Annonce

Det er svært at være pårørende

Det er svært at blive alvorlig syg. Men det er også svært at blive pårørende. Det kan især være vanskeligt for mænd at håndtere rollen, ikke mindst mænd i den ældre generation, der ikke er vant til at tale om følelser. Den normalt så handlekraftige mand kommer let til at føle sig magtesløs, når han må erkende, at han ikke kan stille noget op med sygdommen. Som pårørende mand kan du lære noget af kvinderne, nemlig at lytte, spørge, give tid og være medfølende.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Mænd og kvinder tackler sygdom – både deres egen og deres partners – på forskellig måde. Generelt set er kvinder langt bedre til at påtage sig rollen som pårørende. Det ligger så at sige i de kvindelige gener.

Henrik Dybvad Larsen, der er psykolog og arbejder i Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Herning, er godt klar over, at han generaliserer, når han taler om kvindelige og mandlige gener. Og han understreger også, at han i sin rådgivning møder rigtig mange omsorgsfulde mænd. Men alligevel vover han at komme med et bud på, hvorfor der er forskel på mænd og kvinder som pårørende.

- Ser man evolutionspsykologisk på det, er vi skabt sådan, at kvinderne er omsorgspersoner. Dem, der er derhjemme og tager sig af børnene. I et jæger/samler-samfund er kvinderne dem, der finder rødderne og insekterne, mens mændene nedlægger byttet. Det er faktisk det, der er bygget ind i vores gener, så på den måde er kvinder bedre til at give omsorg, tage vare på og beskytte de svage individer. Det ligger ikke så meget i mænds gener, og når vi endelig skal det, kan vi godt være lidt klodsede, siger han.

Selvfølgelig har både mændene, kvinderne og verden ændret sig siden den gang. Men utallige undersøgelser dokumenterer, at det stadig er kvinderne, der er familiens primære omsorgsperson. Blandt andet viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med titlen ’Hvad mænd og kvinder bruger tiden til’, at kvinderne bruger dobbelt så lang tid som mændene på de hjemlige opgaver – både de praktiske og de mere omsorgsprægede som for eksempel ansvaret for syge børn.

Når en nær pårørende bliver alvorligt syg, er det de store følelser, der kommer i spil. Og generelt set er kvinder bedre til at tale om følelser end mænd. Det gælder især de ældre mænd, der er opdraget til at bide tænderne sammen. Men der er ændringer på vej. Ifølge Dansk Psykolog Forening er der i dag flere unge mænd, der finder vej til en psykolog end blandt de ældre aldersgrupper. I dag er 4 ud af 10 klienter hos psykologerne unge mænd mellem 16 og 29 år, mens det for de ældre aldersgrupper kun er 3 ud af 10.

Mænd er problemløsere

Mænd er orienterede mod at gøre noget, mod at løse problemerne. Og når de bliver bragt i en situation, hvor der faktisk ikke er nogen udvej, føler de sig magtesløse, siger Henrik Dybvad Larsen.

- Vi føler, at vi mister noget af maskuliniteten, og så kommer vi på glatis og bliver usikre. I den situation har vi brug for at få at vide, at vi ikke behøver komme med gode råd eller at forsøge at løse problemerne, men at det er fint, hvis vi bare tager 10 minutter, hvor vi hører, hvad vores syge pårørende har at sige.

Det vil altså sige, at mænd ofte skal hjælpes på vej af den, der har brug for omsorgen. Manden får ikke af sig selv øje på, hvad den syge har behov for. Et godt råd er derfor at tale åbent med sin pårørende om vedkommendes ønsker.

Henrik Dybvad Larsen har for nylig startet en mandegruppe for mænd med prostatakræft, og erfaringerne herfra er, at det ikke kun er i forhold til konen, at mænd har en problemløsende tilgang til sygdom. De deltagende mænd kom således med en masse råd til hinanden på de første møder.

- Det var tydeligt, at de ville hinanden det bedste. Men det er ikke gode råd, der er brug for i forhold til alvorligt syge mennesker. Det er nærvær, for man kan ikke fjerne det, der gør ondt, siger Henrik Dybvad Larsen.

Efter Henrik Dybvad Larsens opfattelse vil de fleste mænd kunne finde ud af at påtage sig rollen som den omsorgsfulde pårørende, hvis de får lidt hjælp til det. Men der er også mænd, for hvem den rolle ligger så fjernt, at de ganske enkelt ikke magter den.

- Men jeg tror også, at i de tilfælde ved kvinden det godt, og så finder hun ud af at bruge de tætte veninder i stedet, siger han.

Praktiske opgaver

Selvom en mand må erkende, at hans omsorgsgivende gen er ikke-eksisterende, kan han stadig have stor værdi som pårørende. Der er nemlig masser af praktiske opgaver, han kan aflaste den syge med.

Henrik Dybvad Larsens erfaring er, at mændene fint kommer på banen, når det handler om den mere tekniske side af sygdommen. Ok: der skal 12 kemobehandlinger til på den og den dato. Det kan mænd forholde sig til, det er faktuelt.

- Så den slags opgaver kan manden jo påtage sig. Holde øje med, at den syge får den rigtige medicin, gå med til samtalerne hos lægen og være med til sikre, at der bliver stillet de rigtige spørgsmål. Så føler manden sig igen værdifuld og oplever, at han kan give noget til den svære situation, parret står i, siger han.

