Sådan taler du prævention med din læge

Der findes mange forskellige måder at beskytte sig mod kønssygdomme og graviditet på. For at få den bedst mulige information, er det en god idé, at du tager en snak med din læge om, hvilken præventionsform, der passer optimalt til dig. Nedenfor finder du gode råd til, hvad du kan spørge din læge om.

Hvad skal jeg tænke over, før jeg taler prævention med min læge?

Dit sexliv

  • Er du i fast parforhold, eller er du single?

  • Dyrker du sex regelmæssigt?

  • Har du brug for beskyttelse mod kønssygdomme?

Dit hverdagsliv

  • Rejser du meget fx i forbindelse med dit job?

  • Har du en travl hverdag, og har du for eksempel svært ved at huske at tage en pille hver dag?

  • Vil du gerne kunne stoppe med præventionen og så starte igen, når du har lyst?

  • Har du ønske om at blive gravid i den nærmeste fremtid?

  • Vil du gerne sikre dig, at du ikke får flere børn?

Din krop

  • Er du sund og rask?

  • Er du allergisk over for for eksempel latex, gummi eller medicin?

  • Er det vigtigt for dig at have helt styr på din cyklus?

  • Har du tænkt på, om du vil have en præventionsform med eller uden hormoner?

Hvad er godt at spørge lægen til råds om i forbindelse med valg af prævention?

  • Hvilke præventionsmetoder findes der?

  • Hvilken præventionsform bruges til hvem og i hvilken situation?

  • Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte præventionsformer?

  • Er der nogle bivirkninger ved præventionsformerne, jeg bør være opmærksom på?
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor kan jeg læse mere om prævention?

Læs mere her:

Netdoktors artikel om præventionsformer
Sex og Samfunds præventionsguide

Læs mere om PRÆVENTION

Sidst opdateret: 16.07.2010