Annonce

Hormonbehandling og livsstilsfaktorer

Risikoen ved hormoner i forhold til andre livsstilsfaktorer

Mange kvinder undlader i dag behandling med hormoner – også kaldet hormonterapi - i forbindelse med og i årene efter overgangs-alderen, fordi de frygter, at hormonterapi øger risikoen for kræft og blodpropper. Samme hormonterapi mindsker imidlertid risikoen for andre kræftformer, således at den samlede effekt på risikoen for kræft er neutral.

Mange er heller ikke opmærksomme på, at de sygdomme, som hormoner påvirker, også påvirkes af en række andre faktorer, som man selv har indflydelse på.

Hvilke fordele indebærer hormonterapi

  • Hormonterapi mindsker de gener, som kvinder kan opleve i forbindelse med og i årene efter overgangsalderen. Det drejer sig i første omgang om svedeture og hedestigninger.

  • Kvindelige kønshormoner har en opbyggende effekt på slimhinderne i skeden, tarmen, blæren og munden. Det betyder mindre risiko for tør skede, mindre risiko for irriteret blære, nedsat risiko for tarmkræft og mindre risiko for lokale betændelsestilstande i munden og tænderne.

  • Hormoner øger knoglernes binding af kalk og mindsker derfor risikoen for knogleskørhed og knoglebrud. Denne effekt ses dog kun ved behandling gennem flere år.

  • Hormoner har en gunstig virkning på bindevæv og mindsker derfor risikoen for slap bækkenbund, nedsynkning af blære og nedsynkning af livmoderen.

  • Kvindelige kønshormoner har en gunstig virkning på karvæggen, i hvert fald frem til kvinder er omkring 60 år. Det ses blandt andet ved, at kvinder har halvt så mange blodpropper i hjertet som mænd.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke ulemper indebærer hormonterapi

  • Behandlingen har en negativ indvirkning på koagulationssystemet, så man får en let øget tendens til at danne blodpropper i venesystemet, det vil sige blodpropper i ben og lunger.

  • Risikoen for brystkræft er øget, dog kun beskedent ved lavdosis behandling. Specielt bør kvinder, som er genetisk disponerede til brystkræft, være opmærksomme på denne risiko.

  • Nogle kvinder oplever pletblødninger i forbindelse med hormonbehandlingen.

  • Nogle kvinder oplever brystspænding. Dette ses sjældnere ved lavdosis end højdosis behandling.

Den største bekymring i forbindelse med hormonterapi er den let øgede risiko for brystkræft . De fleste ved godt, at motion er godt for kredsløbet. Færre er opmærksomme på de mange livsstilsfaktorer, som påvirker kvinders risiko for kræft, herunder brystkræft.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke faktorer påvirker risikoen for brystkræft

Mens indflydelsen af hormonterapi på risikoen for brystkræft er beskeden, er der en række andre faktorer, som har betydelig indflydelse på ens risiko for at få denne sygdom. Vi vil i de følgende afsnit se på de forskellige risikofaktorer, og deres betydning for sygdommen.

Arvelig disposition

Nogle kvinder er genetisk disponeret for brystkræft. Jo flere nære slægtninge, som har fået brystkræft, og i jo yngre alder, disse kvinder har udviklet sygdommen, jo større er ens egen risiko.

Hvis en nær slægtning (moder, søster eller datter) har sygdommen øges ens egen risiko med omkring 80% i forhold til hvis ingen har sygdommen. Hvis to har sygdommen er ens risiko øget med 190% og hvis tre eller flere har sygdommen er ens risiko øget omkring fire gange.

Alder ved første barns fødsel

Som bekendt er den alder, hvor kvinder føder deres første barn øget fra omkring 23 år i starten af 1970’erne til i dag, hvor den er 29,5 år. Dette er en af hovedårsagerne til den stigning, som vi har set i forekomsten af brystkræft.

