Annonce

Sådan påvirker slagtilfælde hjernen

Konsekvenserne af en blodprop eller en blødning i hjernen er forskellige, alt efter hvilke områder af hjernen der rammes. Her kan du blive klogere på, hvilken betydning det har, og hvad fremtidsudsigterne er.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hvad er mest alvorligt – en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning? Det kan man ikke sige noget generelt om, når det gælder slagtilfælde, eller apopleksi , som er fællesbetegnelsen for de to hjernesygdomme. Ifølge dr. med. overlæge og klinisk forskningslektor på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, handler det nemlig om, hvilken del af hjernen, der rammes, og hvor stor blodproppen eller blødningen er. Desuden bruger vi nogle områder af hjernen mere end andre.

Bevægelse fylder meget i hjernen

Hjernen er delt ind i centre, der tager sig af bestemte kropsområders funktioner. Ofte rammes områder i hjernen, der har med bevægelse at gøre, hvilket fører til lammelser. Bevægelse fylder nemlig meget i hjernen, for eksempel ligger bevægelse i hjernebarken, der har forbindelse ned til rygmarven.

Får man en blodprop eller en hjerneblødning i højre side af hjernen, vil det kunne ses i venstre side af kroppen og omvendt. Det vil eksempelvis sige, at man bliver lam i venstre side af kroppen, hvis højre hjernehalvdel rammes. Det skyldes, at nervebanerne krydser på vej fra hjerne til krop. Får man talebesvær, er det tegn på, at venstre side af hjernen er ramt, fordi området for vores modersmål sidder i venstre side af hjernen. Er det hørelsen, man får problemer med, er det temporallappen i hjernen, blodproppen eller blødningen har ramt. Lammelse er et synligt handicap som følge af, at bevægelsesområder er ramt i hjernen.

Men man kan også få skjulte handicap, herunder kognitive forstyrrelser som talebesvær – det vil sige problemer med at producere og forstå sprog. Man kan også få problemer med at orientere sig i rum, kunne huske eller lave estimater. I vores dagligdag laver vi eksempelvis estimater, når vi forestiller os, hvor lang tid noget tager, hvor meget noget vejer, eller hvor gamle folk er osv.

- Det, at man ikke kan estimere, kan gøre det svært at komme igennem en almindelig hverdag, for man ved ikke længere, hvor lang tid man skal stege frikadellerne osv. Man kan ikke længere sjusse sig frem til noget. Det gør, at man bliver hjælpeløs og ikke kan klare sit arbejde, finde rundt i trafikken eller bidrage til en samtale, begå sig i familien og blandt venner. Ofte er skjulte handicap som de nævnte de sværeste at leve med både for en selv og for omgivelserne. Hvis man fungerer godt rent mentalt, er det nemmere at komme igennem hverdagen, selvom man har lammelser. De fleste kan leve med, at ægtefællen er lam i den ene side, mens det er et stort problem, at hun/han ikke kan være med socialt, siger Hanne Christensen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Kan man komme tilbage til sin normaltilstand?

Om man kan komme tilbage til den tilstand, man var i, før man fik apopleksi, kommer an på, hvor hårdt man er ramt, og om man får akut behandling.

Ved en hjerneblødning sker der det, at der kommer hul i et blodkar, og blodet løber ud gennem karet og trykker på de omkringliggende områder, der ikke kan få ilt og de næringsstoffer, de skal bruge, for at kunne leve, så de begynder at gå ind i en dødsproces. Når celler begynder at dø, udsender de signaler, der gør, at omkringliggende celler også dør. Det formodes, at denne proces kan forebygges, hvis man behandler tidligt nok. I dag findes endnu ikke behandling, der kan stoppe processen, men det forsøges udviklet.

