Alternativ behandling er et hit

Alternativ behandling er et hit

Næsten halvdelen af os kommer på et eller andet tidspunkt i kontakt med en alternativ behandler. Helt nøjagtig har 45,2 procent af danskerne brugt alternativ behandling på et tidspunkt i deres liv, viser de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Definitionen på alternativ behandling er ifølge Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ViFAB, behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner eller behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, som er baseret på metoder, der ellers hovedsageligt anvendes uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.

Annonce (læs videre nedenfor)

Grænserne for alternativ behandling flytter sig

Det kan være svært at sætte en præcis grænse mellem alternativ og konventionel behandling. Grænsen flytter sig og det, der herhjemme karakteriseres som en alternativ behandling, er i andre kulturer en del af det konventionelle tilbud. Det gælder for eksempel akupunktur, som er en helt gængs behandlingsform i Kina, mens den altså herhjemme hører under det alternative. Netop akupunktur har dog fundet vej til mange autoriserede sundhedspersoner. Således er der efterhånden mange læger, der bruger akupunktur, og behandlingsformen har sammen med zoneterapi i øvrigt også fundet vej til forskellige hospitalsafdelinger. Begge er for eksempel meget brugte behandlinger på fødeafdelinger.

Kiropraktik er et eksempel på en behandlingsform, der har flyttet sig fra det alternative til det konventionelle. I dag har kiropraktorer status som autoriserede sundhedspersoner, så heller ikke på dette område er tingene bare sort/hvide.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Dokumentation af behandlingsformernes virkning

Når man skal afgøre effekten af alternative behandlinger som zoneterapi, bruger man de såkaldte Cochrane-oversigter, der er anerkendte videnskabelige artikler, offentliggjort i den internationale database Cochrane-biblioteket.

Der findes kun få Cochrane-oversigter, som opsummerer resultater af forsøg med alternative behandlingsformer som massage og zoneterapi, og hovedkonklusionen for de fleste af oversigterne er, at der ikke er klar dokumentation for behandlingernes effekt.

Alligevel viser danskerne en stigende interesse for forskellige alternative behandlinger, viser opgørelser Statens Institut for Folkesundhed. De mest populære er forskellige former for massage, zoneterapi og akupunktur. Antallet af danskere, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har fået zoneterapi steg fra 9,2 procent i 1987 til 21,4 procent i 2005. De tilsvarende tal for akupunktur er 2,9 procent i 1987 og 16,6 procent i 2005, mens 5,3 procent af danskerne havde brugt en form for massage i 1987, hvor antallet i 2005 var steget til 21,7 procent. Ser man alene på 2005-tallet var den mest populære alternative behandlingsform en eller anden form for massage (13,2 pct.), zoneterapi (6,1 pct.) og akupunktur (5,4 pct.)

Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med ViFAB, er alternativ behandling i høj grad et supplement til det offentlige sundhedsvæsens behandling. 39 procent af de danskere, der har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv, bruger således det alternative som supplement. Desuden vælger mange alternativ behandling ud fra et ønske om at tage aktivt del i deres helbredelse, og det føler de, de kan gøre ved hjælp af alternativ behandling. Det er især kvinderne, der vælger alternativt af denne årsag, nemlig 30 procent af undersøgelsens kvindelige deltagere mod 14 procent af de mandlige. Flere kvinder end mænd bruger på samme måde alternativ behandling på grund af uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det offentlige sundhedsvæsen, nemlig 16 procent kvinder mod syv procent mænd.

Intet tilskud

Generelt giver den offentlige sygesikring ikke tilskud til alternativ behandling. Der er dog undtagelser ved visse akupunkturbehandlinger. Således er akupunkturbehandling gratis, hvis det er en praktiserende læge, der udfører behandlingen, og desuden betaler det offentlige akupunkturbehandlingen, hvis den bliver udført af en anæstesiolog (narkoselæge) eller reumatolog (læge med speciale i gigtsygdomme).

