Fantasy (Gammahydroxybutyrat, GHB)

Hvad er fantasy (GHB)?

Den kemiske betegnelse for fantasy er Gammahydroxybutyrat (GHB). Det bliver solgt som en klar, farve- og lugtløs væske. Det er et bedøvelsesmiddel, som blev fremstillet kemisk i 1960´erne. Det har været anvendt som bedøvelsesmiddel i Danmark, men blev hurtigt kasseret, fordi det havde for mange bivirkninger. Det er primært et sløvende og ret giftigt rusmiddel.

Stoffet har været markedsført på nettet som et ufarligt rusmiddel og et muskelopbyggende stof – men det er det ikke! Det sælges illegalt under betegnelser som fantasy, natural power, flydende ecstasy og Pro-G. Selvom GHB ofte bliver brugt i de samme subkulturer, som anvender ecstasy og andre feststoffer, har det en diametralt modsat virkning af disse, fordi det er sløvende og søvnfremkaldende.

Forbruget herhjemme blandt de unge er beskedent, mindre end to proccent har prøvet det nogensinde.

Ordforklaringer

Læs den præcise definition af

Hvordan virker fantasy (GHB)?

Fantasy er som nævnt primært et sløvende rusmiddel. Det virker stort set på samme måde som alkohol. Da stoffet er farve- og lugtløst og sløvende grænsende til det bedøvende, bliver det brugt som ”rape drug”. Fantasy forstærker virkningen af andre stoffer og alkohol.

Annonce (læs videre nedenfor)

Kan man blive afhængig af fantasy (GHB)?

Man ser toleransudvikling ved regelmæssigt brug, men det er usikkert i hvilket omfang, fordi regelmæssigt brug er sjældent. Dog kender man til abstinenssymptomer, der er dramatiske og potentielt livstruende. Angst, søvnforstyrrelser og rysten optræder efter 1 – 6 timer, og i alvorlige tilfælde ser man kvalme, kredsløbsforstyrrelser og psykotiske symptomer ledsaget af voldsom ophidselse.

Hvad er skadevirkningerne ved fantasy (GHB)?

GHB er et ekstremt giftigt rusmiddel, fordi afstanden mellem en normal rusdosis og dødelig dosis er meget lille.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke akutte forgiftningssymptomer skal man være opmærksom på?

GHB er et stof man skal holde sig fra, da det er meget giftigt. Ved tegn på forgiftning, svækket bevidsthedstilstand eller bevidstløshed, skal man straks ringe 112 eller køre vedkommende på skadestuen.

Læs mere om EUFORISERENDE STOFFER

Sidst opdateret: 06.08.2013