Annonce

Unge og stoffer

Hvor stort er unges stof-forbrug?

De unges forbrug af stoffer har i mange år været stigende, men det ser ud til, at der aktuelt er et fald i forbruget. Denne udvikling er ikke enestående for Danmark, men ses i alle vestlige lande. De sidste tal, der opgør stofforbruget i Danmark, er fra Sundhedsstyrelsens rapport om ”Narkotikasituationen i Danmark 2012”, og er vist i nedenstående tabel. Den viser de procentvise andele blandt de 16 – 24 årige, som inden for det seneste år har indtaget illegale rusmidler, rusmidler , 2000 – 2010.

  2000 2005 2008 2010
Hash 20,1 20,5 21,3 18,9
Amfetamin 5,7 4,1 5,4 2,8
Ecstacy 2,3 1,5 2,3 1,1
Psilocybinsvampe 2,1 1 1,1 0,7
Kokain 2,8 3,3 5,6 2,9
LSD 0,6 0,6 0,2 0,4
Heroin 0,2 0,2 0,0 0,3
Andre stoffer (GHB, Ketamin, mv.) 1,0 0,7 2,3 1,1 I den type undersøgelser, som de viste tal bygger på, kan man aldrig udelukke en vis underrapportering, og tallene dækker selvfølgelig over store variationer mellem forskellige grupper af unge. Drenge er større forbrugere end piger, det samme gælder unge fra storbyerne, specielt København. Nogle ungemiljøer er meget stofbrugende, andre meget afholdende. Alt efter temperament kan man blive vældig forskrækket over tallene, eller tage dem afslappet, men man kan i hvert fald konkludere, at det er en minoritet der bruger stofferne, og at den stigning i forbruget, der kunne observeres i 1980´erne og 1990´erne, er afløst af en stagnation, og måske endda et fald.

På den anden side er tallene så tilpas store, at man med god ret kan hævde, at brugen af illegale stoffer (narkotika) er en integreret del af den normale ungdomskultur. Brugen af disse stoffer er ikke knyttet til afvigende subkulturer, men er blevet normaliseret. Det hænger selvfølgelig sammen med den øgede tilgængelighed af disse stoffer, de kan købes overalt og priserne er faldende. Men det hænger også sammen med, at der blandt de unge er en accept af de illegale stoffer.

Brug af stoffer hænger ikke sammen med en mislykket skolegang, andre former for afvig eller lavt selvværd - det gør misbrug til gengæld. Kun alder og det at være ung adskiller brugen af illegale stoffer fra ikke-brug. Brugen af stoffer er ofte integreret i fritiden på linje med sport, ferie, forelskelse, indkøb, men først og fremmest med at gå i byen sammen med vennerne for at have det sjovt sammen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan virker stofferne?

Tabellen ovenfor viser kun de mest brugte stoffer. Stofmarkedet er flimrende, og en række naturlige og syntetiske stoffer introduceres og forsvinder fra markedet.

Det er især via nettet man kan blive introduceret for hvad som helst, specielt når det gælder stimulerende stoffer og hallucinogener, eller stoffer med begge virkninger. De enkelte stoffer virker meget forskelligt, men meget groft kan rusmidlerne inddeles i tre grupper:

1. De sløvende

De sløvende rusmidler hæmmer de psykomotoriske funktioner, eller sagt mere jævnt – de gør os dumme og klodsede. Det drejer sig om alkohol, hash, heroin , sove- og nervetabletter, GHB (fantasy) med flere. Farerne ved dem er primært, at man risikerer at komme galt af sted på grund af forgiftninger (vejrtrækningsstop) og ulykker, fordi man ikke kan stille skarpt på virkeligheden og er motorisk handicappet.

2. De stimulerende

De stimulerende stoffer indbefatter blandt andet kokain , amfetamin , ecstacy og mange, mange flere. Også her er der risiko for forgiftninger med hjerteflimmer /-stop, hjerneblødning , overophedning med videre. Der er risiko for ulykker, fordi man under påvirkning af disse stoffer kan blive mere uforsigtig og aggressiv. Ved længere tids brug udvikler mange psykiske symptomer med vrangforestillinger, som kan udvikles til en egentlig forbigående forgiftningspsykose.