I forhold til kvinder, som føder deres første barn inden de fylder 25 år, har kvinder som føder første barn efter de er fyldt 30 år en 60-70% øget risiko for at få brystkræft. Derudover betyder det noget hvor mange børn man føder – jo flere, jo mindre risiko for brystkræft.

Alkohol øger risikoen

For hver genstand alkohol en kvinde indtager dagligt, øges hendes risiko for brystkræft med 10%. Det betyder altså, at hvis man drikker to glas vin om dagen, er ens risiko for at få brystkræft øget med 20% så længe forbruget står på. Indtager man syv genstande om ugen eller i gennemsnit en om dagen er ens risiko 10% øget.

Rygning betyder ikke noget for risikoen for brystkræft

Mens rygning øger risikoen for en række kræftsygdomme, specielt i lunger og blære, påvirkes brystkræftrisikoen ikke af rygning. Det skyldes, at rygning har en antiøstrogen effekt. Det betyder samtidig, at rygning modvirker de gunstige effekter, som kvindelige kønshormoner også har, for eksempel på knoglerne.

Motion mindsker risikoen

Mens alle ved, at motion er godt for kredsløbet, ved færre at motion også kan mindske risikoen for brystkræft markant. Hvis man sammenligner kvinder som ikke motionerer, har kvinder som motionerer en halv time dagligt en halveret risiko for at få brystkræft. Samtidig nedsættes også risikoen for kræft i tyktarmen. Så man får rigtig meget sundhed, hvis man kan tage sig sammen til at motionere dagligt.

Fedme øger risikoen

Blandt kvinder efter overgangsalderen øger overvægt risikoen for brystkræft. Jo mere overvægtig, jo større risiko. Ved fedme (bodymass index >30) er ens risiko øget 80% sammenlignet med kvinder med normalvægt.

Kost blandt kvinder i disse aldersgrupper betyder kun noget, hvis det påvirker kvindens BMI. Blandt kvinder under 50 år, indebærer en kost rig på grønsager og frugt (dog ikke grape) en nedsat risiko for brystkræft.

Natarbejde kan øge risikoen

Mange års arbejde om natten øger risikoen for brystkræft. Jo flere nattevagter og i jo flere år det står på, jo større er risikoen. Ved mange års natarbejde er ens risiko øget med omkring 50%.

Konklusion

Der er altså rigtig mange faktorer, som påvirker kvinders risiko for brystkræft. Mange af dem har vi selv afgørende indflydelse på. En sund livsstil præget af motion, sund kost, beskedne mængder alkohol og normalvægt vil mindske risikoen for brystkræft væsentligt mere, end den øgede risiko, som hormonbehandling indebærer.

Tabel 1 illustrere,r hvordan forskellige livsstilsfaktorer kan påvirke livstidsrisikoen for brystkræft hos en kvinde, som er 50 år.

Tabel 1

Livstidsrisikoen for brystkræft ved forskellige scenarier fra en kvinde er 50 år gammel

Livsstilssituation Livstidsrisiko for brystkræft
Gennemsnitlig kvinde 10%
Kvinder som aldrig anvender hormoner 9,7%
Kvinder som anvender hormoner 1) i 5 år 10,2%
Kvinder som anvender hormoner 1) i 10 år 10,8%
Kvinder som motionerer ½ time dagligt 6%
Kvinder som ikke motionerer 12%
Kvinder som ikke drikker alkohol 9%
Kvinder som drikker to genstande dagligt 11%
Kvinder som føder deres første barn <25 år 7%
Kvinder som føder deres første barn >30 år 12%
Kvinder som er normalvægtige 9%
Kvinder som er overvægtige (BMI >25) 13%
Kvinder som er fede (BMI >30) 16% 1) Kombinationsbehandling. Ved ren østrogenbehandling er risikoen halvt så stor

Læs mere om OVERGANGSALDER

Sidst opdateret: 24.01.2008

Annonce