10 spørgsmål om stamceller

.

5. Er der nogle sygdomme, man kun kan behandle med stamceller fra navlestrengsblodet?

Om professorerne

Thomas G. Jensener professor i Medicinsk Genetik på Aarhus Universitet og medlem af Det etiske Råd. Han forsker primært i udvikling af genterapi af en række arvelige sygdomme. Thomas G. Jensen har arbejdet med en række forskellige typer af stamceller blandt andet fra huden og fra knoglemarven.

Peter Ebbesener dr. med, professor og medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Thomas G. Jensen

”Ja, der findes patienter, hvor det er svært at finde en donor, der passer. I sådanne sjældne situationer kan man nogle gange benytte umodne stamceller fra navlestrengen fra en donor, der ikke er i familie med patienten. Disse stamceller kommer dermed ikke fra patientens eget navlestrengsblod, men fra navlestrengsblod fra en donor.”

Peter Ebbesen

”Der er ikke sygdomme, der kun kan behandles med patientens eget navlesnorsblod.”

Læs de øvrige spørgsmål/svar

1. Hvorfor skal man/skal man ikke gemme sit barns stamceller?

2. Har stamceller fra navlestrengsblodet særlige fordele?

3. Hvor stor er sandsynligheden for, at et barn får brug for stamcellerne?

4. Indeholder navlestrengsblodet stamceller, som man ikke kan få fat i senere i livet?

6. Hvordan er udsigten til, at man vil kunne bruge stamceller fra navlestrengsblodet til i fremtiden?

7. Hvilke behandlinger vil man bruge stamceller til i fremtiden?

8. Vil man med tiden kunne lave organer med egne stamceller?

9. Kan stamcellerne tåle at være nedfrosset et helt liv?

10. Ville du selv gemme dit eget barns stamceller?

Sidst opdateret: 30.06.2010