Og så er der jo de helt lavpraktiske opgaver som støvsugningen og lignende. Den slags opgaver kan ganske vist føles nærmest grænseoverskridende for visse mænd, siger Henrik Dybvad Larsen, men det gælder dog kun få et fåtal.

Annonce (læs videre nedenfor)

Lukker af

Men der findes også mænd, som ganske enkelt ikke magter at bidrage til deres syge pårørende. Nogle bliver deprimerede og lukker fuldstændig af overfor partneren. Andre kaster sig over arbejdet, begynder at drikke eller at tage bedøvende medicin, fordi de ganske enkelte ikke kan holde ud, at de ikke kan være til nytte. Det synes de nemlig ikke de kan, når de må erkende, at de ikke kan løse problemerne.

- Når vi er i krise, gør vi det, der plejer at hjælpe. Det vil sige, at hvis vi har haft en tendens til at kaste os over arbejdet eller blive deprimerede, så er det også det, vi trækker på, når der opstår en krise. Det er jo også en løsning – men bare ikke den mest hensigtsmæssige, siger Henrik Dybvad Larsen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mændene bliver

Til gengæld løber danske mænd ikke, som for eksempel de amerikanske, skrigende væk, når konen bliver ramt af sygdom. En amerikansk undersøgelse viser således, at skilsmisseraten i Amerika for alvorligt syge kvinder er 21 procent sammenlignet med tre procent hos alvorligt syge mænd.

Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Huntsman og Stanford University Scholl of Medicine og omfatter i alt 515 patienter med kræft eller multipel sklerose. Forskerne fulgte patienterne – lige så mange kvinder som mænd - gennem fem år. Taget under ét svarede skilsmissetallet i gruppen til den amerikanske befolkning som helhed, nemlig 12 procent, men altså med udtalt kønsforskel.

Her i landet er der gennemført en betydelig større undersøgelse, der ikke viser stigende skilsmisserater. Undersøgelsen, der dannede baggrund for en ph.d. afhandling i 2008 af cand.scient. Katrine Carlsen, baserede sig på statiske data fra kræftpatienter, der fik en diagnose i årene 1981-2000. 46.000 patienter blev sammenlignet med en kontrolgruppe på 220.000, der ikke havde kræft, og undersøgelsen viste ingen forskelle mellem de to grupper. Omvendt viste undersøgelsen heller ikke, at en kræftdiagnose binder par tættere sammen. Skilsmisseraten er den samme.

Det er tal, som glæder Henrik Dybvad Larsen, men også tal, der overrasker ham lidt.

- Min tanke ville nok være, at mænd var hurtigere til at give op og lade sig skille, mens kvinden bliver hos manden og tager vare på hans sygdom. Når det ikke ser sådan ud, skyldes det sandsynligvis, at kønsforskellen i Danmark er mindre end i mange andre lande. Så på den baggrund passer tallene jo godt.

Og det ser endnu bedre ud for fremtidens patienter og pårørende, mener Henrik Dybvad Larsen.

- Mænd bliver bedre og bedre til at tage vare på den følelsesmæssige side af livet. Se bare på de unge mænd, der er meget mere på banen end tidligere generationer i forhold til rollen som far, siger han.

Mød andre pårørende

For nogle pårørende kan det være en stor hjælp at møde andre i samme situation. En del patientforeninger har lokale afdelinger rundt omkring i landet, hvor man kan henvende sig anonymt.

Mange organisationer som for eksempel Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen afholder også sundhedscaféer, hvor man kan få svar på nogle af sine spørgsmål og måske udveksle oplevelser med andre pårørende.

10 gode råd

Kræftens Bekæmpelse har samlet 10 gode råd til pårørende til en kræftpatient. Men de kan bruges i forhold til alle sygdomme:

  • Føl dig ikke til besvær, hvis du har spørgsmål eller brug for at få genopfrisket informationer. Kontakt eventuelt sygehuset eller din praktiserende læge.

  • Orientér dig om sygdommen, behandlingen og bivirkningerne. Det dæmper angsten. Jo mere man ved om situationen, jo bedre kan man støtte den syge.

  • Pas på med at tage beslutninger på den syges vegne. Tal med hinanden om, hvad I hver især har brug for.

  • Giv udtryk for din mening, hvis den syge tager nogle beslutninger, du er uenig i. Brug din sunde fornuft, som du gør i andre sammenhænge.

  • Lad være med at påtage dig det fulde ansvar for de praktiske opgaver. Det kan få den syge til at føle sig overflødig og mere syg end nødvendigt. I kan stadig være sammen om det praktiske bare på en anden måde.

  • Lad være med at forvente det umenneskelige af dig selv. Vær realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare. Benyt dig af de muligheder, der findes for praktisk hjælp, og sig ja tak til den støtte, familie og venner tilbyder.

  • Tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden, hidser dig op eller skælder ud. Situationen er presset, og ingen er fuldkommen.

  • Tro ikke, at det er et nederlag at søge professionel hjælp. Det er derimod et spørgsmål om at vælge den bedste løsning i en presset situation.

  • Pas på dig selv, så du har overskud til at give omsorg. Husk, du er en vigtig støtte for den syge.

  • Forsøg at få nogle positive oplevelser i hverdagen. Lad ikke sygdommen overskygge det hele.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om GODT GENNEM SORG OG KRISE

Sidst opdateret: 18.08.2010

Annonce