Navlestrengsblod og stamceller

Hvad er stamceller?

Stamceller er grundlaget for, at mennesket vokser og udvikler sig. Det er for eksempel stamceller, der gør, at kvindens æg udvikler sig til et barn, og at et barn bliver til en voksen. I den voksne færdigudviklede organisme har stamceller også en væsentlig funktion i vedligeholdelse og reparation af væv og organer.

Man kan finde stamceller i meget aktive væv som huden, tarmen og blodet, men også i andre væv og organer som hjernen, hjertet og leveren. Stamceller er primitive celler, der kan forny sig selv ved celledelinger og samtidigt kan udvikle sig til specialiserede, funktionelle celletyper. Betegnelsen stamceller dækker over flere forskellige typer af celler:

De enkelte stamcelletyper kan karakteriseres ud fra deres forekomst i kroppen samt deres udviklings-potentiale.

Embryonale stamceller forekommer kun i den helt tidlige fosterudvikling, cirka 1-2 uger efter befrugtningen af ægget og kan ikke genfindes i kroppen på et senere tidspunkt.

Voksne stamceller, også benævnt vævs-deriverede stamceller, findes i navlestrengsblodet og i en lang række væv i kroppen. Voksne stamceller eksisterer i kroppen i hele vores levetid og kan derfor også udtages senere i livet end umiddelbart efter fødslen.

Hvad er navlestrengsblod?

Navlestrengsblod er det blod, der er tilbage i moderkagen og navlestrengen efter barnets fødsel.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan udtager man navlestrengsblodet?

Efter fødslen afsnøres og overklippes navlestrengen tæt ved barnet og kort tid efter fødes moderkagen. Herefter opsamler man 50-150 ml blod fra moderkage og navlestreng ved at stikke en kanyle ind i en vene i den overklippede navlestreng. Blodet er af samme type som det nyfødte barn, og altså ikke moderens blod. Det er også muligt at opsamle navlestrengsblod i forbindelse med en fødsel, der foregår ved kejsersnit. Hvis navlestrengsblodet ikke opsamles umiddelbart efter fødslen, vil det blive kasseret sammen med moderkagen.

Hvordan opbevares navlestrengsblodet?

Efter opsamlingen af navlestrengsblodet, bliver det transporteret til det involverede firma, der sørger for nedfrysning og opbevaring af blodet ved -196 grader. Blodet kan enten fryses ned, som det er (fuldblod), eller de kan oprense de kerneholdige celler, inklusive stamcellerne, fra resten af blodet inden nedfrysning. I begge tilfælde tilsættes såkaldte kryopræservatorer for at mindske skaderne på cellerne under nedkølingen. Det kan dog ikke undgås, at en del af cellerne går tabt under nedfrysningsproceduren.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan stamceller fra navlestrengsblod anvendes til?

Navlestrengsblod indeholder mange celletyper, deriblandt stamceller. Stamceller har et stort potentiale til anvendelse i cellebaserede behandlinger af sygdomme, idet de kan udvikle sig til en lang række celletyper og dermed erstatte ødelagte celler og væv i kroppen. Der findes mindst to typer af stamceller i navlestrengsblodet: bloddannende (hæmatopoietiske) stamceller og mesenchymale stamceller. Begge stamcelletyper tilhører kategoroien af voksne stamceller og kan derfor også isoleres fra knoglemarven senere i livet.

Bloddannende stamceller

Den bloddannende stamcelle anvendes primært i behandlingen af leukæmier (ALL og AML) og genetiske sygdomme, der rammer blodceller.

Mesenchymale stamceller

Den mesenchymale stamcelle har flere egenskaber, der kan anvendes i behandling af en bredere vifte af sygdomme: Den kan tiltrækkes af syge celler, og den har en afdæmpende effekt på immunsystemet. Disse egenskaber bliver i øjeblikket udforsket i forbindelse med sygdomme og skader i nervesystemet, type 1 diabetes, døvhed og skader efter blodpropper.

Det skal dog fremhæves, at denne forskning er på et meget tidligt stadium og stadigt vil kræve meget arbejde og teknologisk udvikling før egentlige behandlinger af patienter vil kunne begynde. Det er således vanskeligt at forudsige præcist hvilke sygdomme, der vil kunne behandles med stamceller fra navlestrengsblod.

På nuværende tidspunkt er det kun den bloddannende stamcelle, der anvendes i behandling af sygdomme.

Hvem opsamler og opbevarer navlestrengsblod?

I Danmark er det kun private firmaer, der mod betaling tilbyder opsamling og opbevaring af navlestrengsblod. I nogle lande, som USA og England, findes der også offentlige stamcelle-banker, hvor navlestrengsblodet opbevares uden betaling. I de offentlige stamcelle-banker tilhører blodet ikke længere det enkelte barn, men kan anvendes til andre patienter efter behov.

Fordele og ulemper ved anvendelse af navlestrengsblod

En stor fordel ved at anvende eget navlestrengsblod er, at cellerne er 100 % kompatible med barnet. Stamcellerne fra navlestrengsblodet er også bedre til at dele sig end stamceller opsamlet senere i livet.

Antallet af bloddannende stamceller i navlestrengsblod er dog lavere end i en knoglemarvsprøve, og da en vellykket transplantation kræver et vist antal stamceller pr. kg kropsvægt, betyder det, at mængden af stamceller i navlestrengsblodet ikke altid vil være tilstrækkelig. Derfor skal man ved transplantation med stamceller fra navlestrengsblod ofte også bruge stamceller fra en donor.

Opsamlet navlestrengsblod vil ligeledes være meget hurtigt tilgængeligt ved sygdom – modsat anvendelsen af en knoglemarvstransplantation, hvor en passende donor først skal lokaliseres. Ved nogle typer af genetiske sygdomme som for eksempel leukæmi vil man dog ikke kunne anvende sine egne stamceller, da de også vil indeholde defekten.

Sidst opdateret: 22.06.2010