3. Hallucinogener

LSD , psilocybinsvampe med mange flere - er ret ugiftige, men der er risiko for negative psykiske følger og for ulykker under rusen på grund af den forstyrrede virkelighedsopfattelse.

Fælles for alle stofferne er, at de griber dybtgående, men også forbigående, ind i hjernes kemiske maskineri.

Rusmidlerne virker ved at stimulere eller blokere for hjernes signalstoffer eller efterligner virkningen af disse. Alle rusmidler påvirker hjernes belønningscenter, og det er denne påvirkning, der giver den belønnende, berusende og euforiserende virkning. Man taler om, at rusmidlerne kortslutter hjernes naturlige belønningssystem. Det er også dette, der er grundlaget for at alle rusmidler kan give anledning til udvikling af misbrug og afhængighed med alle de fysiske, psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser, det har.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem bliver afhængige?

Risikoen for udvikling af misbrug og afhængighed er meget forskellig fra individ til individ, og bestemmes både af opvækstforhold og genetiske forhold. Sårbare og skrøbelige individer med et sparsomt selvværd og psykiske lidelser kan føle et større behov for rusmidlernes belønnende virkning og har derfor større risiko end andre for at udvikle et misbrug. Unge befinder sig generelt i risikozonen. Jo tidligere debut, desto større risiko for udvikling af afhængighed. De unge tror, de er usårlige, og de har endnu ikke fået ordentligt fodfæste i tilværelsen. Der er en stor risiko, hvis man bruger for meget, for tidligt og forkert.

Annonce (læs videre nedenfor)

Faresignaler – hvad skal man reagere på?

Unge er generelt gode til at passe på hinanden, og de mindre berusede ved godt, at de skal tage sig af de mere berusede. Men risikoen for ulykker i trafikken, i sexlivet og generelt i omgangen med livet er altid forhøjet når man er påvirket. Man kan ikke helt fjerne denne risiko, men man kan mindske den ved at beruse sig i omgivelser, der er velkendte og trygge, og ved at beruse sig sammen med venner, som, man ved, vil tage hånd om en.

Det er dog ikke alt de unge, eller eventuelt tilstedeværende voksne, kan klare selv. Hvis situationen opleves ustyrlig, fordi den unge har mistet bevidstheden eller har en stærk svækket bevidsthed, hvis den unge går i panik, eller hvis adfærden bliver uforståelig (”psykotisk”) skal man ringe 112 og få hjælp, og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Hvad gør man som forældre/ven, hvis der er mistanke om misbrug?

Misbrug er så tilpas almindeligt, at vi alle sammen vil opleve, at en person i vores venne-/omgangskreds udvikler et misbrug. Misbrug hos andre, uanset om det er venner eller børn, er svært at takle. Men det er afgørende vigtigt at man forsøger at tackle det, fordi omsorg og påvirkning fra det nære netværk kan være helt afgørende, hvis en ung skal hjælpes ud af et misbrug. Og kan man ikke selv komme igennem, skal man søge hjælpe hos andre i den unges netværk, som måske har større gennemslagskraft. Eller man kan søge hjælp hos professionelle.

Alle kommuner har et tilbud til unge stofmisbrugere, som man vil kunne finde på kommunens hjemmeside. Når man snakker med den unge er det vigtigt ikke at være for konfronterende, og man skal slet ikke begynde med at forlange urin- eller svedprøver, det får kun situationen til at gå i baglås, og en positiv prøve beviser intet som helst.

Man skal være afdækkende, støttende og ikke så meget gå efter selve misbruget, men i højere grad fokusere på de negative konsekvenser, som man oplever at misbruget har. Man skal fortælle, hvad man selv oplever, hvorfor man er bekymret og spørge ind til, om der er grund til denne bekymring, og hvad man kan hjælpe med.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vil du vide mere?

Der er mange gode hjemmesider, der kan hjælpe dig videre. Her er et par udvalgte:

www.sst.dk
www.mindblow.dk
www.uturn.dk
www.psychedelia.dk (de unges eget forum for omtale af nye rusmidler) Bøger:

Ege P. Stofmisbrug og afhængighed hos unge og voksne. Hans Reitzels Forlag, København, 2004.

Læs mere om SUND TEENAGER

Sidst opdateret: 06.08.2013

Annonce