Ved en blodprop størkner blodet pludselig som på et sår. Alle celler bliver ikke lige hårdt ramt i et område med en blodprop, fordi der er forskellig blodtilførsel, så nogle celler overlever, mens andre ikke gør. Hvis en blodprop bliver behandlet akut inden for 4,5 timer efter, at symptomerne startede, kan man mindske risikoen for, at skaderne bliver permanente. Behandlingen består af blodpropopløsende medicin, sådan at cellerne igen får ilt og sukker. Et stykke hen ad vejen kan vævet og forbindelserne reparere sig selv. Der dannes nye neuronforbindelser i hjernen, så hjernen reorganiserer sig, og naboområderne tager over. Hvis man tidligt opløser en blodprop, vil der være flere celler, der klarer sig. Nogle celler vil være helt døde, mens andre celler kun er halvdøde. Jo flere celler, der er tilbage af de halvdøde – jo nemmere er det at opbygge deres funktion igen.

- I nogen grad kan man ved genoptræning lære at kompensere for de ødelagte funktioner, ved at man får en forståelse af, hvad man har af problemer og så bliver undervist i løsningsmuligheder. Hvis man for eksempel har problemer med synet, så kan man lære at vide, hvordan man orienterer sig på en sikker måde, selvom en del af synsfeltet er forstyrret, siger Hanne Christensen.

Ikke de store forskelle på unge og gamle

- Ofte ser det mere håbløst ud, end det er, når blodproppen eller hjerneblødningen rammer ens pårørende. Det går som regel folk meget bedre, end de pårørende forventer. Seks måneder op til et år efter vil det som regel være tæt på at være tilbage til normaltilstanden ved moderat til svær apopleksi. De let ramte kan dog blive meget trætte, fordi hjernen påvirkes, og det kan fylde meget, fordi de ikke har så mange andre plager, og det kan forhindre dem i at komme videre, siger Hanne Christensen.

Der er ikke så stor forskel på, om man er ung eller gammel, som man skulle tro, når det gælder genoptræning.

- En rask ældre person vil få lige så meget ud af genoptræning som en yngre person. Det skyldes, at den gamle hjerne bedre tåler apopleksi, fordi blodgennemstrømningen i hjernen bliver mindre, når vi bliver ældre. En undersøgelse har vist, at de over 80årige ofte havde et lidt lavere funktionsniveau før blodproppen, men et år senere havde de samme niveau som før, de fik apopleksi. Det er hyppigst, hvis de ældre fejler en masse ved siden af, at det kan være en langsom proces, siger Hanne Christensen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sådan foregår genoptræningen

Omkring 95 procent af alle apopleksiramte, der kommer i kontakt med hospitalsvæsenet i forbindelse med en akut hjerneblødning eller en blodprop i hjertet, har behov for genoptræning og får det tilbudt under indlæggelsen. Her får man hjælp til at genoptræne lammelser og mindske andre symptomer, i det omfang det kan lade sig gøre. Jo før man starter med et intensivt træningsprogram, desto bedre resultater. Det kan også være nødvendigt at blive overflyttet til et rehabiliteringscenter for at få den rigtige genoptræning.

Som led i genoptræningen bruger man computerspil, fordi det genoptræner flere hjerneområder og hjerneforbindelser på én gang. Det bruges både til unge og ældre.

- Hvis man for eksempel har en lam arm med en smule bevægelse, kan man stimulere armen til at kunne bevæge sig normalt igen med computerspil, hvor man for eksempel skal prikke på en skærm med fingrene. Min erfaring er, at selvom folk aldrig har lavet sådan noget før, så bliver det sjovt for dem. Det gælder også ældre, der aldrig før har brugt en computer. Vi bruger også computere til at udvide synsfeltet hos patienter, der har et begrænset synsfelt som følge af apopleksi. Fordelen ved computere er, at man også kan træne hjemme, siger Hanne Christensen.

Forskning og fremtidsudsigter

Der forskes meget i, hvordan man kan behandle og genoptræne patienter med apopleksi. Man bruger blandt andet elektrisk stimulation af hjernen for at genoptræne den. Man er i gang med at undersøge, hvor længe, hvor meget, og hvordan man skal bruge det for at opnå bedst mulige resultater. Ved at skanne hjernen undervejs i genoptræningsforløbet opnår man en større forståelse af, hvordan forskellige former for træning virker. Man laver også forsøg med at stimulere hjernen med magneter, og man er ved at udvikle medicin, der skal få hjernen til at komme sig hurtigere.

Sidst opdateret: 04.11.2016

Annonce