Annonce

Pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet

Det påvirker hele familien, når en ung bliver diagnosticeret med skizofreni. Ikke blot er det et chok men også et nyt liv, hvor alle familiens medlemmer skal lære at navigere på ny. Netdoktor har talt med Knud Kristensen, der er Landsformand for foreningen Sind, om hvorfor det er så vigtigt, at hele familien bliver lyttet til, og hvad de pårørende kan bidrage med i behandlingsforløbet.

Verden bliver spejlvendt

”At have et barn eller anden nær pårørende, der får diagnosen skizofreni , er som om, at verden natten over bliver spejlvendt. Man ved pludselig ikke, hvordan man skal agere og forholde sig til den nye situation. Det skal man først til at lære.” Sådan beskriver Knud Kristensen den første tid for pårørende til en nydiagnosticeret med skizofreni.

Som familie vil man utvivlsomt støde på et hav af nye situationer, som skal takles. De fleste forældre gør det så godt de kan, og læser sig måske til mange oplysninger om sygdommen, hvilket er en rigtig god idé. Men man kan ikke læse sig til alt, for ofte kan det være små konflikter i dagligdagen, der fylder meget, og her kan faglitteraturen ikke komme de pårørende til udsætning.

Annonce (læs videre nedenfor)

Familieinddragelse i OPUS

Om OPUS

OPUS er et behandlingstilbud til unge med skizofreni alderen 18-35 år og vil typisk foregå i distriktspsykiatrisk regi, men kan også suppleres med besøg i hjemmet.

Et OPUS team består af psykiatere, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere.

Det er en del af OPUS tilbuddet, at den diagnosticerede får en fast kontaktperson, og at der tilbydes familieterapi.

Ønsker man at komme i kontakt med et OPUS-team, skal man bede sin egen læge om at henvise til OPUS eller det særlige tilbud til unge med psykose. Hvis lægen ikke kender noget til OPUS, så kan man henvende sig til den region, hvor man bor og bede om at få oplyst, hvor man kan finde det nærmeste OPUS-tilbud .

Læs mere om OPUS her

Knud Kristensen fortæller, at mange familier har haft stor gavn af at være en integreret del af det behandlingsforløb , enhver med skizofreni vil gennemgå. Familien er den syges allervigtigste ressource, og det er af afgørende betydning, at de pårørende også bliver anerkendt og får støtte i den svære situation, de står i.

Flere steder i landet har man et tilbud til unge med skizofreni, der hedder OPUS. Her bliver både den syge selv samt familien (både forældre og søskende) undervist i sygdommens mekanismer – for eksempel symptomer , behandling og tilbagefald . Dette kaldes for psykoedukation.

Familieinddragelsen begynder typisk kort tid efter, diagnosen er stillet, og vil bestå af:

  • Individuelle møder med familien hurtigst muligt efter diagnose

  • Løbende kontakt med familien

  • Undervisningsdage om symptomer, behandling, tilbagefald mv.

  • Indslusning i flerfamiliegrupper

Det er meget almindeligt, at de pårørende føler stor frustration over situationen og ved diagnosetidspunktet ikke har særlig stor viden om sygdommen. De fleste pårørende kan sikkert også nikke genkendende til at have kritiseret den syge for at skulle ’tage sig sammen’. I mange familier er der opstået så negative kommunikationsmønstre, at familierne skal have hjælp til at bryde den negative kommunikation, både for at skabe en bedre atmosfære og et bedre familieliv, men også for at forhindre tilbagefald hos den syge.

Flerfamiliegrupper

Alle familier, der har en pårørende i OPUS, vil desuden blive tilbudt at indgå en såkaldt flerfamiliegruppe, hvor familierne kan hjælpe hinanden med dagligdagens udfordringer. En flerfamiliegruppe består af 4 til 7 patienter og deres pårørende. Gruppen mødes cirka en gang hver anden uge sammen med to behandlere fra teamet.

”Man kan tage alle slags problematikker op i gruppen. Ofte er det helt konkrete problemer, der bliver debatteret, fordi disse problemer kan fylde meget i familielivet. For eksempel har jeg hørt om en far og en mor, der ikke kunne få deres søn til at tage sin medicin. Det havde skabt mange bekymringer og været årsag mange konflikter. En i gruppen foreslog at lade en hjemmesygeplejerske komme og give sønnen medicin. Dette blev en meget enkelt løsning på et problemet og er et godt eksempel på, hvad man kan bruge hinanden til,” siger Knud Kristensen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Det hjælper at inddrage familien

En anerkendt, amerikansk psykiater, William McFarlane, har i en omfattende undersøgelse påvist, at det er afgørende at inddrage familien i terapien og som en del af forløbet med den syge. Tilbagefaldsrisikoen for de tre testgrupper var:

  • En tilbagefaldsrisiko på 65 procent i den testgruppe hvor der kun blev givet medicinsk behandling.

  • En tilbagefaldsrisiko på 40 procent i den testgruppe hvor den medicinske behandling blev kombineret med samtaleterapi.

  • En tilbagefaldsrisiko på 9 procent hos den sidste testgruppe, der både modtog medicin, samtaleterapi, og hvor de pårørende også var involverede.

Det er netop familien, der kender den syge allerbedst og derfor kan være med til at forebygge tilbagefald og kriser. Familien er en enorm ressource, hvis de får støtte, og de er desuden en vigtig informationskilde, når det handler om at kortlægge den adfærd og de advarselssignaler, den skizofrene kan udvise før et tilbagefald.

Pårørende skal passe på sig selv

Det er ingen hemmelighed, at det til tider kan trække lange veksler på en familie at være pårørende til en skizofren. Derfor er det vigtigt, at familien drager omsorg for hinanden, og at man selv er god til at sige fra eller meddele, når man ikke kan mere.

”Familiens medlemmer bliver slidt forskelligt og på forskellige tidspunkter. Derfor er det vigtigt, at man også internt i familien hjælper og aflaster hinanden, så man indimellem kan få en tiltrængt pause”, fortæller Knud Kristensen.

Ifølge Knud Kristensen bør man helt konkret sætte grænser – også overfor den syge. Der skal være klare rammer og helt klare aftaler, så man ikke bliver slidt ned. For udeboende børn kan man for eksempel have en klar aftale om, hvor mange gange han eller hun må ringe og på hvilke tidspunkter af dagen. Eller man kan lave en klar aftale om samvær – for eksempel at man besøger den syge på bostedet en gang om ugen, eller at den syge kommer hjem til varm mad hver søndag.

Annonce (læs videre nedenfor)

Få mere viden

Ønsker du at læse mere om at være pårørende til en med skizofreni, kan du få mere information her:

www.sind.dk , www.opuskbh.dk , www.psykiatrifonden.dk

Læs mere om SKIZOFRENI

Sidst opdateret: 25.02.2011

Annonce