Massage er mest anvendt

Den mest populære alternative behandlingsform er forskellige former for massage. Set under et er massage en behandlingsform, hvor massøren gnider, stryger og udspænder brugerens muskler og væv. Formålet med massagen er at lindre smerter, fjerne spændinger, behandle lidelser og at skabe velvære.

Der er mange forskellige varianter af massage, og ofte kombinerer massøren teknikker og greb fra forskellige massageteknikker.

Zoneterapi på 2. pladsen

Zoneterapi er den næstmest brugte alternative behandlingsform og er kort fortalt en form for massage på fødderne. Teorien er, at hvert af kroppens organer er forbundet med en zone – en reflekszone - på fødderne via nerve- og energibaner. Ømhed i en reflekszone betyder, at det pågældende organ ikke fungerer optimalt. Ved at behandle reflekszonerne med massage og tryk frigøres helende energi, der stimulerer organerne og genopretter balancen i kroppen.

Zoneterapi bruges til behandling af både akutte og kroniske sygdomme, til at lindre smerter og til forbyggende behandling. For eksempel bruges zoneterapi ved led- og muskelsmerter, stress, fordøjelsesproblemer, allergi, migræne og idrætsskader. Behandlingsformen bruges på flere sygehuse til at stimulere veerne under fødslen.

Cochrane-oversigterne, der afgør effekten af alternative behandlingsformer, viser, at der er en mulig positiv effekt af zoneterapi mod hævede ben under graviditet. Der meldes ikke om udbredte eller alvorlige bivirkninger ved zoneterapi.

Akupunktur – en ældgammel behandlingsform

Den trejde mest brugte alternative behandlingsform – akupunktur – er flere tusind år gammel. Behandlingen har sin oprindelse i Kina og bygger på den teori, at kroppen har en række energibaner, de såkaldte meridianer, hvor der er 365 akupunkturpunkter, hvor energien kan reguleres. Derudover er der en lang række ekstra punkter – ifølge teorien cirka 1000 akupunkturpunkter. Ved at stikke nåle i punkterne kan akupunktøren genoprette balancen i kroppen og derved forebygge og kurere sygdomme.

I de senere år har brugen af akupunktur vundet indpas i dele af det konventionelle sundhedssystem. Flere og flere praktiserende læger er begyndt at tilbyde deres patienter akupunktur - mellem 1000 og 2000 praktiserende læger herhjemme anvender således i dag akupunktur i deres daglige arbejde ifølge Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur - og behandlingen bruges også på mange kræftafdelinger, fødeafdelinger og i det hele taget i forbindelse med graviditet.

På Frederiksberg hospitals fødeafdeling får alle fødende således tilbud om akupunktur. Metoden bruges mest til smertelindring, men også lidt i forbindelse med vestimulation, fortæller chefjordemoder Dorte Taxbøl.

Men akupunktur er ikke nogen genvej til den smertefri fødsel, understreger hun, og stadig flere af afdelingens fødende vælger da også at kombinere den alternative smertelindring med en epiduralblokade.

"Akupunkturen har bestemt en virkning. Men kvinder er forskellige og har forskellige forventninger til det at føde. Det kommer bag på dem, at det gør så ondt, og tendensen er, at moderne kvinder ikke accepterer smerte. Derfor bruges akupunkturen mest tidligt i forløbet, og når det så begynder at gøre rigtig ondt, vælger kvinderne stærkere midler," siger Dorte Taxbøl.

Cochrane-oversigten viser, at der sandsynligvis er positiv effekt af akupunktur ved kroniske nakkesmerter, læderygsmerter, menstruationssmerter og mod kvalme og opkastning efter en operation. Generelt melder Cochrane-oversigterne ikke om udbredte eller alvorlige bivirkninger ved akupunktur.

