Borreliose (Skovflåtbid)

Hvad er borreliose?

Borreliose (også kaldet Lyme borrelise eller borrelia-infektion) er en infektionssygdom, som kan opstå efter et skovflåtbid. Sygdommen kan vise sig på forskellige måder og give symptomer fra hud, nervesystem, hjerte eller led. Det skønnes, at der er cirka 2000-3000 tilfælde af borreliose i Danmark om året. Borreliose i nervesystemet – kaldet neuroborreliose - skal anmeldes til myndighederne, og derfor ved man, at der er cirka 150-180 tilfælde om året. Heraf ses cirka 30 procent af disse tilfælde hos børn. Neuroborreliose er således en af de hyppigste bakterielle infektioner i nervesystemet i Danmark.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man borreliose?

Borreliose skyldes infektion med en bakterie (Borrelia burgdoferi), der overføres til mennesker af skovflåter. Flåten findes i hele Danmark og bliver aktiv ved temperaturer over 5 C. Således er risikoen for at blive bidt af en flåt størst mellem maj til november måned.

Skovflåten sidder for det meste i højt græs. Får du en skovflåt på dig, vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt sted på din krop, hvor huden er tynd. Det er ofte lysken, knæhaser, strømpekanter eller armhuler, men den kan slå sig ned alle vegne. Hos børn ses flåtbid oftest i hoved, bag ørerne eller på halsen. Når skovflåten har fundet et passende sted på din krop at slå sig ned, stikker den med sin sugesnabel for at suge blod.

Nogle skovflåter huser Borrelia-bakterien i tarmen, og når flåten begynder at suge blod kan bakterien overføres til dig med flåtens spyt. Der går mere end 16 timer og ofte op til 24 timer fra flåten bider sig fast og begynder at suge blod, til Borrelia bakterien overføres. Hvis man har fået en skovflåt på sig, gælder det altså om at fjerne den snarest muligt (se nedenfor).

Hvor stor er risikoen for at blive smittet med bakterien efter et flåtbid?

Hvor mange af flåterne, der bærer Borrelia-bakterien, varierer fra år til år og afhænger af i hvilket område af Danmark, man befinder sig i. Vi regner med, at cirka 15 procent af skovflåterne i Danmark huser Borrelia-bakterien. Selvom man bliver bidt af en flåt, der huser Borrelia-bakterien, er det langt fra sikkert, at man får symptomer på Borreliose. Kun cirka 2 procent af mennesker, der bliver bidt af inficerede flåter udvikler nemlig sygdom.

Borrelia smitter ikke mellem mennesker.

Hvad er symptomerne på borreliose?

Det første, man lægger mærke til, er ofte skovflåten og lidt rødme af huden omkring flåten. Det betyder dog ikke, at man er blevet smittet med Borrelia-bakterien. Rødme omkring bidstedet skyldes irritaion fra flåten. Nogle opdager slet ikke, at de er blevet bidt af en skovflåt, fordi den slipper sit tag i huden og falder af, når den er færdig med at suge blod.

Et typisk symptom på borreliose er et voksende rød udslæt, som spreder sig i huden omkring det sted, hvor skovflåten bed. Hududslættet, der kaldes erthema migrans, kommer typisk 3-30 dage efter biddet. Pletten bliver gradvist større og større og får i nogle tilfælde et blegt område i midten, men det er langt fra hos alle. Erythema migrans kan i sjældnere tilfælde også vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor skovflåten bed, og nogle kan få mange af disse røde pletter.

Sammen med erythema migrans er der en del, der oplever symptomer, som minder om influenza: træthed, hovedpine, let feber samt led- og muskelsmerter.

Hvilke konsekvenser kan smitte med Borrelia-bakterien have?

Udover erythema migrans kan Borrelia-infektionen give andre former for infektion.

Neuroborreliose

Symptomer på neuroborreliose (Borreliose i nervesystemet) ses typisk 4-8 uger efter flåtbiddet.

Symptomerne starter ofte med brændende smerter i ryggen, typisk mellem skulderbladene og i nakken. Smerterne stråler tit ned langs rygsøjlen eller fra ryggen ud i arme eller ben. Smerterne er ofte værst om natten. Der kan være ændret følesans i huden i de smertefulde områder. For at kunne stille diagnosen med sikkerhed, skal der foretages en rygmarvsprøve.

Man kan få nervelammelser, mest almindeligt er lammelse af ansigtsnerverne (Facialisparese). Neuroborreliose kan også vise sig som hjernehindebetændelse (meningitis) med feber, hovedpine, træthed og stivhed i nakken. Dette ses specielt hos børn.

I meget sjældne tilfælde kan sygdommen blive varig med en langsomt fremadskridende ødelæggelse af nervesystemet med lammelser, hørenedsættelse og påvirkning af gangen. For at kunne stille diagnosen neuroborreliose med sikkerhed skal der foretages en rygmarvsprøve.

