral

P-staven sættes ind i armen lige under huden, 6 centimeter fra albuebøjningen på indersiden af armen. Der afgives gestagen hormon fra staven i 3 år i en sådan mængde, at ægløsningen stoppes.

I de moderne minipiller er der et så højt gestagensindhold, at ægløsningen hindres, mens hormonspiralen og de ældre lavdoserede minipiller ikke har hormon nok til at hindre ægløsningen, men i stedet virker ved at gøre livmoderhalssekretet uigennemtrængeligt for sædceller.

Fordelene ved gestagenmetoderne er, at de IKKE er forbundet med en risiko for blodpropper, og at de alle har en stor sikkerhed mod uønsket graviditet - undtagen de lavdoserede minipiller. Ulemperne er de uregelmæssige blødninger , som er den altovervejende årsag til, at så mange fravælger midler kun med gestagen. Prisen for p-stav og hormonspiral er også en ulempe.

Hormonspiralen er specielt god hos kvinder med alvorlige menstruationsproblemer som kraftig blødning og/eller menstruationssmerter . Den virker meget lokalt og har en høj sikkerhed, selvom den kun hos 15 procent giver ophør af ægløsning. Hormonspiralen har en ”tilvænningsperiode” på 3-6 måneder, hvor der kan være generende pletblødninger. Efter dette oplever de fleste meget små eller slet ingen blødninger.

Den kemiske metode

Kobberspiral

Kobberspiral virker ved at afgive kobber til livmoderhalssekretet. Kobberet er giftigt for sædcellerne, og de bliver dårlige til at bevæge sig og befrugte et æg. Den har en høj sikkerhed på 95-99 procent.

Ulemperne ved kobberspiralen er øget menstruationsblødning og -smerter. Fordelene er, at kvinder, der ikke ønsker hormon, kan få en god, sikker og billig metode.

Annonce (læs videre nedenfor)

Prævention til mænd

Hos mænd eksisterer der, ud over naturlig prævention, såsom afbrudt samleje, kun barrieremetoderne kondom og sterilisation.

Kondom

Kondom har som anført en sikkerhed på 83-97 procent. Det bruges som beskyttelse mod graviditet, men anbefales primært som beskyttelse mod sexsygdomme . Det vil sige, at det ved nye eller tilfældige seksuelle kontakter altid anbefales, at manden anvender kondom.

En af ulemperne ved kondom er, at man skal huske kondomet under samleje. En anden ulempe er den relativt dårlige beskyttelse over for uønsket graviditet. Fordelene er, at det er en metode, der stort set kan anvendes af alle til alle tider. Så er det ikke på plads med spiral, p-piller , stave, ringe eller plastre, kan et kondom som regel fremskaffes.

Sterilisation

Mandlig sterilisation er et relativt lille indgreb på pungen i lokal bedøvelse (hvor kvinden skal opereres i fuld bedøvelse). Ved operationen skæres et lille stykke ud af sædlederen på begge sider. Mandens lyst og potens påvirkes ikke af indgrebet.

Ulemperne ved mandlig sterilisation er indgrebets definitive natur. Det kan dårligt laves om igen. Fordelene er den store sikkerhed.

Nødprævention

Der findes 2 former for nødprævention , hormonel og kemisk.

Hormonel nødprævention

Der findes to typer hormonel nødprævention .

Ved den ene gives en stor dosis (1500 mikrogram) gestagenhormon, som hindrer eller udskyder ægløsningen. Sikkerheden ved det er 75 – 92 procent - størst, hvis pillen indtages hurtigt efter det ubeskyttede samleje (mindre end 12 – 24 timer). Pillen kan tages i op til 3 døgn efter det ubeskyttede samleje. Denne type nødprævention fås i håndkøb på apoteket.

Den anden type er et stof, som virker på ægløsningen, også lige før denne. Det hedder Ullipristal og skal gives i en dosis på 35 mikrogram. Sikkerheden ved dette stof er som gestagenhormonet (levonorgestrel) i de første 3 døgn, men virkningen fortsætter i 5 døgn. Præparatet er på recept og er mest velegnet til kvinder, der henvender sig, når de er end 3-5 døgn efter det ubeskyttede samleje.

Kemisk nødprævention

Ved den kemiske nødprævention oplægges en kobberspiral hos lægen. Sikkerheden ved dette er 98-99 procent. Oplæggelsen kan ske op til 5 døgn efter det ubeskyttede samleje.

Ulemperne er, at der skal involveres en læge, hvilket kan være vanskeligt i den akutte situation. Desuden er det ikke alle kvinder, der kan have en kobberspiral. Fordelene er den høje sikkerhed og at spiralen, hvis det fungerer godt med den, kan blive liggende som permanent prævention.

Dit valg

Det er suverænt dig selv, der vælger præventionsform, men det er vigtigt at vælge ud fra et kendskab til hele viften af midler og muligheder. Valget er oftest styret af en kombination af logik og følelser. Der kan være følelsesmæssige barrierer mod hormoner eller fremmedlegemer ( spiral , p-stav), som har indflydelse på valget.

Endvidere er en livssituation afgørende for valget; er man i en situation, hvor graviditet anses for en katastrofe, vægtes sikkerheden højt. Er man omvendt i en livsfase, hvor et barn mere ikke er en umulighed, men hvor hensynet til eget helbred begynder at veje tungere, er det mere bivirkningsrisikoen, der vægtes.

Er man i en økonomisk vanskelig situation, vil også hensynet til prisen på det enkelte præventionsmiddel spille ind.

Forudsætningen for at finde den bedst egnede præventionsmetode for den enkelte er, at man selv sætter sig ind i muligheder og får en neutral og brugbar information af den, man rådgiver sig med.

Læs mere om PRÆVENTION

Sidst opdateret: 16.02.2010

Annonce