10 spørgsmål om stamceller

.

7. Inden for hvilke områder forventer du, at man vil kunne bruge stamceller til kommende behandlinger?

Om professorerne

Thomas G. Jensener professor i Medicinsk Genetik på Aarhus Universitet og medlem af Det etiske Råd. Han forsker primært i udvikling af genterapi af en række arvelige sygdomme. Thomas G. Jensen har arbejdet med en række forskellige typer af stamceller blandt andet fra huden og fra knoglemarven.

Peter Ebbesener dr. med, professor og medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Thomas G. Jensen

”Inden for alle sygdomme, hvor degeneration er involveret i sygdomsprocessen. Det er rigtig mange sygdomme.”

Peter Ebbesen

”Bindevævslidelser er nok dem, der først vil være almidelige at behandle med stamceller. Litteraturen rapporterer om gode foreløbige resulater ved behandling af beskadigelser på muskevævet omkring hjertet, Perkinson, meniskskader og type 2-diabetes.”

Læs de øvrige spørgsmål/svar

1. Hvorfor skal man/skal man ikke gemme sit barns stamceller?

2. Har stamceller fra navlestrengsblodet særlige fordele?

3. Hvor stor er sandsynligheden for, at et barn får brug for stamcellerne?

4. Indeholder navlestrengsblodet stamceller, som man ikke kan få fat i senere i livet?

5. Er der nogle sygdomme, man kun kan behandle med stamceller fra navlestrengsblodet?

6. Hvordan er udsigten til, at man vil kunne bruge stamceller fra navlestrengsblodet til i fremtiden?

8. Vil man med tiden kunne lave organer med egne stamceller?

9. Kan stamcellerne tåle at være nedfrosset et helt liv?

10. Ville du selv gemme dit eget barns stamceller?

Sidst opdateret: 30.06.2010