Gode råd når du skal vælge

Udover de tre store grupper, som har flest brugere, er listen over alternative behandlinger lang. Aromaterapi, Bachs blomstermedicin, Biopati, Healing, Kinesiologi, Homøopati, Kranio-Sakral terapi og Hypnose for nu bare at nævne en række af dem. Faktisk findes der så mange former og behandlere, at det kan være lidt af en jungle at finde rundt i den.

Men der er hjælp at hente hos ViFAB, der giver en række gode råd til den, der står over for at afprøve en alternativ behandler. Det første og vigtigste råd er, at man starter med at udelukke, at ens symptomer skyldes en sygdom, der kræver lægelig behandling.

Dernæst er en god idé at overveje, hvad formålet er med behandlingen. Skal den lindre smerter, forbedre immunforsvaret eller behandle en lidelse? Har man først svaret på disse spørgsmål, er det lettere at vælge en behandling. Det kan også være en god ide at tage sin læge med på råd, og så gælder det ellers om at sætte sig godt ind i, hvad de enkelte behandlingsformer går ud på. Det kan være fornuftigt at hente information hos en af de mange alternative behandlingsforeninger om indholdet af behandlingerne, om deres eventuelle bivirkninger, og om der foreligger nogen dokumentation for virkningen.

Og brug så kun én alternativ behandling ad gangen. Det gør det nemmere at se, hvad der eventuelt virker, og om behandlingen giver bivirkninger.

Tro ikke på mirakler

Afvis også på forhånd behandlere, der nægter at samarbejde med din læge eller en behandler, der påstår, at han eller hun kan helbrede alvorlige sygdomme. Det er forståeligt, at meget syge er parat til at prøve næsten hvad som helst, men seriøse alternative behandlere vil naturligvis ikke afvise at samarbejde med lægen, ligesom de seriøse ikke lover, at de kan helbrede sygdomme, som ingen andre kan.

RAB-ordning

Hvis det er muligt, er det også en rigtig god ide at vælge en behandler, der reklamerer med, at vedkommende er RAB-registreret. RAB står for Registreret Alternativ Behandler, og selvom RAB-ordningen ikke er noget blåt stempel på, at behandlingen virker eller at behandleren er bedre end andre, giver den en vis sikkerhed for, at den alternative behandler opfylder en række minimumskrav til uddannelse og klinisk praksis. Det giver også bedre klagemuligheder, hvis man bruger en RAB-behandler.

En RAB-behandler er medlem af en brancheorganisation, som Sundhedsstyrelsen har godkendt til at registrere alternative behandlere efter RAB-ordningen. Godkendelsen dækker blandt andet akupunktur, zoneterapi, kinesiologi og massage. Over 90 procent af medlemmerne af Danske Akupunktører er således RAB-registrerede oplyser Henrik Jørgensen, der er formand for foreningen.

Regler og rettigheder

  • Alternativer til det offentlige system

    Så mange får hjælp
    22,5 procent af danskerne har brugt alternativ behandling i løbet af de seneste år (2005) – langt flere kvinder end mænd. Det svarer til ca. 976.000 danskere, der har brugt en eller flere former for alternativ behandling. De største brugere er kvinder mellem 25 og 44 år (37,3 procent) og kvinder mellem 45 og 64 år (30,2 procent). Den laveste andel findes blandt mænd i de ældste aldersgrupper og blandt kvinder over 80.
    Fra 1987 til 2005 var der en stigning på 12,6 procentpoint i brugere af alternativ behandling. Stigningen gælder begge køn, men fra 2000 til 2005 er der dog et lille fald i den yngste og i den ældste aldersgruppe.
    45,2 procent af alle voksne danskere har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv.
    Kvinder har gennemgående prøvet flere forskellige former for alternative behandling end mænd. 50,5 procent af kvinder og 34 procent af mændene har brugt to eller flere alternative behandlingsformer.
    Kilde: Statens Institut for Folkesundhed - Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987.
    Vil du vide mere?
    -----
    Hvis du vil vide om de enkelte alternative behandlingsformer, ligger der oversigter på ViFABs hjemmeside

Sidst opdateret: 19.05.2008