Pas godt på dine lunger

Pas godt på dine lunger

De forsyner dig med ilt og udskiller dine affaldsstoffer. Lungerne hører til kroppens vigtigste organer. Her får du tips til, hvad du selv kan gøre for at forebygge lungelidelser og kroniske lungesygdomme. Nyt & Sundt har talt med overlæge dr.med. Finn Vejlø Rasmussen .

Det bedste, man kan gøre for at passe på sine lunger, er at undgå at ryge, og det gælder, uanset om man er ung eller voksen. Sådan lyder rådet fra overlæge dr.med. Finn Vejlø Rasmussen. Lungerne er nemlig ikke fuldt udviklede før 20 års alderen, og man opnår derfor ikke fuld lungefunktion, hvis man begynder at ryge i denne fase. I tidsrummet 20-30 år holder lungefunktionen sig stabil, hvis man ikke ryger, og herefter falder den støt og roligt uanset livsstil. Rygning er årsag til mange sygdomme, herunder lungekræft og KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Der er derfor kun fordele forbundet med at holde op med at ryge, mener Finn Vejlø Rasmussen.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

- Den lungefunktion, man har mistet, kommer ikke igen, når man holder op med at ryge, men med tiden vil faldet i lungefunktionen blive normalt, og man reducerer risikoen for sygdom. Så der er altid god grund til at holde op med at ryge, siger han.

Til trods for at antallet af aktive rygere er faldet betydeligt, er tobaksforbruget ikke gået tilsvarende ned. Der er blevet flere stor-rygere, og derfor risikerer en større andel af rygerne at blive syge af det end tidligere.

Ud over at undgå rygning, gælder det om at motionere og spise en sund varieret kost, hvis man vil passe på sine lunger. Vær bevidst om, hvad du arbejder med, især hvis du udsættes for lungeskadelige stoffer, som man for eksempel gør i skibsindustrien, i landbruget med stordrift af svineavl, i den kemiske industri og i meget støvende erhverv.

- Overhold arbejdsmiljøregler, og brug åndedrætsværn. Udsæt heller ikke dig selv for passiv rygning eller for meget forurening, hvis det er muligt. Sørg for, at din bolig hverken er for fugtig eller for tør. Sæt varme på, og luft ud hver dag. Undgå gamle brændeovne, der forurener, siger Finn Vejlø Rasmussen.

Regelmæssige lungetjek

Hvis man er ryger og ikke kan holde op, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får målt sin lungefunktion mindst hvert andet år, når man er over 35 år. Alle rygere eller eksrygere med symptomer i form af hoste eller besværet vejrtrækning bør også gå til lægen og få lungerne tjekket. Ellers mener Finn Vejlø Rasmussen ikke, at der er grund til at gå til regelmæssige lungetjek hos lægen. Han har dog en lille huskeregel:

- Kan du følge med dine jævnaldrende, når I går ad en lige landevej? Har du svært ved at følge med uden at blive forpustet eller få åndenød, kan det være udtryk for lungesygdom. Og så bør du gå til lægen og få målt din lungefunktion med et spirometer, som man puster ind i. Lægen lytter til lungerne med sit stetoskop og forhører sig om, hvor længe tilstanden har varet. Røntgenbillede og blodprøver kan også komme på tale.

Lunger i tal

  • Mere end 400.000 danskere har KOL i varierende grad. 80 procent har fået det af at ryge. Hver dag dør cirka 10 mennesker af KOL.
  • Lungekræft: 90 procent har fået det af at ryge. Omkring 3400 danskere dør hver år af lungekræft.
  • Astma: ca. 300.000 danskere har astma. Af dem er omkring 75.000 under 16 år. Kilde: www.cancer.dk , www.sst.dk .

De mest almindelige lungelidelser

De to hyppigste lungelidelser er astma og KOL. Ifølge de nyeste undersøgelser* lider over 400.000 danskere af KOL i varierende sværhedsgrad, og 5-10 procent voksne har astma.

Astma ses hyppigst hos børn under seks år; mange er sygdomsfri i puberteten og får igen astma, når de er over 30 år. Astma kan opstå på alle tidspunkter af livet. I barnealderen skyldes det især allergi over for stoffer, som barnet indånder. Virusinfektioner kan også udløse astma. Astma er arveligt, men man kender ikke årsagen i detaljer. Typisk har man perioder med åndenød ved fysisk anstrengelse. Kulde og varme udløser piben i brystet samt hoste. Man vågner ofte om natten med hoste, og lungefunktionen falder, men bliver igen normal, når anfaldet er overstået. Astma kan også vise sig som gentagne lungebetændelser.

- Det er svært at forebygge astma. Undersøgelser over betydningen af brystmælk til nyfødte børn, pelsdyr i barnealderen og den generelle luftforurening har ikke givet klokkeklare svar. Det er vigtigt, at personer med allergi nøje overvejer deres valg af arbejde. Moderne astmabehandling med inhalationsmedicin er relativ simpel at gennemføre og meget effektiv, når den tages korrekt, siger Finn Vejlø Rasmussen.

Bronkitis er en irritationstilstand i bronkierne, der kan være udløst af en infektion, og som giver slim og forsnævring af luftrørene. Bronkitis ses typisk ved astma og KOL.

