Annonce

De tre største syndere – sukker, salt og fedt

Vi ved det godt. Mange får alt for meget sukker, fedt og salt. Men hvorfor er det egentlig så skadeligt, og hvad gør det ved vores krop?

Så meget synder vi

Rigtig mange børn og voksne i Danmark spiser og drikker for meget sukker, salt og mættet fedt. Det øger risikoen for blandt andet overvægt, forhøjede triglycerider, forhøjet blodtryk og forhøjet LDL-kolesterol.

Sukker

Højst 10 procent af kalorierne bør komme fra tilsat sukker. 6 ud af 10 børn og 1 ud af 3 voksne får mere end det.

Salt

Danske kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram og mænd 10-11 gram salt om dagen. Det anbefalede niveau er højst 6 gram per dag for kvinder og højst 7 gram per dag for mænd. Det sundeste for voksne er at sænke saltindtaget endnu mere – til højst 5-6 gram salt per dag. Kroppen har egentlig kun brug for 1,5 g salt per dag. Børn spiser også for meget salt.

Få gode råd til, hvordan du nedsætter saltindholdet i din kost her .

Fedt

Fedt er ikke bare fedt. Det er det mættede fedt, der er syndigt, blandt andet fordi det øger kolesteroltallet. Umættet (især flerumættet) fedt sænker derimod kolesteroltallet. Dansk gennemsnitskost indeholder 50 procent mere mættet fedt end det anbefalede niveau på 10 procent af det samlede kalorieindhold. 75 procent af det mættede fedt i den danske kost kommer fra mælkefedt, det vil sige smør, fløde, ost og andre fedtholdige mejeriprodukter. Mættet fedt findes også i store mængder i blandt andet kødfedt og kokosfedt. Det afgørende for kolesteroltallet (og dermed risikoen for hjertekarsygdom) er ikke mængden af mættet fedt, men forholdet mellem mættet og flerumættet fedt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sådan påvirker sukker, salt og mættet fedt din krop

Sukker, salt og mættet fedt er ikke gift, og sund kost skal faktisk indeholde en moderat mængde salt og mættet fedt, ligesom sukker er uskadeligt i moderate mængder. Men hvis man gennem længere tid konsekvent spiser mere sukker, salt og mættet fedt end anbefalet, kan det gå ud over sundheden.

Nedsæt indtaget, og forebyg sygdom

Det er meget individuelt, hvor meget man kan tåle, før kroppen reagerer. Hvis man for eksempel har fået konstateret forhøjet triglycerid, blodtryk eller kolesterol hos sin læge, så kan der være ekstra grund til at sænke indtagelsen af henholdsvis sukker, salt eller mættet fedt som led i den samlede behandling. Hvis man generelt holder indtagelsen af sukker, salt og mættet fedt på et sundt niveau, så hjælper det til at forebygge blandt andet forhøjet triglycerid, blodtryk og kolesterol. Og det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede.

Risiko for at tage på og chance for at tabe sig

Hvis man derimod spiser for meget sukker og mættet fedt, risikerer man at tage på. Omvendt kan man tabe sig på en effektiv og sund måde ved målrettet at skære ned på sukkeret og det mættede fedt.

Det er især sukker i flydende form, for eksempel sodavand og saftevand, der virker fedende. Det er, fordi kalorier i flydende form i det hele taget mætter dårligt per kalorie. Mættet fedt virker særligt fedende, dels fordi det (ligesom umættet fedt) er det næringsstof med flest kalorier per gram, og dels fordi mættet fedt sammenlignet med umættet fedt stimulerer stofskiftet mindre, giver mindre mæthed og har lettere ved at gå direkte i kroppens fedtdepoter.

For meget sukker er heller ikke godt for blodfedtstofferne. Det kan i særlig grad føre til forøgelse af triglyceriderne. Skurken ser ud til at være fructose-delen i almindeligt sukker, som under fordøjelsen bliver nedbrudt til fructose og glucose. Forøgelse i både triglycerider og kolesterol (LDL-kolesterol) giver større risiko for at få åreforsnævring og hjerte-kar-sygdom.

Med andre ord hjælper kost med lavere indhold af sukker i særlig grad til at sænke forøgede triglycerider, mens kost med mindre mættet fedt i særlig grad sænker LDL-kolesterol.

Tilsat sukker og tomme kalorier

Tilsat sukker findes ofte i mad- og drikkevarer, der har et meget lavt indhold af sundhedsfremmende næringsstoffer (såsom kostfibre, vitaminer og mineraler). Det kan for eksempel være slik, sodavand og kager. Derfor kalder man ofte sukker for tomme kalorier, selvom alle kalorier strengt taget er tomme. Problemet er, at slik kan tage pladsen for frugt, og at sodavand kan tage pladsen for mælk, hvorved kosten kommer til at indeholde færre af de vigtige næringsstoffer. Samtidig øger sukker i sig selv behovet for B1-vitamin (thiamin).

Sukker er ikke den eneste form for tomme kulhydrater i kosten. Stivelse fra raffinerede kornprodukter (for eksempel franskbrød, almindelig pasta og ris) er heller ikke godt. Ny forskning har vist, at når mættet fedt bliver erstattet af tomme kulhydrater (uanset om det er sukker eller stivelse), så falder risikoen for hjertekarsygdom ikke. Risikoen for hjertekarsygdom falder kun, når mættet fedt erstattes med umættet fedt, især flerumættet fedt. Nogen af de bedste kilder til flerumættet fedt er tidselolie, vindruekerneolie, solsikkeolie, sojaolie og majsolie).

For meget salt får blodtrykket til at stige

For meget salt er usundt, da det kan få blodtrykket til at stige. Almindeligt salt består af natriumchlorid, og det er natrium-delen, der får blodtrykket til at stige. Forhøjet blodtryk øger risikoen for blandet andet åreforsnævring, blodprop i hjertet og hjerneblødning. Det er meget individuelt, hvor følsomt blodtrykket er for salt i kosten, ligesom blodtrykket også påvirkes af en række andre kost- og livsstilsfaktorer.

Du kan nedsætte forbruget af salt ved dels selv at bruge mindre salt i maden (under madlavning og ved bordet) og dels at spise mindre af fødevarer med højt saltindhold (blandt andet kødpålæg, fiskepålæg, pølser, ost, chips og ketchup).

Se Fødevarestyrelsens pjece om, hvordan du nedsætter saltindholdet i din kost her .

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 06.04.2010

Annonce