Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Befrugtning

Hvordan bliver et æg befrugtet, og hvor store er chancerne for at blive gravid? Læs bl.a. mere om hvordan graviditet opstår og om selve befrugtningen.

Opdateret: 25. August 2010

Befrugtning

Når et par holder op med at beskytte sig mod graviditet, har de normalt en forventning om, at kvinden hurtigt bliver gravid. Nogle bliver også omgående gravide, da de er meget frugtbare. Men andre venter i længere tid, typisk hvis der er manglende ægløsning eller hvis mandens sædkvalitet er lav. Du kan her læse om, hvordan en befrugtning finder sted.

Et ungt par, hvor kvinden er 25 år, vil have 25-30 procent chance for at opnå den ønskede graviditet hver måned, de er sammen. Når kvinden bliver 35 år, er chancen allerede halveret til omkring 15 procent per måned, og i 40-45 års alderen vil den være 2-5 procent. Jo ældre kvinden er desto vanskeligere er det altså at opnå en levedygtig graviditet.

Blandt normale raske og normalt frugtbare par i 25-35 års alderen vil 85 procent have opnået den ønskede graviditet indenfor 12 måneder og godt 90 procent indenfor 24 måneder. Et par betragtes derfor først som havende infertilitet (ufrivillig barnløshed), hvis parret forgæves har forsøgt at opnå graviditet i 1-2 år.

Selv efter at graviditet er opnået, er der en risiko for, at kvinden aborterer. 20 procent af alle opståede graviditeter ender i en spontan abort. Risikoen for spontan abort er lav hos kvinder i tyverne, omkring 25 procent i 35 års alderen og stiger til 50 procent hos kvinder i 40-45 års alderen. Abort er således en hyppig tilstand, og en del kvinder oplever mere end 1 spontan abort.

Kun hvis et par har haft 3 eller flere aborter bør de undersøges nærmere. Den hyppigste årsag til abort er fejl på fostret.

I Danmark fødes der hvert år omkring 60-65.000 børn, og hver kvinde får i gennemsnit 1,8 barn.

Hvordan opstår graviditet?

Midt i en kvindens menstruationscyklus, det vil sige omkring 14 dage efter 1. menstruationsdag, sker ægløsningen. Kvinder med en kort menstruationscyklus på 25-26 dage har tidlig ægløsning for eksempel på 10-12 dag, mens andre med en lang cyklus på 32-34 dage typisk først får ægløsning omkring 18-20 dag.

Ægløsning

Ægløsningen reguleres ved et samspil mellem æggestokkene og hypofysen. I løbet af første halvdel af menstruationscyklus vokser en ægblære (follikel) til cirka to centimeter i diameter. Når blæren er moden sender hypofysen et signal (LH-hormonet), som aktiverer ægløsningen ved at:

  • Den bristede blære begynder at danne et hormon (progesteron), der skal gøre livmoderslimhinden i stand til at modtage et befrugtet æg.

  • Ægget modes, så det bliver befrugtningsklart

  • Ægblæren brister, således at ægget frigøres

Når ægget er frigjort fra ægblæren, fanges det i den yderste del af det ca.10 centimeter lange tynde rør (æggelederen), der forbinder æggestokken med livmoderen.

Mange kvinder kan mærke deres ægløsning. Dels har en del ”ægløsningssmerter”, hvilket er stikkende fornemmelser i underlivet. Disse er mest udtalte lige før selve ægløsning, hvorfor de kan anvendes til at markere, at nu er det tid til samleje, hvis man gerne vil være gravid. Et andet tegn på, at ægløsningen er nært forestående, er, at kvinden får rigeligt tyndt elastisk slim fra skeden.

Kvinden kan også selv undersøge sin morgenurin for, hvornår hun frigør ægløsningshormonet LH. Køb et sæt på apoteket, og undersøg din urin hver morgen midt i cyklus. Når test for LH-hormonet er positiv, skal I være sammen.

Sædcellerne

Sædcellerne findes i sædvæsken, og efter at de ved samleje er udtømt i toppen af skeden, vil godt svømmende sædceller kunne trænge op gennem slimet i livmoderhalsen, gennem selve livmoderhulheden og ud gennem æggelederne.

For hver 1.000 sædceller, der udtømmes i skeden, vil kun enkelte nå de 15 cm op til et æg. Sædceller kan leve flere dage i de kirtler og gangsystemer, der er i livmoderhalskanalen. Dette betyder, at samleje selv flere dage før selv ægløsningen kan give graviditet. Det ser ud som om, at det optimale tidspunkt at have samleje på er dagen før eller selve dagen, hvor ægløsningen finder sted.

Selve befrugtningen

Selve befrugtningen sker i den yderste del af æggelederne, ved at mange sædceller binder sig til den tynde skal (zona pellucida), der omgiver ægget. Når det lykkes for en sædcelle at trænge ind i selve ægget, hærder skallen omgående, hvilket forhindrer at flere sædceller trænger ind i ægget.

Når sædcellen er trængt ind i selve ægget, forbindes kromosomerne fra ægget og sædcellen, og det nye og unikke individ (fosteranlæg) opstår.

Det netop befrugtede æg befinder sig nu yderst i æggelederen, og i de følgende dage transporteres ægget 10 centimeter ned gennem lederen, indtil det når livmoderhulheden. Dette tager to til tre dage.

Mens ægget transporteres deler det sig dagligt til flere og flere celler og danner et såkaldt embryon (spiren til et foster).

Når det befrugtede og delte æg når livmoderhulheden, skal det efter en dag eller to ”klækkes”. Der går da hul i æggeskallen og selve fosteranlægget og anlægget til moderkagen udstødes, hvorefter det kommer i direkte kontakt med livmoderslimhinden, hvor det sætter sig fast.

Hvis kvinden har haft ægløsning på 14. dag i sin cyklus, vil et befrugtet og udviklet æg typisk sætte sig fast i livmoderslimhinden på 21. cyklusdag. Kvinden kan som nævnt mærke sin ægløsning, men hun kan ikke mærke, at ægget sætter sig fast i slimhinden.

Fosterets udvikling i maven

Fostrets udvikling i livmoderen sker efter, at der dannes en moderkage til ernæring af fostret og nogle fosterhinder til at omslutte det. Hvis alt går normalt, føder kvinden typisk 40 uger efter, at hun har haft sin sidste menstruation.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Graviditet

Man ved, at man er gravid, når menstruationen udebliver og graviditetsprøven er positiv to uger efter ægløsningen. På den dag, hvor kvinden forventer sin menstruation, kan hun altså allerede teste for graviditet. Graviditetsprøven måler graviditetshormonet hCG, som kan måles i en urin- eller blodprøve. Du kan teste dig selv ved at købe en test på apoteket. Det er bedst at lave en graviditetsprøve på morgenurin.

Herefter begynder de forskellige graviditetsgener at opstå. Mange kvinder kan mærke en ændring i kroppen allerede omkring tidspunktet for udebleven menstruation. I de kommende uger oplever nogle graviditetskvalme, brystspænding og træthed. Nogle er meget generet af disse ændringer, mens andre mærker meget lidt til graviditeten.

Normalt er der ingen blødning i graviditeten, men det kan udmærket ske, uden at det behøver at medføre abort. Hvis man går til læge med sin graviditet er det værd at vide, at man ved ultralydsskanning gennem skeden allerede 3 uger efter en positiv graviditetstest kan se, om der er et levende foster, hvor hjertet slår.

Herefter er det bare at vente tålmodigt de næste otte måneder på, at det færdige barn kommer til verden.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons