Rygerhud og dårlig ånde - de umiddelbare konsekvenser af rygning

Rygning påvirker både udseende og velvære

Tobaksrøgens giftige stoffer har som bekendt en stor del af skylden for nogle af de store sygdomme. Men de udvikler sig alle over lang tid, og derfor føles det mindre vigtigt. Det er nemt at sige, at der er så meget andet som er usundt, og at noget skal man jo dø af. Det er svært at forholde sig til noget, man ikke synes at mærke til, og som ligger mange år ude i fremtiden. Men tobaksrygning slår langt flere mennesker ihjel end trafik, forurening, alkohol, selvmord og aids tilsammen. 5000 rygere dør i Danmark om året før de fylder 70 år.

Du kan også mærke andre konsekvenser af rygning, der påvirker din almindelige hverdag og dit udseende; Flere og dybere rynker, grovere mere tør, uren hud, kolde fingre, dårlig lugt fra tøj og hud. Men ikke mindst dårlig ånde som både du og dine omgivelser kan føle direkte. Din kondition er også dårligere, men hvis du er ung, lægger du måske ikke mærke til, at det kunne være bedre. Hvis man er vant til at have en dårlig lugte- og smagssans, så er det jo heller ikke noget, man savner. Men man bliver også nemmere syg med småinfektioner, hovedpine og andet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er de umiddelbare virkninger?

Blodkarrene: Det man umiddelbart bliver påvirket af, er virkninger på blodkarsystemet. Nikotinen bevirker, at de fine kar i kroppen trækker sig lidt sammen, deriblandt hjernen. I sjældne tilfælde kan det give hovedpine, også hos dem, som udsættes for passiv rygning .

Blodets iltindhold: Røgen indeholder ligesom bilernes udstødningsgasser kulilte, som sænker blodets iltindhold.

Irritanter i røgen: Der er en masse stoffer i røgen, der direkte irriterer det fine væv i lungerne. Det kan give ubehag, hoste, kvalme og hovedpine.

Læs om tobaksrøgens bestanddele under tobak- hvad er det?

Er rygere mere syge end ikke-rygere?

En ryger har gennemsnitligt 25 procent flere sygedage end en ikke-ryger.

Får man flere rynker af at ryge?

Når man ryger, nedsættes blodets indhold af ilt hos både dig og for den sags skyld også et eventuelt foster. Desuden forårsager nikotinen, at hudens fine kar trækker sig mere sammen. Alt i alt, så får huden en dårligere ernæring. Dette har konsekvenser. Hudens evne til at reparere og gendanne sine beskadigede celler er meget afhængig af sin ernæringstilstand og dermed også af sin blodtilførsel. Ligesom alle andre celler får hudens celler sin ilt og sine næringsstoffer med blodet.

Med alderen bliver det sværere for hudens celler at reparere og gendanne sine celler. Denne proces går endnu hurtigere, når rygningen har forstærket skader på blodkarrene. Også de elastiske fibre og støttefibrene i huden (kollagen og elastin) som giver huden dens styrke og smidighed, ødelægges hurtigere.

  • Det giver en rynket, træt og slap hud.

  • Operationsar bliver dobbelt så brede hos rygere i forhold til ikke rygere.

Hvad er 'Rygerhud'?

Der er ikke lavet store videnskabelige, såkaldt pato-anatomiske undersøgelser af rygningens effekt på huden på det mikroskopiske plan. Alligevel er man ikke i tvivl om, at der er en række negative effekter også på huden. På kosmetologskoler bruger man simpelthen det lidet flatterende begreb 'Rygerhud', om den effekt rygning har på huden gennem nogen tid.

En uddannet kosmetolog kan med stor sikkerhed se på folks hud, om de ryger.

Rygerhud er karakteriseret ved at være grå, grovporet, slap og uelastisk.

