Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Tænder og mund

Tandbørstningens ABC

Tandbørstning er vigtig for at undgå huller i tænderne. Her kan du læse, hvordan dit barn kommer godt fra start.

Opdateret: 27. April 2017

Børn og tandbørstning

Når den første tand dukker op, begynder et nyt kapitel i barnets liv: tandbørstning. Her er det virkelig vigtigt at komme godt fra start – at få indarbejdet en rutine så man bedst muligt undgår huller i tænderne.

Sådan børster du tænder (voksne)

Hvornår skal tandbørstningen begynde?

Tandbørstning begynder, når den første tand titter frem.

Hvorfor er det vigtigt at børste tænder?

I begyndelsen er formålet med tandbørstning, at barnet vænnes til at have børsten i munden. På lidt længere sigt er formålet med tandbørstning naturligvis at forhindre huller i tænderne (caries). Når man børster tænder, er det vigtigste, at man fjerner bakteriebelægningerne på alle tilgængelige tandflader. I mellemrummene/på siderne, der grænser op til de andre tænder, er det oftest nødvendigt med supplerende hjælpemidler (for eksempel tandtråd, tandstikker eller ID-børster).

Tandbørsten

Selve børstehårene skal være bløde, børstehovedet ikke alt for stort, så man kan komme til på de svært tilgængelige steder, og børsteskaftet skal først og fremmest have et godt greb. Hvis barnet synes, at det er sjovt med en el-tandbørste, er det også helt fint at bruge en sådan. El-tandbørsten placeres langs tandkødskanten på hver enkelt tand.

Det har ingen betydning, hvilket mærke tandbørsten har. Det er derimod vigtigt, at den skiftes ud, når hårene stritter.

Skaftet skal passe til den, som skal bruge det. Ved børn skal skaftet være så langt, at den voksne kan få et ordentligt greb.

Tandpasta

I den spæde begyndelse er det ikke nødvendigt at bruge tandpasta, da formålet her primært er, at barnet skal vænne sig til at have børsten i munden. Når dette er sket og senest, når de knudrede kindtænder begynder at dukke frem i 13-14 måneders-alderen, kan man begynde at bruge tandpasta. Mange børn synes, at tandpasta smager stærkt – så start med en lille klat i tilvænningsfasen. Efterhånden bør tilstræbes brug af en klat tandpasta på størrelse med en ært.

Indtil seks-års alderen bruges ‘børnetandpasta’, der indeholder mindre fluor end ‘voksentandpasta’. Børnetandpasta anvendes primært for at undgå overdosering af fluor. Overdosering af fluor dagligt gennem længere tid kan føre til ‘dental fluorose’, som viser sig ved, at tænder under dannelse i kæberne får hvidlige misdannelser, der senere bliver brunlige på grund af farvestoffers aflejring i den ru, porøse overflade. Den mildeste form for dental fluorose ses først efter daglig indtagelse af mere end 1 gram børnetandpasta om dagen hos et barn på 10 kg, mere end 2 gram børnetandpasta hos et barn på 20 kg etc. Til sammenligning skal nævnes, at tuber af størrelsen 'prøvetuber' hos tandlægen indeholder cirka 20 g.

Heldigvis skal børn indtage store mængder tandpasta, før det er farligt for dem. Alligevel bør de ikke lege med tandpastatuber uden at være under opsyn. En akut fluor-forgiftning kan opstå efter indtagelse af en meget stor mængde fluorid. Den akutte forgiftning viser sig ved kvalme, mavepine, opkastninger og diarré. Ved mistanke om en sådan skal man hurtigst muligt opsøge læge. Den akutte forgiftning ses heldigvis meget sjældent og først efter indtagelse af 40-50 gram børnetandpasta på én gang af et barn på 10 kg – det dobbelte hos et barn på 20 kg. Et barn på 20 kg skal således spise indtil flere tuber børnetandpasta eller cirka en halv tube 'voksentandpasta', før der opstår forgiftningssymptomer.

Man skal altså undgå overdosering, men samtidig er det vigtigt at bruge tandpasta med fluor ved tandbørstning, da fluor hærder emaljen og hermed forebygger udvikling af caries.

Ved tendens til dannelse af blister, kan det være en god idé at anvende tandpasta uden skummemiddel.

Tandbørstning på babyer og små børn

I begyndelsen hvor barnet er helt lille, er det mest hensigtsmæssigt, at det ligger på puslebordet, mens tænderne bliver børstet. Det er vigtigt, at du finder en stilling, hvor du har godt styr på barnets hoved – dels for at lette tandbørstningen, og dels for at give barnet tryghed i forhold til den nye situation.

Når barnet er blevet lidt større, kan man sidde med det på skødet, lade det sidde på et bord eller en stol, hvor barnets hoved støttes mod én selv. Børstningen foretages bagfra. Her har du bedst hold på barnets hoved og får det bedste overblik over munden. Mens den ene hånd trækker ud i kinden, børstes der med den anden. Barnet skal ikke gabe fuldt op, når de bagerste tænder børstes, da stramning af kindmusklerne forhindrer, at tandbørsten kan komme omkring hjørnerne på de bagerste kindtænder.

