Annonce

Tænder i alle aldre

Det gælder om at passe godt på tænderne. Af de 52, vi får i livet, falder de 20 - nemlig mælketænderne - ud af sig selv, mens de 32 gerne skulle holde fra de dukker op i seksårs-alderen, til vi dør. Og det kan de, hvis vi husker tandbørsten, tandlægen og sparer på sødt og syre.

Babys første tand kommer som regel i seks-syv måneders alderen. Til stor lykke for forældrene, men som regel mindre for barnet. Det gør nemlig ondt at få tænder. Derefter går det støt og roligt, indtil de 20 mælketænder som hovedregel er kommet frem omkring de tre år.

De skal holde, indtil barnet er omkring seks år, hvor de afløses af de blivende tænder. Men selvom de altså kun er midlertidige, skal de passes. Tandbørsten skal i gang fra den første tand, uanset hvad børnene siger til det. Og selvom de meget ofte gør højlydt opmærksom på, at de absolut ikke deler forældrenes syn på tandbørstning , er der ingen vej udenom.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Gode tandvaner

- Det handler ikke så meget om det at børste tænderne rene, som det handler om, at børnene vænner sig til, at man altså børster sine tænder, siger specialtandlæge, dr. odont. Anne Pedersen. Så uanset protesterne skal forældrene holde fast. De må tage skrigeriet med.

Til gengæld slipper de små for tandtråden og tandstikkeren. Normalt er mellemrummet mellem deres tænder så stort, at man sagtens kan komme til med tandbørsten i modsætning til, hvad der gælder med de blivende tænder.

Små børn falder, og det kan gå ud over tænderne. Måske ryger der en flis af, en tand bliver skubbet op eller falder måske helt ud. Det er dog yderst sjældent, at man gør noget ved den slags skader, fortæller Anne Pedersen. Men det betyder ikke, at forældrene bare skal lade stå til. Man skal altid kontakte tandlægen, hvis mælketænderne skades, fordi der måske skal et røntgenbillede til, for at man kan afgøre, om der er sket skader i kæben også. Men stort set kan man altså tage det roligt, for selvom det måske ikke er så kønt med en skadet fortand, kommer der jo en ny.

Annonce (læs videre nedenfor)

Ingen fortrydelsesret

Helt anderledes ser det ud med de blivende tænder. Her er ingen fortrydelsesret, så nu skal eventuelle skader tages mere alvorligt. Og i det hele taget er det fra nu af, at tandhygiejnen skal i top, hvis ikke man vil risikere at få et nyt gebis i konfirmationsgave, som det var almindeligt for år tilbage.

Den gode vane med at børste tænder, som forældrene tidligere var ansvarlige for, skal de store børn og teenagere nu selv klare. Tandlægebesøgene skal stadig passes, og det er også nu, man for alvor skal begynde at tænke over, hvad man putter i munden. Cola og andre sodavand er gift for tænderne, især hvis de unge åbner en halvliters, og så ellers drikker den i småslurke gennem længere tid. Og det gør rigtig mange. Det er mindre skadeligt for tænderne, at drikke hele colaen på en gang. Så et rigtigt godt råd til de unge er, at de skal drikke op!

Annonce (læs videre nedenfor)

Syren er værst

Det er især fosforsyren i cola, som skader tænderne, men sukkeret gavner nu heller ikke. Og den er der masser af i alle sodavand – ikke bare i cola. Mængden svarer til cirka 10 sukkerknalder i hver sodavand. Og Cola Light er ikke meget bedre. Ganske vist er sukkermængden mindre, men syreindholdet er det samme.

Den gode nyhed er, at en syreskade kan udbedres, hvis man stopper med at hælde den brune væske og andre syreholdige drikke som sodavand og juice indenbords. Eller i det mindste drikker dem sammen med hovedmåltiderne, hvor maden virker neutraliserende på syren. Det er også en god idé at drikke de sure sager gennem et sugerør, så de ikke ligger og skvulper rundt i munden. Hvis man derudover skyller munden med vand og mælk og venter med at børste tænderne til en time efter, at man har drukket, skader syren ikke så meget.

Intet tilskud til tandretning

Det er ikke så mange år siden, at danske børn og unge stort set alle have bøjle på tænderne. Man rettede af kosmetiske årsager. Det gør man ikke mere, fordi det offentlige ikke længere giver tilskud til tandregulering, med mindre der er en funktionsmæssig årsag til, at den foretages. Så vi vil komme til at se flere skæve tænder fremover.

Kilde: Anne Pedersen

Annonce (læs videre nedenfor)

Prisen holder de unge væk

Vi danskere er generelt set blevet rimeligt gode til at passe tandlægebesøgene, vurderer Anne Pedersen. Undtaget er dog en stor gruppe 18-25 årige, der dropper besøgene samtidig med, at de selv skal betale det halvårlige tjek.

- De ”glemmer” det, siger Anne Pedersen, der mener, at det er den allervigtigste gruppe at holde fast i. For det kan virkelig nå at gå galt, hvis man i 7 til 10 år negligerer at få renset tænderne og repareret eventuelle huller. Hun er overbevist om, at det skyldes prisen.

Alderen sætter spor

Uanset hvor godt vi børster og renser, og hvor gode vi er til at overholde besøgene hos tandlægen, forandrer tænderne sig i takt med, at vi bliver ældre. Rygning, te, kaffe, rødvin og lakrids sætter sig spor. Men selv om vi forsager alt det, bliver tænderne altså mere gule med alderen. Det har sat gang i en helt industri at tandblegninger , men om det er en god idé, er der delte meninger om.

