Annonce

Søvnproblemer: Lev med dine mareridt

Vi skal leve med vores mareridt. Langt de fleste er ganske uskadelige og langt de fleste af os oplever dem. Mareridt skal altså ikke behandles, og vi kan i øvrigt ikke selv gøre noget for at undgå dem.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
sygeforsikring.dk.

Vi drømmer alle sammen, og vi drømmer om forskellige ting. Nogle drømme er gode, andre er mindre gode. Indholdet i vores drømme afhænger af, hvad vi oplever i vores liv, og hvad der ligger i vores erindring og minder. Nogle gange kan vores drømme være ubehagelige, og nogle er deciderede mareridt

Vi ved rigtig meget om de processer, der finder sted i hjernen, når vi sover. Drømme indgår i en proces, hvor vi bearbejder de informationer, vi har fået i løbet af dagen og flytter dem fra vores korttidshukommelse i de dybe hjernelag til langtidshukommelsen, der ligger i hjernebarken. Den bearbejdning af information kan have meget forskelligt udtryk. Og mareridt er altså en tankeproces, hvor vi blander det, vi lige har oplevet med minder eller hukommelse.

Det fortæller professor i klinisk neurofysiologi og leder af Søvncentret på Glostrup Hospital Poul Jennum. Han er en af dem, der ved absolut mest om søvn.

- Langt de fleste har forskelligt indhold i deres drømme, og det indhold er i høj grad relateret til vores minder og de ting, vi oplever. Vi bevidstgør det indhold under drømme, siger Poul Jennum.

- Drømme og deres indhold afhænger af de indtryk, vi danner. Drømmeindhold er typisk synsoplevelser eller tematisk, det vil sige, at vi drømmer det samme igen og igen. Hvis vi skal huske en drøm – eller et mareridt – kræver det, at vi ser den som et billede eller tema, når vi vågner. Der er dog også andre informationer, der spiller ind. Blandt andet den tilstand man er i, når man vågner, hvor man eksempelvis kan være meget træt eller omtumlet. Langt de fleste mennesker ved godt, at de har drømt om natten, men vi kan kun i meget beskeden grad huske indholdet, fordi billedet forsvinder, når vi vågner.

Drømme er et meget midlertidigt fænomen, fortæller Poul Jennum. Søvn indgår i hukommelsesdannelsen. Søvntiden er længere hos børn og de har mere dyb søvn og drømmesøvn.

Tre slags angstfyldte typer drømme

Mareridt kan opdeles i tre typer, hvor indholdet i drømmene er forskelligt:

  • Den ene type opleves under drømmesøvnen (REM søvn) og er dem, vi normalt omtaler som mareridt. Disse drømme er ofte indholdsrige og skræmmende, og drømme man kan huske, når man vågner. Børn har dem ofte, men efterhånden som deres hjerner modnes og udvikles, vokser de fra det.

  • Den anden type kommer under ikke-drømmesøvn (non-REM). Disse drømme er typisk mere diffuse og kan være præget diffus angst eller ubehagelige fysiske fornemmelser, for eksempel mangel på luft eller kvælning. Drømme kan være angstfyldte, og man kan vågne og ligge badet i sved.

  • En tredje type er det, man kalder for "night terror". Det er en søvntilstand, man ser hos mellem 1-6 procent af alle børn, og som også opstår under ikke-drømmesøvn (non-REM). Barnet er i dyb søvn og kan ikke efterfølgende huske, hvad det har oplevet. Det har ikke konkrete drømme, men alligevel virker det meget skræmt. Man skal ikke forsøge at vække barnet, og hvis man forsøger at tage det op, vil det typisk trække sig væk. Det bedste, man kan gøre, er at passe på, at barnet ikke kommer til skade og vente på, at tilstanden holder op af sig selv.
Annonce (læs videre nedenfor)

Sygdomme der giver markant drømmeaktivitet

Endelig er der række sygdomme, hvor drømmeindholdet kan blive meget udtalt - sygdomme som ofte rammer ældre, fortæller Poul Jennum.

Det gælder blandt andet REM søvn adfærd Syndrom, der på engelsk hedder REM Sleep Behavior Disorder og forkortes (RBD). Under en halv procent af befolkningen lider af denne sygdom, som kommer til udtryk i forbindelse med REM-søvnen. Under REM-søvnen, hvor ens drømme er konkrete, er kroppen afslappet, fordi en del af hjernen hæmmer drømme i at udføres i handlinger. Hos nogle ældre svigter denne ”afkobling” af hjernen fra kroppen, og patienten kan derfor udleve drømmens indhold. Drømmer man f.eks. at man bliver overfaldet, kan det resultere i voldsomme armbevægelser, spark og slag. Hvis man lider af REM Sleep Behavior Disorder kan få medicin, der dæmper muskelaktiviteten, så man ikke kommer til skade under de drømme, der udløser voldsomme bevægelser. Medicinen hjælper dog ikke på selve drømmeaktiviteten. Poul Jennum har sammen med andre forskere dokumenteret, at sygdommen kan være en forløber for Parkinsons Sygdom. Mellem 60 og 70 procent af patienter med REM Sleep Behavior Disorder vil inden for 8-10 år udvikle parkinsonisme.

En anden sygdom er narkolepsi, som skyldes forstyrrelser i de centre af hjernestammen, som styrer, hvornår vi sover, og hvornår vi er vågne. Mennesker med narkolepsi falder hele tiden i søvn og bevæger sig hurtigere end sædvanligt over i REM-søvn og får derfor meget drømmesøvn og stor drømmeaktivitet.

Visse demenssygdomme for eksempel parkinsonisme med demens (Lewy Body demens) plages af voldsomme hallucinationer og drømme og har også ofte RBD.

Desuden er mennesker, der har alvorlige og traumatiske oplevelser bag sig, mere udsatte for voldsomme drømme. Det rammer for eksempel mange tidligere udsendte soldater, der igen og igen drømmer om de barske oplevelser, de har været igennem.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mareridt skal ikke behandles

Mareridt skal som udgangspunkt ikke behandles – hverken hos børn eller voksne, fastslår Poul Jennum. Men hvis man lider af en af de sygdomme, hvor drømmeaktiviteten er voldsom, kan specifik medicinsk behandling undertiden være gavnlig. Det kan være i form af melatonin, der dæmper muskelaktiviteten, så man ikke slår så voldsomt ud med arme og ben under voldsomme drømme. Man får altså ikke medicin, der virker mod selve drømmeaktiviteten.

Ifølge Poul Jennum er den eneste behandling gode råd og vejledning om, at der ikke er noget farligt ved mareridt

- Det får da også de fleste til at leve med dem, fortæller han og tilføjer, at man heller ikke selv kan gøre noget for at undgå mareridt.

Læs mere om SØVN:

Sidst opdateret: 01.09.2015

Annonce