10 spørgsmål om stamceller

.

2. Har stamceller fra navlestrengsblodet nogle fordele eller ulemper i forhold til andre typer stamceller?

Om professorerne

Thomas G. Jensener professor i Medicinsk Genetik på Aarhus Universitet og medlem af Det etiske Råd. Han forsker primært i udvikling af genterapi af en række arvelige sygdomme. Thomas G. Jensen har arbejdet med en række forskellige typer af stamceller blandt andet fra huden og fra knoglemarven.

Peter Ebbesener dr. med, professor og medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Thomas G. Jensen

”Ja, så vidt jeg ved, er der oftest en vis mængde bloddannende stamceller, men kun beskedne mængder af såkaldte mesenchymale stamceller. Og det er en ulempe. Begge typer stamceller kan benyttes til behandling.

Imidlertid er det sådan, at nedfrosset navlestrengsblod for det meste indeholder under 1/10-del af den mængde stamceller, som man i dag får fra knoglemarvsudsuget eller i høst fra en medicinsk forbehandlet donor.”

Peter Ebbesen

”Umiddelbart ved jeg ikke, om der er de store forskelle medicinsk set på stamceller fra navlestrengen og andre typer stamceller.

Læs de øvrige spørgsmål/svar

1. Hvorfor skal man/skal man ikke gemme sit barns stamceller?

3. Hvor stor er sandsynligheden for, at et barn får brug for stamcellerne?

4. Indeholder navlestrengsblodet stamceller, som man ikke kan få fat i senere i livet?

5. Er der nogle sygdomme, man kun kan behandle med stamceller fra navlestrengsblodet?

6. Hvordan er udsigten til, at man vil kunne bruge stamceller fra navlestrengsblodet til i fremtiden?

7. Hvilke behandlinger vil man bruge stamceller til i fremtiden?

8. Vil man med tiden kunne lave organer med egne stamceller?

9. Kan stamcellerne tåle at være nedfrosset et helt liv?

10. Ville du selv gemme dit eget barns stamceller?

Sidst opdateret: 30.06.2010