Skab selv et godt forhold til din teenager

Mange konflikter og problemer med teenagere skyldes ofte forældres opdragelsesstil. En undersøgelse viser, at mange regler og sanktioner fører til flere problemer. Her kan du lade dig inspirere af gode råd fra en familieterapeut til forskellige typer forældre.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Overgangen fra barn til teenager kan for mange forældre være svær at tackle. Hvor barnet før lyttede til sine forældre og som regel gjorde, som det fik besked på, hører mange teenagere ikke længere efter. Nogle teenagere opfører sig helt, som de vil, og er vanskelige at styre. Selvom forældrene ikke vil have det, drikker de sig måske fulde, kommer ikke hjem på de aftalte tidspunkter, pjækker fra skole, læser ikke lektier eller begynder at ryge. Det kan resultere i mange konflikter, og man kan ende med at få et meget anstrengt forhold til sin teenager.

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) viser, at autoritære forældre med mange regler og sanktioner oftere har problemer med deres teenagere end andre typer forældre. Hvordan teenager-tiden forløber handler nemlig i høj grad om, hvordan man som forældre opdrager sit barn.

Forskellig opdragelsestil

Ud fra SFI’s undersøgelse kan forældres opdragelsesstil grovinddeles i tre typer: 1. Autoritære forældre, 2. Autoritative forældre og 3: Eftergivende forældre. Vibeke Dalum er familieterapeut og har gode råd til alle tre forældretyper, men understreger samtidig, at rådene kun er vejledende, og at man som forælder først og fremmest skal se på, hvad der giver mening for en i forhold til teenageren.

- Vi er forældre på forskellige måder afhængig af, hvem vi er, hvilke værdier vi selv har med, os og hvad vi ønsker at give videre til vores børn, så derfor skal inddelingen i forældretyper ses som et fingerpeg om, hvad man kan være opmærksom på som forældre, siger Vibeke Dalum.

Autoritære forældre

Forældre med den autoritære opdragelsesstil opstiller en masse regler uden at komme med forklaringer. Helt siden barnet var lille, har forældrene forventet, at barnet adlyder og opfører sig artigt. Når barnet bliver teenager, forventer de stadig, at deres søn eller datter gør, hvad der bliver sagt uden at stille spørgsmål eller komme med indvendinger. Autoritære forældre er krævende og kontrollerende og har mere fokus på at opretholde regler end at engagere sig i deres børns liv og følelser.

Børn af autoritære forældre er ikke vant til, at deres mening tæller og er ifølge Vibeke Dalum derfor ofte uselvstændige. De er nødt til at gøre kraftigt oprør for at blive sig selv på egne betingelser. Hvis man ønsker, at teenageren skal tage ens normer til sig, er det ifølge Vibeke Dalum vigtigt, at man holder op med at forsøge at styre dem.

- Hvis man bliver ved med at bruge kontrol og afstraffelse som opdragelsesmetode, risikerer man, at teenagere gør det, de ikke må, i hemmelighed. Det betyder, at når det så går galt for dem, har de ikke noget sted at gå hen, og så er de på herrens mark. De tør for eksempel ikke ringe hjem for at blive hentet, når de er fulde, og så kommer de lettere galt afsted, siger Vibeke Dalum.

Familieterapeuten anbefaler, at man i stedet for en masse regler og sanktioner bruger tid på at lytte til sit barn og forsøge at se teenageren, som han eller hun er.

- Sig til dig selv, at du har gjort det så godt, du kunne. Du har vist vejen, siden dit barn var helt lille, og nu skal din teenager til at finde ud af, hvordan fungerer for ham eller hende selv. Så du behøver ikke sige de samme ting igen og igen. Stol på, at din teenager har hørt det. Fortsæt med at gøre det tydeligt, hvad du mener, men gør det på en venlig måde, hvor du også viser interesse for, hvad din teenager har at sige, siger Vibeke Dalum.

Det handler om at træde et skridt tilbage som forældre og fokusere på at skabe følelsesmæssige bånd.

- Hvis din teenager ikke kommer, når du siger, at I skal spise middagsmad, kan du nøjes med at sige, at nu spiser vi, og så kan teenageren komme eller lade være. Hvis teenageren ikke kommer, må han/hun selv finde ud af at tage noget mad. Man lærer ikke at være social ved at få at vide, at man skal være det. Det skal give mening for en selv, og det skal være hyggeligt at spise sammen, ellers mister vi appetitten. Så skab hygge omkring måltiderne, hvor I taler om, hvordan dagen er gået, siger Vibeke Dalum.

Annonce (læs videre nedenfor)

Autoritative forældre

Det er ofte ressourcestærke og veluddannede forældre, der har en autoritativ opdragelsesstil. De er vant til at argumentere omfattende for de regler, de opstiller for barnet. De bruger mange ord for at få teenageren til at forstå rimeligheden i deres regler. Det betyder, at budskabet nogle gange kan blive utydeligt, så den unge ikke helt forstår, om man skal være hjemme klokken 24 fra en fest, eller om der bare er mange gode argumenter for det.

Det kan være forvirrende for teenageren med de mange forklaringer. Man kan have svært ved at finde ud af, hvad man selv synes. Det kan desuden være svært for teenageren at være uenig, når der er så mange gode og logiske argumenter.

