Annonce

Kroppens lugte

Vi kender alle det fænomen, at det pludselig lugter fra vores krop, eller vi opfanger en lugt fra en anden krop, som vi møder på vores vej. Kropslugte kan være behagelige og drage vores interesse, eller de kan være forbundet med et ubehag, som vi ikke bryder os om. Det pudsige ved kropslugte er, at det som oftest ikke er kroppen i sig selv, der skaber lugten, men derimod mikroorganismer der omdanner kroppens afsondringer til stoffer, som lugter.

Prutter er gas fra tarmen

En prut består til dels af luft, vi sluger, når vi spiser, men primært af gasser der bliver dannet af bakterier i tarmen, når vi fordøjer maden. Flere af disse gasser er lugtfri, det gælder kuldioxid, brint og metan. Andre gasser lugter fælt, det er de gasser, som bakterierne danner ved nedbrydning af proteiner med svovlholdige aminosyrer. Så dannes eksempelvis methanthiol og dimethylsulfid, som har den karakteristiske lugt af rådden kål, som kendes fra prutten. Lugten på vores prutter kan altså i nogen grad påvirkes af den mad, vi indtager. De fleste vil opleve at få øget luft i maven, hvis man begynder at spise meget fiberholdigt, for eksempel meget frugt og grønt, men paradoksalt nok lugter disse prutter faktisk ikke så slemt. Spiser man meget fed mad, for eksempel fastfood, får man til gengæld meget lugtende prutter, da fastfood i modsætning til navnet bevæger sig meget langsomt igennem tarmen og dermed giver sig god tid til at danne gas.

Mennnesket producerer 1-2 liter prutter dagligt, og man kan i mange tilfælde holde prutten tilbage, hvis man befinder sig i en situation, hvor det ikke er passende at slippe den ud. Tarmgas er slutprodukt, og kroppen kan ikke fjerne gassen selv, prutten placeres således i ”venteposition”, men ud skal den! Hvis man holder igen på rigtig mange prutter, kan man få mavesmerter, fordi tarmen udspiles, men det forsvinder igen, så snart man har givet slip på de prutter, man har holdt igen på!

Annonce (læs videre nedenfor)

Bøvser er bare luft

Bøvser kan lidt farverigt betegnes som en prut, der kommer ud den anden vej. Årsagen her er til gengæld primært luft, som indtages sammen med mad og drikke, og i langt mindre grad gasser dannet af bakterier i maven. En almindelig situation er, når man drikker sodavand, og kulsyren frisættes i maven for blot at komme op igen i form af en bøvs. Det har også vist sig, at 20 procent af dem, som lider af tendens til bøvser, faktisk har problemer med forstoppelse, og derfor tømmer mavesækken sig langsommere til tarmen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Dårlig ånde fra mundhulen

Dårlig ånde skyldes generelt faktorer, som findes i mundhulen. Belægninger på tungen eller på tænderne og tandkødet kan forårsage dårlig ånde. Spyttet, som vi har i munden, har i nogen grad en rensende effekt på mundhulen, og udtørring af mundhulen kan medføre dårlig ånde.

Den dårlige morgenånde, som de fleste kender, skyldes netop, at munden tørrer ud i løbet af natten, og det betragtes derfor som et normalt fænomen. Hvis man er beruset, sover man tungere og fugter derfor ”per automatik” munden mindre i løbet af natten. Derfor vil morgenånden ”dagen derpå” tit være rigtig slem. Plak, som er en hinde af bakterier, som dannes på overfladen af tænderne, medfører også dårlig ånde.

Dårlig ånde kan i sjældnere grad have andre forklaringer, som for eksempel en udposning på spiserøret, hvor der kan samle sig gamle madrester og dermed give problemer med dårlig ånde.

Dårlig ånde kan behandles med god og omhyggelig mundhygiejne, særligt en tungeskraber kan være en god investering. Zink har også en god virkning på dårlig ånde , og der findes flere forskellige produkter med netop zink, som kan bruges forebyggende.

Annonce (læs videre nedenfor)

Bakterier får sveden til at lugte

Lugten af sved kender alle. Vi sveder fra svedkirtler fordelt på hele kroppen, og sveden er i sig selv lugtfri. Der er dog visse typer af svedkirtler, særligt under armene og omkring kønsorganerne, som er modtagelig for hormonel påvirkning, og som derfor lugter. Sveden fra disse kirtler kan på huden omdannes af bakterier, så den karakteristiske lugt af sved fremkommer. Det er meget individuelt, hvor meget man sveder, og naturligvis også hvor meget ens sved lugter, og det er et problem, som vi forsøger at overdøve med forskellige former for deodoranter og parfumer. For langt de fleste vil det også være nok, men der er en lille gruppe mennesker, der lider af meget voldsom svedproduktion, hyperhidrosis, og her findes der ingen nem behandling. Kraftig svedproduktion kan i mange tilfælde behandles med aluminium-deodorant, men det er desværre ikke virksomt for alle.

Der findes en meget sjælden tilstand, hvor sveden lugter af fisk. Personerne mangler simpelthen et enzym, som fjerner et biprodukt fra nedbrydning af proteiner i tarmen, og derved dannes lugten. Tilstanden kan i nogen grad behandles med en særlig diæt. Læs mere om sved her

Smørsyre får tæerne til at lugte surt

Sure tæer kendes ret let på den lidt oste-agtige lugt, som tit afgives fra varme, svedige, indelukkede tæer, når de slippes ud af skoene. Det samme princip for lugtdannelse gør sig gældende her, nemlig at der er tale om bakterier, som omdanner fodsveden, hvorved der dannes smørsyre, som giver den karakteristiske lugt. Processen fremmes betydeligt, hvis der samtidig er fodsvamp tilstede mellem tæerne. Problemet kan forebygges ved at lufte tæerne hyppigt og ikke bruge samme fodtøj hver dag.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvidløg lugter – uanset hvor ofte det spises

Efter spændende og velkrydrede måltider kendes også den typiske lugt af hvidløg. Hvidløg indeholder stoffet aliin, som i kroppen omdannes til en svovlholdig forbindelse. Dette stof udskilles dels gennem lungerne til vores udåndingsluft, men i høj grad også gennem svedkirtlerne. Myten om at man ikke lugter af hvidløg, hvis man spiser det dagligt, er i øvrigt forkert. Der sker blot det, at man lammer sit eget sanseapparat og derfor ikke kan lugte det selv.

En særlig type af duftstoffer fra kroppen er feromoner. Feromoner er en slags signalstoffer og fungerer på et mere underbevidst niveau end andre duftstoffer. Feromoner frisættes fra kroppen i bestemte situationer og påvirker andre mennesker, man har omkring sig. Bedst kendt er de feromoner, som frisættes ved angst, eller når man er seksuelt opstemt. Tidligere har det været meget diskuteret, om mennesker overhovedet er i stand til at blive påvirket af feromoner, men i nyere tid mener man dog at have påvist et organ hos mennesker, som kan opfange disse signalstoffer. Læs mere om feromoner her

Sidst opdateret: 17.02.2010

Annonce