Ledbetændelse (Lyme artritis)

Ledbetændelse ses relativt sjældent efter smitte med Borrelia i Danmark. Det kan komme fra uger til måneder efter smitten. Ledbetændelse viser sig ved smerter og hævelse af led. Oftest rammes kun et enkelt led og meget sjældent mere end tre led. Knæene er de led, der rammes hyppigst. Derefter følger skuldre, albuer, fødder og hofter. Det svarer til at have gigtsymptomer. Under behandling forsvinder hævelsen i løbet af en til fire uger, men symptomerne kan komme igen efter måneder eller år.

Påvirkninger af hjertet

Borreliose kan i sjældne tilfælde vise sig som hjertebetændelse med symptomer på hjerterytmeforstyrrelser i form af svimmelhed og besvimelser, og nogle patienter har brug for en pacemaker i en periode, til infektionen er behandlet.

Borrelia lymfocytom

En lille blåviolet hudhævelse, der er ca. 0,5-3 cm i størrelse. Hos voksne findes lymfocytom oftest på brystvorten og hos børn på øreflippen.

Acrodermatitis atrophicans

Der går ofte flere år mellem smitten og udvikling af dette sjældne fænomen. Det viser sig ved varige hudforandringer i nærheden af det sted, hvor skovflåten har bidt. Der er let hævelse og blålig eller rødlig misfarvning af huden.

Hvordan stiller lægen diagnosen borreliose?

Ofte vil historien om et skovflåtbid, efterfulgt af nogle af de ovenstående symptomer være det, der får lægen til at tænke på borreliose.

Diagnosen erythema migrans stiller lægen ud fra sygehistorien og udslættets karakteristiske udseende. Man bliver ikke klogere af at måle antistoffer i blodet for Borrelia, da kun cirka 60 procent af personer med erythema migrans vil have en positiv blodtest for Borrelia,

For at stille diagnosen for de andre former for Borreliose med større sikkerhed kan lægen tage en blodprøve. Blodprøven kan vise, om du har antistoffer mod Borrelia i blodet. Antistofferne er kroppens modgift mod fremmede stoffer. Antistoffer kan typisk påvises to til fire uger efter smitten, men undertiden kan der gå op til otte uger før, man har antistoffer. Det betyder, at man kan have infektion med Borrelia, selvom antistoftesten er negativ.

Omvendt er en positiv test ikke altid ensbetydende med nylig infektion med Borrelia, idet antistofferne bliver i blodet i årevis efter overstået infektion. Desværre er antistoftesten ikke en perfekt blodprøve, og såkaldte falsk positive resultater forekommer ret ofte. Et falsk positivt resultat er, hvis antistoftesten er positiv, uden at personen er smittet med Borrelia.

Har lægen mistanke om, at man har neuroborreliose, vil man blive indlagt. Under indlæggelsen vil man få foretaget en undersøgelse af rygmarvs-væsken (spinalvæske) for at finde ud af, om der er Borrelia i nervesystemet.

Ved ledbetændelse og acrodermatitis er blodtesten for borreliose stort set altid positiv.

Hvordan behandles borreliose?

I de tidlige stadier (erythema migrans) vil behandlingen være tablet penicillin i 10 dage. Har man udviklet symptomer fra andre organsystemer, vil behandlingen være tabletbehandling med Doxycyklin eller i få tilfælde antibiotika i venerne (Indsprøjtninger).

Hvor hurtigt kommer man sig?

Ved hurtig og tilstrækkelig behandling vil erythema migrans og dermed sygdommen oftest gå i ro inden for cirka 14 dage. Selv uden behandling vil de fleste tilfælde gå i ro af sig selv uden at efterlade varige men, men behandling mindsker risikoen for, at der senere kommer symptomer fra nervesystem og led.

Har man først fået symptomer fra nervesystem, led eller hjerte, kan der gå måneder, inden man kommer sig over symptomerne. Langt de fleste bliver helt raske igen, men i enkelte tilfælde efterlader sygdommen sig varige mén.

Kan man forebygge infektionen?

Se kroppen efter for flåter, eller tag et varmt brusebad, når du kommer hjem efter en tur i skoven eller ophold i naturen. Fjern flåten hurtigst muligt, og hold øje med bidstedet i 4 uger. Opstår der et hududslæt, der vokser og bliver større end 5 cm i diameter, eller er du i tvivl om, hvorvidt du kan være blevet smittet, skal du gå til lægen. Lægen vil så beslutte, om der er behov for at behandle dig med antibiotika.

Der findes ingen vaccine mod Borreliose.

Selvom man har haft Borreliose en gang, er man ikke beskyttet mod at kunne få infektionen igen.

Findes der andre flåtoverførte infektioner i Danmark?

Flåter i Danmark kan huse andre bakterier eller vira end Borrelia herunder TBE (Tick borne encephalitis), der er en virus infektion, som kan give hjernebetændelse.