Det er jo klart, at jo mere man udsættes for tobaksrøg, desto hurtigere og stærkere vil disse forandringer være. Det er tydeligere at se på kvinders hud, fordi de i forvejen har en finere hud end mænd takket være det kvindelige kønshormons virkninger.

Nu er det forskelligt, hvor meget og hvor hurtigt forskellige mennesker tager skade. Vi er født med forskellige egenskaber. Desuden er der jo også en række andre faktorer, der spiller ind, så som:

  • Solen.(/boern/fakta/solboern.htm#Sol og hudkræft) Det er kendt, at sollysets ultraviolette stråler har skadelige virkninger på huden, som med tiden ophobes.

  • Forurening.

  • Hormoner. Huden er meget følsom for de forskellige hormoner i kroppen. Mange kvinder kender til, at de får småknopper og bumser , når de skal have deres menstruation.

  • Stress. Længere tids stress påvirker hormonerne i kroppen.

  • Kost.

  • Medfødt konstitution, det vil sige de medfødte egenskaber som hvor følsom, man er for påvirkninger.

Rygning er den vigtigste faktor, som DU kan gøre noget ved.

Man kan også undgå at udsætte sin hud for overdreven solbadning, men rygningens virkning er alligevel langt mere vidtrækkende.

Et fuldstændigt rygestop bevirker, at blodets sammensætning ændres til det bedre. Blodkarrene får heller ikke den samme skadelige påvirkning, og blodet iltes langt bedre. Nu kan immunsystemets celler begynde at rydde op.

Hudens grålige karakter kan bedres over måneder, den hastigere ældningsproces bremses, og huden får en chance for at udbedre nogle af skaderne. Efter nogle måneder kan man begynde at se forbedringerne.

Det er helt tilsvarende det, der sker i lungerne. Stopper man med at ryge inden det 35. år, vil risikoen for at få lungekræft være faldet til det samme niveau som en ikke-rygers i løbet af 15 år. Stopper man med at ryge efter det 35 år halveres risikoen for lungekræft på 5-10 år, og er nede på en fordoblet risiko på en 15 år. Havde man fortsat med at ryge, ville risikoen være cirka 10-20 gange så høj.

Hvorfor ryger sportsfolk for det meste ikke?

Når du ryger, fyldes de røde blodlegemer af kulilte, som bremser blodets mulighed for at medbringe ilt. Mindre ilt i blodet giver mindre ilt til musklerne under arbejde, sagt med andre ord, kroppen fungerer ikke optimalt.

Problemet med kulilte (kulmono-oxid) er, at det ligesom ilt kan binde sig til de røde blodlegemer, men det binder 230 gange stærkere. Når der er bundet kulilte til blodlegemet, kan det ikke optage ilt.

Det svarer til, at hvis man blot indånder luft, der er forurenet med 0,1 procent kulilte, vil halvdelen af ens røde blodceller være fyldt op med stoffet, og dermed uden funktion. Det er også dette fænomen, som gør udstødningsgas i garager så farligt. Kulilte lugter ikke, er farveløst og irriterer ikke slimhinderne, så man mærker det ikke.

Når man ryger, svarer det til, at cirka 10 procent af de røde blodlegemer hele tiden er fyldt med giftig kulilte.

Kulilte kan godt 'luftes ud' igen, men bare to til tre cigaretter om dagen gør, at man har for meget af det i blodet. Har man i forvejen en god blodprocent, behøver man såmænd ikke mærke noget til det. Man bliver bare en anelse lettere træt, selv om kroppen kompenserer ved at danne lidt flere røde blodceller. Det er netop det, nogle sportsfolk forsøger at bedre ved at bruge midler som EPO. EPO øger blodets indhold af røde blodlegemer og dermed blodprocenten. Man kan altså sige, at rygning sænker blodets effektive blodprocent. Det er altså hovedårsagen til, at mange sportsfolk ikke ryger.

Hvordan påvirkes vægten?