Mange tandlæger mener, at det er helt i orden at få bleget tænderne, og praktiserer det i stor stil hos deres patienter, mens andre er langt mere forbeholdne. Til de sidste hører Anne Pedersen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Delte meninger om blegning

- Der er meget, der tyder på, at når man én gang har bleget tænderne, så bliver de nemmere misfarvede fremover. Der kommen ”åbninger” i tænderne, og det vil sige, at man aldrig kan komme ud af rytmen med at få tænderne bleget. Behandlingen skal gentages igen og igen. Men det er ikke noget, tandlægerne siger så højt, siger Anne Pedersen.

Hun opfordrer til, at man tænker sig rigtig godt om, inden man kaster sig ud i en tandblegning. Det er en naturlig ting, at tænderne bliver mere gule med alderen, og faktisk mener hun, at det virker unaturligt, hvis ældre mennesker har alt for hvide tænder.

Den bedste måde at forebygge, at tænderne bliver alt for gule, er grundig tandbørstning, hyppige tandrensninger hos tandlægen med pimpsten og fluor, og at man begrænser indtaget de nydelsesmidler, der giver misfarvning. Endelig kan det ifølge Anne Pedersen være en løsning at få limet porcelæns-facader uden på stærkt misfarvede tænder. En anden mulighed er fuldkrone på tanden.

Kroner og broer

En krone dækker hele den synlige del af tanden. Den bruges som nævnt, hvis tanden er stærkt misfarvet eller misdannet, men mest af alt bruges en krone, når tanden er så ødelagt, at det ikke længere er muligt at reparere den med en fyldning. Den kan laves af guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn. Guldkroner er de stærkeste, og derfor bedst til kindtænder, mens både porcelænskroner og kroner, der består af både metal og porcelæn, ligner de rigtige tænder.

Har man mistet en eller flere tænder, kan de ofte erstattes med en bro, der i princippet er en række af kroner, som er sat sammen. Men det kræver, at der er gode tænder tilbage på hver side af de mistede tænder. Broen sættes nemlig fast på nabotænderne, der fungerer som en slags ”bropiller”.

Både kroner og broer fungerer – og ser ud – som ens egne tænder.

Tilskud

Via Den Offentlige Sygesikring gives der faste tilskud til forskellige former for tandbehandling. Tilskuddet udbetales direkte til tandlægen. Det samme tilskud kan man få, hvis man vælger at bruge en tandlæge i et andet EU-land. Her skal man dog selv lægge ud og får så tilskuddet refunderet fra kommunen efterfølgende. Der gives dog kun offentligt tilskud til almindelig tandbehandling, såsom eftersyn og tandrensning og det er som regel ikke det man tager til udlandet for at få lavet. Til den type tandbehandling bliver prisen ofte for høj i forhold til de danske priser, når rejsen skal lægges oveni. Så der er ikke ret mange der søger om offentligt tilskud til udenlandske tandlæger.

Paradentose - undgå tandløse smil

En del danskere – men langt færre end for et par generationer siden – har ikke problemer med aldersgule tænder. De mister dem på grund af paradentose . Og så er der kun to veje at gå: gebis eller implantater.

Man behøver dog ikke at miste alle tænder på grund af paradentose. Men det er en alvorlig sygdom, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet, oplyser Anne Pedersen. Ved paradentose er den knogle, tandroden sidder fast i, angrebet af betændelse, og det fører til, at knoglen langsomt ædes op, tanden bliver mere og mere løs, og hvis ikke der behandles, falder den ud.

Hvis sygdommen opdages og behandles i tide, er der dog en god chance for at stoppe den. Behandlingen består i de lettere tilfælde af, at tandlægen fjerner tandsten og belægninger både på tanden og i lommerne ved siden af tanden. Desuden pudses tænder og fyldninger glatte, så bakterierne ikke så nemt sætter sig fast, og så er en god mundhygiejne naturligvis vigtig. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne noget af tandkødet, så tandkødslommerne bliver mindre og tænderne dermed lettere at holde rene.

Men selv årelang kamp mod paradentose er altså ikke altid nok. Mange ender alligevel med at blive tandløse på grund af sygdommen, og så er der ingen vej uden om kunstige tænder i hele munden.

Gebis og kunstige tænder

Gebisset kan være svært at vænne sig til, når man først får det op i alderen. Så mange vælger i stedet at få sat en skrue i kæben, der holder en eller flere kunstige tænder. Det er en god erstatning for de manglende tænder eller for gebisset, siger Anne Pedersen, der dog understreger, at heller ikke det er nogen endegyldig løsning. Skruerne holder ikke evigt. Og det er en dyr løsning.

Netop derfor er der en del danskere, der vælger at få foretaget det indgreb i Sverige, Tyskland, Polen eller andre lande, hvor tandlægerne er billigere. Og det er der ikke noget i vejen for, siger Anne Pedersen – bare man husker, at der som regel skal efterbehandling til, både hvis man får lavet et implantat eller for eksempel en bro. Den efterbehandling vil ofte skulle ske her i landet, fordi det er for besværligt og for dyrt at rejse efter den. Så man slipper altså ikke for de danske tandlægeregninger.

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Sidst opdateret: 11.03.2008

Annonce