Læs mere om STIK OG BID

Sidst opdateret: 24.06.2019

Medicin som kan anvendes

Abboticin
Amoxar
Amoxicillin "2care4"
Amoxicillin "Copyfarm"
Amoxicillin "Mylan"
Amoxicillin "Nordic Prime"
Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb.
Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb.
Ampicillin "STADA"
Augmentin Forte, komb.
Avelox
Azithromycin "Jubilant"
Azithromycin "Krka"
Azithromycin "Sandoz"
Azithromycin "Stada"
Azithromycin "Teva"
Bactocin
Benzylpenicillin "Panpharma"
Betaklav, komb.
Bioclavid, komb.
Cayston
Cefazolin "MIP"
Cefepim "MIP"
Cefotaxim "MIP"
Cefotaxim "Stragen"
Cefotaxim "Villerton"
Ceftazidim "Fresenius Kabi"
Ceftazidim "MIP"
Ceftazidim "Sandoz"
Ceftazidim "Stragen" - Udgået: 08-04-2019
Ceftriaxon "Fresenius Kabi"
Ceftriaxon "MIP"
Ceftriaxon "Stragen"
Ceftriaxon "Villerton"
Cefuroxim "B. Braun"
Cefuroxim "Fresenius Kabi"
Cefuroxim "MIP"
Cefuroxim "Stragen"
Cefuroxim "Villerton"
Cifin
Ciprofloxacin "Actavis"
Ciprofloxacin "Fresenius Kabi"
Ciprofloxacin "HEXAL"
Ciprofloxacin "Krka"
Ciprofloxacin "Orion"
Ciprofloxacin "Villerton"
Clarithromycin "Accord"
Clarithromycin "Actavis"
Clarithromycin "Alternova"
Clarithromycin "Aurobindo"
Clarithromycin "Hexal"
Clarithromycin "Krka" - Udgået: 17-06-2019
Clarithromycin "PCD"
Clarithromycin "Teva"
Clindamycin "Alternova"
Colobreathe
Cubicin
Dalacin C hårde kapsler og injektionsvæske, opl.
Dalacin hårde kapsler og injektionsvæske, opl.
Dicillin
Diclocil - Udgået: 15-07-2019
Dicloxacillin "Actavis" - Udgået: 20-05-2019
Dicloxacillin "Alternova"
Dicloxacillin "Bluefish"
Dicloxacillin "Orion"
Doxycyclin "Orifarm"
Doxycyklin "2care4"
Ertapenem "Fresenius Kabi"
Erythromycin "Panpharma"
Flucloxacillin "Orion"
Fortum
Fosfomycin "Infectopharm"
Fucidin filmovertrukne tabletter og oral suspension
Fucidine filmovertrukne tabletter
Gentacoll
Gentamicin "B. Braun"
Haiprex
Heracillin
Hexamycin
Imacillin
Imadrax
Imadrax Novum
Invanz
Keflex
Klacid
Klacid SR
Klaximol, komb.
Linezolid "Accord"
Linezolid "Fresenius Kabi"
Linezolid "Krka" - Udgået: 09-09-2019
Linezolid "Orion"
Linezolid "Sandoz"
Linezolid "Teva"
Lucosil
Lymecyclin "Actavis"
Lymecyclin "Orifarm"
Lymelysal
Meropenem "Bradex"
Meropenem "Fresenius Kabi"
Meropenem "Mylan" - Udgået: 08-04-2019
Meropenem "Stada"
Meropenem "SUN"
Metronidazol "B. Braun"
Moxifloxacin "Double-E Pharma" - Udgået: 01-07-2019
Moxifloxacin "Fresenius Kabi"
Moxifloxacin "Krka"
Moxifloxacin "Orion"
Moxiva
Nebcina
Nitrofurantoin "DAK"
Oracea
Pancillin
PenHEXAL
Penomax
Phenoxymethylpenicillinkalium "EQL Pharma"
Piperacillin/Tazobactam "Fresenius Kabi", komb.
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb.
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb.
Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb.
Pondocillin
Primcillin
Primve
Promixin
Quinsair
Rapenin
Rocephalin IV
Roximstad
Roxithromycin "Orifarm"
Selexid filmovertrukne tabletter
Selexid pulver til injektionsvæske, opl.
Sivextro
Sulfametizol "Actavis" - Udgået: 03-06-2019
Sulfametizol "Alternova"
Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb.
Surlid
Targocid
Tetracyclin "2care4"
Tetracyclin "Actavis"
Tetracyclin Nordic Prime
Tetracyklin "DAK"
Tetralysal
Tobi
Tobi Podhaler
Tobramycin "2care4"
Tobramycin "SUN"
Tobramycin "Teva"
Tobramypar
Tranebær (Naturlægemiddel)
Trimopan
Tygacil
Vancomycin "Fresenius Kabi"
Vancomycin "Orion"
Vibradox
Zavicefta, komb.
Zerbaxa, komb.
Zevtera
Zinacef
Zinforo
Zinnat
Zitromax
Zyvoxid