Mere end hver fjerde voksne dansker ryger dagligt. Rygning er årsag til 14.000 dødsfald i Danmark årligt.

Kilde: www.cancer.dk

KOL

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom eller KOL er en kronisk lungesygdom, som man lever med i mange år og invalideres af. Det antages, at cirka 3700 dør af sygdommen hvert år. Sygdommen kaldes også ’Rygerlunger’, men det er ikke en helt korrekt betegnelse, for cirka 20 procent af patienterne har aldrig røget tobak, men har levet under dårlige opvækstvilkår eller haft lungeskadelige jobs.

- Det er vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, så man kan ændre en eventuel dårlig livsstil og har mulighed for at forebygge akut forværring. Det handler om at sikre en bedre livskvalitet ved at fjerne tobak og sørge for fysisk aktivitet samt træning og god ernæring. KOL behandles ligesom astma effektivt med forskellige former for inhalationsmedicin, men i modsætning til astma bliver lungefunktionen aldrig normal mellem forværringerne i KOL, siger Finn Vejlø Rasmussen.

Hoste med eller uden slim er et symptom ved alle lungesygdomme. Hvis man bliver ved med at hoste i 3-4 uger, bør man gå til lægen og få ham til at lytte til lungerne og måske få taget et røntgenbillede. Nogle gange kan hosten være udtryk for en allergisk reaktion. De hyppigste årsager til en tør irritabel hoste hos ikkerygere er problemer med næsens bihuler, astma eller en irritation af bronkierne. Hosten kan dog også skyldes reflux – en sygdom, hvor mavesyren løber fra mavesækken op i spiserør og luftrør. Man kan godt have reflux uden sure opstød og halsbrand.

- Hoste kan i almindelighed ikke behandles med hostesaft, man må finde årsagen. Slimløsende medicin er dyrt og ikke effektivt. En meget generende tør hoste kan dæmpes med hostesaft, som indeholder opium, siger Finn Vejlø Rasmussen.

Læs mere om lunger og lungelidelser:

www.goldcopd.dk

www.lungeforening.dk

www.astma-allergi.dk

Lungebetændelse

Symptomerne på en lungebetændelse er ofte pludselig høj feber, ondt i brystet og hoste. Lungebetændelse skyldes typisk bakterier. Den klassiske lungebetændelse kan behandles med antibiotika. Udtrykket ’ kold lungebetændelse ’ bruges af nogle læger om tilstande uden feber eller kun let forhøjet temperatur. Man hoster, og lægen kan høre noget, når han lytter på lungerne. Man regner med, at det er en infektion i luftvejsforgreningerne, der er forårsaget af virus.

- Med års mellemrum hærger mycoplasma, som gør nogle meget syge, mens andre bare føler sig klattede. Denne form for lungebetændelse kan behandles med en speciel antibiotika og kan konstateres ved blodprøver eller prøver, hvor man foretager en podning fra svælg og hals, siger Finn Vejlø Rasmussen.

  • Note: Østerbroundersøgelsen publiceret i Ugeskrift for læger 2007. Løkke A, Fabricius PG, Vestbo et al. Forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom i København. Ugeskrift for Læger 2007;46:356-60.

    Lungekræft...
    rammer endnu flest mænd, men udviklingen hos kvinder er alarmerende og er først og fremmest et udtryk for deres voldsomme tobaksforbrug i de sidste 20-30 år. Sygdommen ses også hos tidligere rygere, da risikoen for lungekræft falder langsomt over mange år, efter at man er stoppet med rygning. Der findes også stoffer i den generelle atmosfæriske forurening og i arbejdsmiljøet stoffer, som kan udløse lungekræft. Det er en lumsk sygdom, som først giver symptomer, når sygdommen er så fremskreden, at behandlingsmulighederne er begrænsede. Symptomerne er ikke særlig karakteristiske, men søg straks læge, hvis du oplever:
     
    Ny hoste, som ikke forsvinder af sig selv efter 3-4 uger, eller ændringer i kendt hoste.
    Ophostning af blod.
    Smerter i brystkassen, som er et alvorligt og sent tegn ved lungekræft. Kan dog også skyldes mange andre tilstande.
     
    Træthed, vægttab, småfeber, ondt i muskler og led kan alt sammen være led i lungekræftsygdom. Under alle omstændigheder er det en god idé at tale med den praktiserende læge om generne, hvis de har stået på i mere end nogle få uger.
     
    Kilde: Overlæge dr.med. Finn Vejlø Rasmussen
    Du kan selv forebygge lungelidelser ved at...
    -----
     
    gå til lægen og få målt din lungefunktion, hvis du ikke kan følge med dine jævnaldrende uden at få åndenød, når I går tur.
    holde op med at ryge og undgå passiv rygning.
    undgå at arbejde med stoffer der er skadelige for lungerne. Følg sikkerhedsforskrifter, hvis du er udsat for disse stoffer.
    sørge for et godt indeklima, hvor du hver dag laver kort gennemtræk i dit hjem og sørger for tilpas med varme.
    spise sundt og varieret.
    undgå overvægt.
     
    Kilde: Overlæge dr.med. Finn Vejlø Rasmussen

Sidst opdateret: 10.03.2008