Børn og sygdom
Panden er varm, dit barn er sløvt og vil ikke spise. Skal du kontakte lægen, eller kan du vente og se det an i nogle dage?
Det dilemma har de fleste forældre stået i, for det kan være svært at vurdere, om et barn er alvorligt sygt eller ej. Børn er ofte syge, og de bliver især hyppigt syge af de mange forskellige virussygdomme, de pådrager sig, når de ikke længere er beskyttede af de antistoffer, de har med sig ved fødslen eller får med sig fra modermælken. I institutioner eller dagpleje bliver børn hele tiden udsat for virus og bakterier, især om vinteren hvor mange børn er sammen på et relativt lille område. Når børn bliver syge, får de ofte meget høj feber og bliver pylrede og sløve. Nogle sygdomme giver smerter.
Feber
Barnets normale morgentemperatur er 36,5 – 37,5 grader. Når børn er syge, får de ofte meget høj feber, når de er syge. Især virussygdomme giver meget høj – svingende – feber. Derfor er barnets tilstand også ofte svingende. Når feberen er høj er barnet påvirket og sløvt, og indimellem går det meget bedre.
Barnets temperatur er ikke afgørende for, hvor sygt barnet er. Det væsentlige er, hvordan barnet har det. Hvis barnet vil lege eller se fjernsyn, skal man ikke være bange for, at det fejler noget alvorligt. Feber er kroppens forsøg på at bekæmpe infektionen. Derfor skal man normalt ikke sænke temperaturen med febernedsættende medicin.
Påklædning
Når barnet har feber, er det vigtigt at sørge for, at det kan komme af med varmen. Klæd barnet af, så det føler sig godt tilpas – evt. undertøj og små sokker. Læg et dynebetræk over barnet i stedet for en dyne, når barnet skal sove. Børn med høj feber skal ikke lægges til at sove ude.
Mad og drikke
Børn med høj feber har et større væsketab end normalt. Derfor skal du tilbyde barnet rigeligt at drikke. I forbindelse med mange sygdomme er der også diarre og opkastninger – det forøger væsketabet.
Der er helt normalt, at barnet ikke har appetit og ikke vil spise, når det er sygt. Det gør ikke noget – barnet indhenter det hurtigt igen. Men det er vigtigt at erstatte væsketabet. Det gør ikke så meget, hvad barnet drikker. Giv det, hvad det har mest lyst til.
Det er en myte, at Cola er godt ved diarre. Der er alt for meget sukker i. Sodavandsis består næste udelukkende af vand, så det kan sommetider være en ide, når barnet kaster op. Juice – specielt æblejuice – blandet med vand kan hjælpe med at erstatte det tab af salte, der kan være.
Hvis barnet tisser en gang om dagen, er det et tegn på, at der ikke er alvorlig væskemangel.
Kontakt lægen
Du skal kontakte lægen, hvis feberperioden varer mere end 4-5 dage eller hvis feberen stiger igen efter en feberfri periode – det kan være tegn på, at der er udviklet en bakteriesygdom – mellemørebetændelse, lungebetændelse eller andet – efter en virusinfektion.
Sløvhed og træthed
Sløvhed og træthed kan være et alvorligt symptom hos barnet, der kan give anledning til mistanke om meningitis.
Kontakt lægen
Man skal kontakte lægen med det samme, hvis barnet bliver omtåget eller sløvt – uanset temperaturen. Det samme gælder, hvis barnet ikke vil sidde op eller bøje hovedet fremover, eller får feberkramper.
Børn med meningitis kan få nakkestivhed, men mange virusinfektioner giver også muskelsmerter – som ved influenza.
Vær opmærksom på, at høj feber kan give muskelsitren – det er ikke kramper.
Børn, som vil sidde op eller lege, har ikke meningitis.
Hoste
Hoste er kroppens reaktion på, at luftvejene er irriterede. Det er en beskyttelsesrefleks, og specielt hos børn skal man normalt ikke dæmpe den med medicin.
Børn med astma eller astmatisk bronkitis kan dog ofte have gavn af luftvejsudvidende medicin. Tør ”gøende” hoste, som en søløve, kan være tegn på falsk strubehoste. Her hjælper det at tage barnet på armen og pakke det ind og gå udenfor i den koldere luft.
Hvis barnet hoster gul-grønt slim op og har feber, kan det være tegn på lungebetændelse. Børn hoster især i røgfyldte lokaler, så undlad at ryge, hvor der er børn – altid !
Børn med hoste skal gerne ligge med hovedet højt. Så lettes vejtrækningen, og der driver ikke snot og betændelse fra svælget ned i lungerne.
Kontakt lægen
Kontakt lægen hvis barnet har pibende, hurtig eller besværet vejrtrækning, eller hvis hosten – med feber – varer mere end 3-4 dage.
Smerter
Når børn har smerter, kan det være vanskeligt at afgøre, hvor det gør ondt. De vil ofte klage over smerter i hovedet eller i maven eller tage sig til ørerne.
Børn har ikke erfaring med smerter og bliver også bange, så omsorg og beroligelse vil ofte hjælpe meget. Børns smerter skal behandles, når man kender årsagen.
Kontakt lægen
Smerter har altid en årsag, som man bør finde frem til. Det kræver ofte kontakt til lægen. Man skal ikke bare give børn smertestillende medicin, hvis man ikke ved, hvorfra smerten stammer.
Almindelige sygdomsforløb
De almindelige virus- og forkølelsessygdomme varer normalt 3-5 dage med feber og ubehag. Hoste kan ofte vare noget længere. Især om vinteren er det ikke ualmindeligt, at den ene sygdom afløser den anden.
Kontakt lægen
Kontakt lægen hvis sygdomsforløbet trækker ud, uden at barnet får det bedre, eller hvis der er efter en feberfri periode igen kommer feber. Kontakt også lægen, hvis barnets tilstand pludselig forværres efter et stabilt forløb.
Stol på din vurdering
Forældre kender deres børn bedst, og hvis du er bekymret, skal du kontakte lægen. Ofte kan en telefonsamtale afklare problemerne, men ikke sjældent vil lægen foreslå en konsultation, hvis ikke forløbet er helt som forventet.