Når barnet er cirka tre år, kan det stå op under tandbørstningen.

Helt fra start er det meget vigtigt, at tandbørstningen foregår i et roligt tempo. Herudover skal den være systematisk, hvilket vil sige, at der startes samme sted hver gang og fortsættes gennem hele tandrækken i samme rækkefølge hver gang. På den måde sikres bedst, at alle tandflader børstes hver gang.

Der er stor forskel på, hvordan tænderne står i tandrækken, de kan for eksempel stå trangt, og de kan stå spredt. Det er mere krævende at holde tænder rene, som står uregelmæssigt.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvilke bevægelser bruger man ved tandbørstning?

Det er vigtigt, at man bruger små bevægelser. Det kan for eksempel være små cirkelbevægelser eller bittesmå frem og tilbage-bevægelser. Man skal IKKE bruge store skurende bevægelser. Tandbørsten skal have mulighed for at komme ind i alle kroge.

Mit barn vil ikke have børstet tænder – hvad gør jeg?

Igen – det er uendelig vigtigt at komme godt fra start. Allerede inden tandbørstningen begynder, kan barnet gøres fortrolig med en tandbørste, hvis den for eksempel ligger på puslebordet. Det er helt fint, hvis barnet leger med børsten og måske tager den i munden. Prøv eventuelt også at læse nogle ‘tandhistorier’ højt eller syng en sang. Diverse hyggelige indslag kan gøre tandbørstnings-seancen til noget rart for barnet.

Tandbørstning på større børn

Fra fire-fem-års alderen kan barnet begynde at holde tandbørsten selv, mens den voksne fører barnets hånd. På den måde lærer barnet bevægelserne, men tandbørstningen skal stadig gås efter af den voksne. På dette tidspunkt er det også en rigtig god ide at starte med brug af tandtråd mellem kindtænderne. Det er nemlig ofte her, at mange børn får deres første cariesangreb. Det er dog ikke strengt nødvendigt at bruge tandtråd hver dag – et par gange om ugen er normalt nok for at undgå caries imellem de tætsiddende kindtænder.

Fra cirka otte-års alderen kan barnet selv børste sine tænder, men det skal fortsat være under kontrol af en voksen indtil cirka 10-års alderen. Først på dette tidspunkt er barnets motorik nemlig udviklet nok til, at det kan klare tandbørstningen alene.

Er tænderne børstet godt nok?

Er man i tvivl om, hvorvidt tandbørstningen er effektiv nok, kan man købe nogle farvetabletter på apoteket, som anvendes efter en tandbørstning for at se, om den har været god nok. Tabletterne tygges og fordeles med tungen på samtlige tandflader, hvorefter der foretages grundig mundskylning. Tabletterne farver bakteriebelægningerne på tænderne kraftigt røde eller blå, så det er lettere at se, hvor tandbørsten ikke har været. Tandbørstningen gentages herefter til alle farvede belægninger er væk. Tabletterne bruges om aftenen, da alle slimhinder i munden også bliver kraftigt farvet. Farvetabletterne bør naturligvis ikke bruges, før man er sikker på, at barnet har forstået og kan gennemføre proceduren korrekt.

En grundig tandbørstning er en tandbørstning, hvor tænderne efterfølgende med tungen føles glatte overalt. Dertil kommer brug af supplerende hjælpemidler (tandstikker, tandtråd, solobørste og så videre.)

Hvor ofte bør man børste tænder?

Tænderne børstes en til to gange daglig á cirka to minutter – morgen og aften. Og husk: én grundig tandbørstning er bedre end to overfladiske og, at 2 x 2 minutters tandbørstning også er bedre end 1 time hos tandlægen senere!

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tandkødet ikke trækker sig tilbage på grund af mekaniske børsteskader. Denne type skader skal man specielt være opmærksom på, hvis tænderne børstes mange gange dagligt. Det er ikke nødvendigt at anvende tandpasta mere end to gange dagligt.

Hvornår skal man være påpasselig med at børste tænder?

Man bør undgå at børste tænder umiddelbart efter indtagelse af syreholdige føde- og drikkevarer. Det kan for eksempel være efter indtagelse af sodavand, danskvand, citrusfrugter, juice eller lignende.

Man skal også undgå at børste tænder umiddelbart efter at have kastet op. I stedet skal man skylle munden med vand eller tage et stykke sukkerfrit tyggegummi for at nedsætte syreeffekten.

Kan man holde munden ren på andre måder?

I løbet af dagen er der forskellige ting, man kan gøre for at holde munden ren. Dette er speciel vigtig for folk, der lider af mundtørhed. Her er tre ting, der kan hjælpe med at holde munden ren:

  • Sukkerfrit tyggegummi er godt til at give frisk ånde samt øge spytsekretionen.
  • Sukkerfrie bolcher er gode til at øge spytsekretionen.
  • Det er godt for mundhulen samt resten af kroppen at drikke vand.

Disse råd kan bruges som supplement til den daglige rengøring, men kan ikke erstatte tandbørstningen.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.