- Når der skal forklares så meget, kan det være svært at være uenig, og det er vigtigt for unge at kunne være uenige for at finde ud af, hvor de selv står. Man gør, som forældrene ønsker, mest fordi man er blevet talt derhen, men man får ikke skabt sine egne erfaringer og dannet sin egen mening. Man får ikke lov til at gennemleve en konflikt og lære, hvordan man håndterer konflikter, hvis man altid bare bliver snakket ned. Så spar på ordene. Drop de lange forklaringer. Dit barn har hørt dig, så stol på, at de ved, hvad du ønsker af dem. Lige så vigtigt er det, at man ikke er bange for at være uenige eller at blive uvenner, som forældre med denne opdragelsesstil kan være. Hvis man lærer, at man kan være uvenner, så lærer man også, hvordan man bliver venner igen, siger Vibeke Dalum.

Tre forældretyper - Kendetegn

Autoritære forældre

  • Mange regler og normer uden forklaring
  • Ingen tolerance over for modsigelser
  • Mange sanktioner
  • Manglende følelsesmæssig involvering

Autoritative forældre

  • Tydelige regler og normer med mange argumenter
  • Få sanktioner
  • Følelsesmæssige tætte bånd

Eftergivende forældre

  • Følelsesmæssige og ofte 'venskabelige' tætte bånd
  • Få udtalte regler og normer
  • Få eller ingen sanktioner
  • Fortæl det til bare ét andet menneske.

Kilde: Familieterapeut Vibeke Dalum og SFI

Eftergivende forældre

Forældre med en eftergivende opdragelsesstil er meget tolerante og har meget få udtalte regler og normer. De har svært ved at sætte grænser, og meget få eller ingen sanktioner, hvis teenageren opfører sig på en måde, forældrene ikke synes om. Eftergivende forældre lever sig meget ind i barnets verden. Det betyder for nogle forældres vedkommende, at de opfører sig, som om de var jævnaldrende venner med deres teenager.

Det er godt for ens barn, at det føler sig hørt og set, og at man interesserer sig for det. Men det er vigtigt at huske på, at man som de voksne har det endegyldige ansvar, og at man som forældre bestemmer, hvad man vil være med til, og hvad der ikke er i orden. Den unge har stadig brug for, at der er et forældrebagland, som står meget fast, for det gør dem trygge, når de skal eksperimentere med at finde sig selv. Så det er fint at se på sin teenager som ligeværdig, men man skal ikke tale om sit sexliv med dem eller drikke rødvin med dem. Hvis man gør det, så er det vigtigt at reflektere over, om det i virkeligheden handler om ens eget behov for social kontakt, mere end det handler om ens barns behov, siger Vibeke Dalum.

Familieterapeuten peger også på, at stor tolerance kan betyde, at man bliver utydelig som forældre.

- Som ung har man brug for en tydelig mur, man kan spille bolden op ad, så bolden ikke forsvinder ind i muren. Man har brug for noget at spejle sig i og kunne forholde sig til for at finde ud af sig selv. Når forældre er meget eftergivende, vil teenageren intuitivt lede efter, om svaret kan være et ja eller et nej, og dermed bliver teenageren mere optaget af forælderen end sig selv, siger Vibeke Dalum.

- En anden vigtig konsekvens af manglende regler er, at man risikerer at tro, at alt er ligegyldigt og dermed også, at man selv er ligegyldig. Man kan risikere at føle sig uelsket, selvom det ikke er forældrenes intention. Det er trygt og godt for teenageren at vide, hvornår man skal være hjemme fra fest, fordi det ofte kan være lidt utrygt at være sent ude, og så man kan sige til sine venner, at forældrene er åndssvage, når man skal være så tidligt hjemme, men gå lettet hjem, fordi man slap for at blive ude sent og føle sig utryg, siger Vibeke Dalum.

Har I brug for hjælp til at tackle jeres teenager?

  • Ret henvendelse til din kommune. Alle kommuner har en børne- familieafdeling med familierådgivere. Der er dog kommunale forskelle, når det gælder ressourcer.
  • Kontakt en privat organisation, som tilbyder ofte gratis rådgivning. Det kan for eksempel være Børns Vilkår.
  • På nettet kan du også finde en privatpraktiserende familieterapeut. Kilde: Familieterapeut Vibeke Dalum

Annonce (læs videre nedenfor)

Det handler ikke om trods

En vigtig pointe, når det gælder om at få et godt forhold til sin teenager, er ifølge familieterapeut Vibeke Dalum, at man er bevidst om, hvordan man opfatter teenagerens opførsel. Mange forældre med et problematisk forhold til deres teenagere er nemlig overbeviste om, at dårlig opførsel handler om, at teenageren gør noget imod dem som forældre.

- Når ens barn er lille, så lærer det normer, regler og værdier på forældrenes præmisser. Når barnet bliver teenager, skal det til at finde sin egen identitet på egne præmisser. Hvis teenagere skal blive ansvarlige voksne, er de nødt til at vide, hvilke af forældrenes regler, normer og værdier, de kan tage til sig som er deres egne, og det kræver, at de får tygget dem igennem og spyttet det ud, som ikke passer ind. Så teenageres opførsel handler ikke om, at de gør noget imod forældrene, men at de arbejder på at blive sig selv, siger Vibeke Dalum.

- Det er vigtigt at forsøge at forstå sin teenager. Ens barn ved endnu ikke, hvor det er på vej hen, men famler sig frem. Stik modsat af hvad mange tror, har store børn endnu mere brug for deres forældre end små børn. Når vores børn er små, kan vi gå forrest og vise dem vejen, men når de bliver teenagere, så skifter vores rolle, til at vi bliver baggrundsfigurer, der er parat til at gribe og støtte dem, når de er ude at afsøge sig selv, siger Vibeke Dalum.

Læs mere om SUND TEENAGER

Sidst opdateret: 10.04.2018