Her kommer vi til et springende punkt for mange. Det er rigtigt, at nikotinen påvirker stofskiftet, så det er 5-10 procent højere. I videnskabelige undersøgelser ser man en gennemsnitlig vægtforøgelse på cirka to til tre et halvt kilo hos mennesker, der holder op med at ryge, og som ikke ændrer på deres øvrige levevis.

Det vil sige, at tager man mere på end to til tre kilo, så skyldes det ændrede levevaner. Hvor man før har nydt en cigaret som forkælelse og til at slappe af med, så er det for eksempel meget let at begynde at småspise mere.

Heldigvis er to til tre kilo jo ikke ret meget, og det kan man godt slippe af med. Man kan droppe smør på brødet, stå af et busstoppested længere væk og så videre.

Tænk på, at det ikke kun er vægten der tæller

Et sundt udseende gør faktisk mere end selve fylden af kroppen.

Sund hud er smuk hud.

At se godt ud påvirkes mere af at have det godt. Have en pæn hud, være i god form, og det bliver lettere, når kroppen kan klare mere, have en god holdning, et levende kropssprog og så videre. Måske vil det, at din smagssans og lugtesans bliver bedre også gøre, at du bliver i bedre humør. Det hjælper på udstrålingen.

Pengepungen tager også på

De penge du sparer, burde også være en drivkraft i sig selv. Her er nogle regneeksempler:

  • Små-ryger : 5 cigaretter om dagen á 2 kroner - det giver 10 kroner per dag = 300 kroner per måned.

  • Ryger: 10 cigaretter = 600 kroner per måned.

  • Storryger: 15 cigaretter = 900 kroner per måned. 25 cigaretter om dagen = 1500 kroner per måned.

Hånden på hjertet: De fleste ryger mere, end de vil være ved, så læg cirka fem styk til det tal, du først tænkte på. Alle de gange, hvor man lige skal hygge sig fredag aften, ryge en ekstra smøg som belønning og så videre tæller jo også med.

Nydelsernes paradis

Man er vant til, at tingene smager som de plejer, så man ved slet ikke, hvad man går glip af.

Smagsløg og lugtesans er sløvet af tobaksrøg.

Det er også grunden til, at man ikke helt selv kan lugte, hvor kraftigt røgen egentlig hænger ved i tøj og hud. Dette er måske også forklaringen på, at eks-rygerne tilsyneladende finder lugten af tobaksrøg endnu mere generende end aldrig-rygerne. Og eftersom rygning er en alvorlig faktor i åreforkalkning , så påvirker det også potensen .

Det kan du ikke mærke

Åreforkalkning bygges langsomt op i blodkarrene, og blodets sammensætning ændres i negativ retning. Det er en alvorlig risikofaktor til hjertekar-sygdomme.

Ødelæggelse af lungevævet. Den vigtigste rygersygdom er rygerlunger. Det er en ubehagelig snigende sygdom, som opstår som følge af den tobaksbetingede ødelæggelse af lungevævet.

Det er aldrig for sent at holde op

Det er aldrig for sent at holde op med at ryge. For hver cigaret du ryger mindre, hjælper du dig selv til at leve bedre og længere. Skaden af røgen er aldrig uigenkaldelig. Din krop er en levende organisme, som kan reparere sig selv. Hver cigaret forkorter livet med i gennemsnit 15 minutter.

Kun åreforkalkning er uigenkaldelig. Blodkarrenes forkalkning kan ikke vendes. Men den videre udvikling bremses gevaldigt. Ved kronisk bronkitis er den vigtigste del af behandlingen rygestop

Selv mennesker, der HAR fået en blodprop i hjertet, har gavn af at holde op med at ryge. Hvis de gør det, har de 50 procent mindre risiko for at få en ny blodprop i forhold til dem der fortsætter.

Sidst opdateret: 01.12.2000

Medicin som kan anvendes