Årsager til Parkinsons sygdom

Hvorfor får man Parkinsons sygdom?

Der er mange teorier om, hvorfor nogle udvikler Parkinsons sygdom. De mange teorier opstår formentlig, fordi der ikke er én, men flere årsager.

Tre af årsagerne til, at man kan udvikle Parkinsons sygdom, er:

  • arv/genetisk tilbøjelighed

  • miljøgifte

  • aldring.

Parkinsons sygdom opstår på grund af mangel på dopamin i hjernen. De celler, der danner dopamin, sidder i den såkaldte sorte substans, en af de dybe kerner i hjernestammen (også kaldet basale ganglier). De motoriske symptomer består hovedsalig af langsomme bevægelser, stivhed i kroppen og hvilerysten. Man får disse symptomer, fordi der ikke bliver produceret nok dopamin. Dopamin er et signalstof, der har betydning for finjustering af kroppens bevægelser.

Hvis man undersøger nervecellerne fra den sorte substans fra en Parkinsonramt under mikroskop, vil man finde Lewy legemer. Lewy legemer er nerveceller med abnorm ophobning af proteinstoffer. Det drejer sig hovedsalig om alpha-synuclein. Man er ikke helt klar over, hvorfor dette kan resultere i, at man får Parkinsons sygdom.

Det er dog ikke kun signalstoffet dopamin, der påvirkes ved Parkinsons sygdom. Også signalstofferne serotonin, noradrenalin og cholin, der har betydning for andre hjernefunktioner, er påvirkede. Det forklarer, at man også kan udvikle ikke-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom.

Hvilke ydre faktorer påvirker udviklingen af Parkinson?

Faktorer i miljøet kan både virke beskyttende og fremmende for Parkinson.

Der er tre ydre faktorer, som, man mener, øger risikoen for at få Parkinson:

  • Sprøjtemidler i landbruget øger risikoen for at udvikle Parkinson, tyder undersøgelser på. Man mener, at sprøjtemidlerne nedsætter energiproduktionen i hjernecellerne. Dermed kommer et større tab af de celler, der danner dopamin i hjernen

  • Visse (tung)metaller somkobber, bly, jern, kviksølv, zink, aluminium og mangan kan også øge risikoen for Parkinson, hvis man udsætter sig for dem, er der noget, der tyder på. De endelige beviser mangler dog stadig. Man har i Danmark debatteret, om støberiarbejdere skulle have en øget risiko for at udvikle parkinsonisme, muligvis fordi mangan anvendes i stållegeringer. Parkinsonisme er en overordnet betegnelse for tilstande med langsomme bevægelser, stivhed, dårlig balance og eventuelt rysten.

  • Et designerdrug, som blev udviklet og anvendt blandt amerikanske narkomaner i 1980-erne, var forurenet med den kemiske forbindelse MPTP. MPTP blev i hjernen omdannet til MPP+ og viste sig at ødelægge cellerne i den sorte substans. En del af disse narkomaner udviklede over få dage symptomer på Parkinsons sygdom. Man udviklede på baggrund af denne viden en dyremodel. Det er forsøgsdyr, der udvikler symptomer, der ligner Parkinson symptomer efter, at de er blevet påvirket af MPTP. Disse dyremodeller har i dag stor værdi, når man vil udvikle ny medicin mod Parkinsons sygdom.

Der er to faktorer, som, man mener, virker beskyttende i forhold til at udvikle Parkinson:

  • Kaffe synes at virke beskyttende. Det skyldes måske, at kaffe stimulerer eller beskytter dopamin-receptorne i hjernecellerne.

  • Tobaksrygning beskytter formentlig mod udvikling af Parkinsons sygdom. Det kan skyldes, at nikotin forebygger tab af de nerveceller, der danner dopamin i den sorte substans eller øger frigørelsen af dopamin. Der er dog andre risici ved at ryge, eksempelvis øger det risikoen for hjerte-kar-sygdomme og KOL .
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan er risikoen for at arve Parkinsons sygdom gennem slægtninge?

Man siger generelt, at jo yngre man er, når symptomer på sygdommen starter, jo større er risikoen for, at slægtninge også får sygdommen. Risikoen for, at forældre, børn eller søskende til en sygdomsramte selv udvikler sygdommen, er cirka fem procent. Dette tal skal sammenlignes med, at risikoen i befolkningen som helhed er to procent. Det vil sige, at to procent af befolkningen har risiko for at blive ramt af Parkinsons sygdom, men ikke nødvendigvis får den. Hvis to slægtninge i første led (forældre, børn eller søskende) har sygdommen, øges risikoen til 20-25 procent.

Hvad viser undersøgelser om Parkinsons sygdom og arv?

En skælsættende amerikansk undersøgelse af krigsveteraner har bidraget væsentligt til vores viden om, hvad arvelighed betyder for Parkinsons sygdom. Man undersøgte 20.000 overlevende tidligere soldater i et register over krigsveteraner og fandt 193 personer, der havde udviklet Parkinsons sygdom. Der var stort set ingen af de soldater, der havde fået Parkinson efter 50-års alderen, som havde familiemedlemmer, der også havde Parkinson. Men sygdommen var startet før 50-års alderen hos alle fire enæggede tvillingepar, der havde Parkinson. Undersøgelsen viser, at risikoen for at få Parkinson øges, hvis man har et familiemedlem, der også har Parkinson.

Der er på verdensplan fundet enkelte familier, hvor Parkinsons sygdom med sikkerhed skyldes ændringer i arvematerialet, også kaldet mutationer. På baggrund af forskning i disse genetiske ændringer og deres betydning for cellernes funktion, ved man i dag meget mere om, hvorfor Parkinson opstår. Cirka 18 procent af alle Parkinsonramte får Parkinson på grund af ændringer i arvematerialet i det såkaldte Parkin-gen. Dette gælder dog kun, hvis den Parkinsonramte ikke er i familie med andre Parkinsonramte, og hvis sygdommen starter før 50-års alderen.

En mutation i et andet gen, LRRK2-genet, er den mutation, der forekommer hyppigst, mener lægevidenskaben. Det gælder både ved tilfælde med flere i familien, og i tilfælde hvor der kun er en person, der har sygdommen i familien.

Man kan arve Parkinsons sygdom både fra den ene forælder, der har mutationen, eller fra begge.

I de fleste tilfælde vil man få Parkinsons sygdom, både fordi man har en genetisk tilbøjelighed, det vil sige fra arv, og fordi man har været udsat for påvirkning fra miljøet.

Sidst opdateret: 06.09.2012