10 spørgsmål om stamceller

.

4. Indeholder navlestrengsblodet stamceller, som man ikke kan finde i knoglemarven senere hen i livet?

Om professorerne

Thomas G. Jensener professor i Medicinsk Genetik på Aarhus Universitet og medlem af Det etiske Råd. Han forsker primært i udvikling af genterapi af en række arvelige sygdomme. Thomas G. Jensen har arbejdet med en række forskellige typer af stamceller blandt andet fra huden og fra knoglemarven.

Peter Ebbesener dr. med, professor og medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Thomas G. Jensen, dr. med. og professor på Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet:

”Så vidt jeg ved, kan man i navlestrengen finde en del umodne stamceller med stort vækstpotentiale, hvilket gør dem velegnede til behandling. Men ingen ved, om de vil blive brugt i stigende grad i fremtiden.”

Peter Ebbesen, dr. med og professor.

”Navlestrengens blod indeholder næppe celler, som man ikke også kan isolere senere i livet.”

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs de øvrige spørgsmål/svar

1. Hvorfor skal man/skal man ikke gemme sit barns stamceller?

2. Har stamceller fra navlestrengsblodet særlige fordele?

3. Hvor stor er sandsynligheden for, at et barn får brug for stamcellerne?

5. Er der nogle sygdomme, man kun kan behandle med stamceller fra navlestrengsblodet?

6. Hvordan er udsigten til, at man vil kunne bruge stamceller fra navlestrengsblodet til i fremtiden?

7. Hvilke behandlinger vil man bruge stamceller til i fremtiden?

8. Vil man med tiden kunne lave organer med egne stamceller?

9. Kan stamcellerne tåle at være nedfrosset et helt liv?

10. Ville du selv gemme dit eget barns stamceller?

Sidst opdateret: 30.06.2010