Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Seneknuder – generende men ufarlige

Man ved ikke præcis, hvad en seneknude er. Og noget formål har den ikke. Til gengæld er den helt ufarlig. Hvis man mærker noget til den, vil det kun være, fordi den trykker på noget i nærheden

Opdateret: 24. Juni 2019

Man ved ikke præcis, hvad en seneknude er. Og noget formål har den ikke. Til gengæld er den helt ufarlig. Hvis man mærker noget til den, vil det kun være, fordi den trykker på noget i nærheden.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

En lille, forholdsvis blød knude ved håndleddet eller ved et fingerled. Den er rund som en bold og kan presses ned, så den forsvinder – for så at komme frem igen, når man slipper trykket. Sådan kan man beskrive en seneknude.

På det yderste af fingrene sidder de som regel ovenpå fingeren. I de nederste fingerled sidder de på undersiden, der hvor man bøjer dem. De kan også ses på fodryggen og under fødderne, men det er sjældnere. Bortset fra bulen skiller den sig ikke ud – huden over har samme farve som huden omkring den.

  • Man kan godt opleve ømhed, smerter eller en snurrende fornemmelse i hånden pga. af en seneknude. Men det er kun, hvis den trykker på noget i nærheden. I sig selv er seneknuder ikke ømme – eller gør ondt. Og så er de helt ufarlige, sige Kasper Jensen, som er afdelingslæge og håndkirurg på Sydvestjysk Sygehus i Grindsted.

Som vand i en ballon

Præcis, hvad en seneknude er, ved man ikke. Og den har ikke nogen funktion. Teorien går på, at der er tale om en udposning på en ledkapsel eller på det hylster, som omgiver en sene – en såkaldt seneskede. Udposningen sker formentligt, fordi der er en lille svaghed i ledkapslen eller seneskeden. Udposningen fyldes med væske på samme måde, som når man fylder vand i en ballon. Indholdet i seneknuden bliver efterhånden til en geleagtig masse, fordi noget af væsken presses ud, og der så er et større indhold af proteiner tilbage.

Kan trykke på omgivelserne

Hvorfor seneknuder opstår, ved man ikke.

  • Det kan have noget med belastning at gøre, f.eks. hvis man laver de samme bevægelser igen og igen, eller i det hele taget belaster hænder og håndled meget. Nogle oplever, at deres seneknude bliver mindre, når de holder ferie og ikke bruger deres hænder så meget – og den så bliver større, når de kommer tilbage på arbejde igen. Men det er ikke sikkert, at seneknuder kommer af belastning, for vi ser dem også hos skoleelever, som ikke bruger deres hænder meget, siger Kasper Jensen.

Som nævnt gør selve seneknuden ikke ondt. Men som den bliver større, kan den begynde at trykke på vævet omkring den, og det kan give smerter. F.eks. når den trykker på siden af et led eller på selve senerne. Hvis den trykker på en nerve, kan der opstå en snurrende eller sovende fornemmelse ud i hånden. Lige præcis hvor man kan mærke det, kommer an på hvilken nerve, der bliver påvirket.

Andre senelidelser

  • Senebetændelse er irritation i en sene, hvor den hæfter sig til en knogle. F.eks. i akillessenen, bagtil på hælen. Betændelsen opstår pga. overbelastning.
  • Seneskedehindebetændelse er også en betændelse. Den opstår i en sene og det rør, som senen løber i; det der kaldes en seneskede. Vi har seneskeder omkring lange sener, som passerer tæt på knogler, mest i håndled og ankel. Betændelsen opstår pga. overbelastning.

Som en hård knold

En seneknude kan også genere, hvis den sidder på indersiden af en finger. Så vil den mærkes som en hård knold, når man griber om noget. Den samme fornemmelse af en hård knold får man, når man har en seneknude ovenpå håndleddet, og så bøjer det opad, så den kommer i klemme.

Så længe seneknuder er små, vil man typisk ikke lægge mærke til dem, og mange opdager dem ved et tilfælde. Seneknuder kan vokse sig forholdsvist store – og i princippet kan de blive ved med at vokse. Men vævet har en begrænsning, så nogle går i stykker af sig selv undervejs. Sker det, vil væsken fra seneknuden flyde ud i omgivelserne, og det er helt uden problemer, fordi væsken inde i knuden er den samme som den i vævet. Når det sker, kan der opstå en kortvarig, sviende fornemmelse. Hullet i seneknuden vil oftest lukke sig, og med tiden vil seneknuden igen blive fyldt

  • Hvor store de bliver, afhænger af, hvor længe man venter. Når vi ser dem her på håndkirurgisk afdeling, er de typisk op til to-tre centimeter store, for ved den størrelse begynder de at genere, siger afdelingslægen.

Især kvinder får seneknuder, hele tre gange så hyppigt som mænd. Hvorfor vides ikke.

Sådan behandler man seneknuder

Som udgangspunkt gør man ikke noget ved seneknuder, for i mange tilfælde vil man ikke mærke noget til dem. Eller de forsvinder af sig selv.

Men hvis en seneknude generer, er der tre måder, man kan behandle på.

  • Man kan prøve at suge indholdet ud. Men det er ikke nemt, og når der er tale om en geleagtig masse, kræver det en tyk nål, for at det kan lykkes. Man kan også behandle med indsprøjtninger af binyrebarkhormon, for at få seneknuden til at falde til ro ved at den falder sammen og tømmes for væske, og dermed ikke generer længere, siger Kasper Jensen.

Tilbage står at fjerne seneknuden ved en operation. Det er en enkel operation, som foregår i lokalbedøvelse. Der er dog den risiko, at der kan gå betændelse i området – eller man kan få føleforstyrrelser, hvis man rammer en af de små nervetråde. Samtidig får mange en seneknude samme sted igen. Nogle undersøgelser har vist, at det sker for 20-30 procent, andre for op til 50 procent.

Når man opererer for seneknuder, dannes der arvæv bagefter. Det kan blive meget hårdt og dermed komme til at genere, særligt hvis man bliver opereret tre eller fire gange samme sted.

  • Med de risici der er ved en operation for seneknuder, vælger mange ikke at blive opereret, fortæller håndkirurgen.

    En seneknude er en seneknude

En læge vil i langt de fleste tilfælde kunne fastslå, om der er tale om en seneknude, når man kommer for at få undersøgt en knude i hånd, finger eller på fødder. Det vil han eller hun kunne ud fra en beskrivelse af, hvordan den føles, og de symptomer, der kan være. Hvis der er tvivl, kan en ultralydsscanning vise, om der er tale om en seneknude.

  • En seneknude kan godt forveksles med en fedtknude. Men en fedtknude vil ikke variere i størrelse, den vil ikke være øm, og så vil den ikke kunne gøre mere ondt ved belastning, ligesom en seneknude gør, forklarer Kasper Jensen.

Andre typer knuder, både godartede og kræftknuder, varierer ikke i størrelse og bliver ikke påvirket af, om man belaster sine hænder meget eller lidt.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons