Annonce

Astma hos børn

Hvad er astma?

Astma er en lungesygdom med irritation i luftrørene, som giver besværet vejrtrækning og hoste. Ved et astmaanfald er luftrørene forsnævrede på grund af kramper i luftrørenes muskulatur, hævelse af slimhinden og slim i luftvejene. Dette kan nogle gange høres som hvæsende/pibende vejrtrækning.

Småbørn og skolebørn

Småbørn har hyppigere astma-symptomer end større børn. Der kan være mange årsager til symptomerne hos småbørn, og de fleste vokser fra sygdommen inden skolealderen. På grund af dette bliver der også brugt andre navne, såsom astmatisk bronkitis , om astma-symptomer hos småbørn. Det kan dog være svært at skelne mellem de forskellige astma-typer, og det eneste, der betyder noget for behandlingen, er hyppigheden og sværhedsgraden af symptomer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får børn astma?

  • Den vigtigste årsag til astma er arv fra forældrene.

  • Forkølelse er den faktor, der hyppigst udløser astma-symptomer hos både små og store børn.

  • Allergi er sjældent årsag til astma hos småbørn, men er vigtig i skolealderen hvor ca. 2/3 har samtidig allergi. Det drejer sig typisk om allergi overfor pollen , pelsdyr , husstøvmider og svampe. Alle børn med behov for forebyggende astma-behandling bør testes for allergi uanset alder.

  • Tobaksrøg øger risikoen for at udvikle og vedligeholde astma hos børn.

Udover ovennævnte faktorer kender man dog ikke de grundlæggende årsager til, at nogle børn udvikler astma og allergi. Derfor kan vi i dag ikke sikkert forebygge sygdommene.

Hvordan føles astma hos børn?

Hos både småbørn og skolebørn ser man følgende symptoner:

  • Pibende/hvæsende vejrtrækning

  • Vedvarende hoste uden samtidig forkølelse – hosten er som regel værst om natten, og når barnet ler og græder.

  • Langvarig hoste (i 2-4 uger) i forbindelse med forkølelser og eventuelt tilbagevendende lungebetændelser .

  • Hoste eller pibende, besværet vejtrækning efter fysisk anstrengelse. Eventuelt har barnet blot nedsat aktivitetsniveau, fordi det undgår aktiviteter, der giver symptomer.

  • Dårlig trivsel (især hos småbørn)
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan forværres astma?

Forkølelser , allergi og tobaksrøg er de væsentligste faktorer, der vedligeholder astma og fremkalder anfald.

Herudover vil fysisk anstrengelse ofte kunne give kortvarige astmasymptomer, men det er vigtigt ikke at afholde astmabørn fra fysisk aktivitet. Hvis astmaen er velbehandlet kan astma-børn være fysisk aktive på lige fod med andre børn.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Småbørn

  • Lægen ser på symptomerne hos barnet

  • Man kan lave en astmamedicin-afprøvning, og hvis den hjælper godt, bekræfter det sygdommen

  • Man kan også foretage lungefunktionsmåling i Body-box (sygehus)

Skolebørn

  • Lægen ser på symptomerne hos barnet

  • Man kan lave en lungefunktionsmåling hos lægen (spirometri)

  • Barnet kan lave en anstrengelsestest (speciallæge eller sygehus)

  • En speciallæge eller sygehuset kan foretage en NO-måling af udåndingsluften

  • Nogle større børn kan fortælle, at de har svært ved at få luft, mens andre beskriver deres symptomer som ondt i brystet.

  • Man kan afprøve astmamedicin på barnet, og hvis den hjælper godt, bekræfter det sygdommen

Tidligere anbefalede man pusteprøver i hjemmet (peak-flow-måling), men dette anvendes nu sjældent, da teknikken er for usikker.

Annonce (læs videre nedenfor)

Udsigt for fremtiden

Ca 20% af småbørn har astmatiske symptomer, mod 7% blandt skolebørn og 4% blandt voksne. Dvs rigtig mange vokser fra sygdommen i løbet af barndommen.

Risikoen, for at sygdommen ikke forsvinder, er størst, hvis andre i den nærmeste familie har allergisygdomme. Der er også større risiko hos børn med astmaeksem og allergi og hos børn, hvor astmaanfaldene er hyppige og svære.

Hvad kan man selv gøre?

Forældrene kan være opmærksomme på, at barnet ikke er udsat for et miljø, der kan være med til at vedligeholde astmaen, fx passiv rygning og eventuelle allergier.

Hvordan behandles astma hos børn?

Det er vigtigt, at børn med astma får medicin, så de kan deltage i leg og sport på lige fod med raske børn og undgå alvorlige astmaanfald.

Symptombehandling

Ved symptomer behandles med luftvejdsudvidende anfalds-medicin (B2-agonister). Hos mange børn vil periodevis behandling med anfaldsmedicin være tilstrækkelig. Medicinen findes som:

  • Korttidsvirkende B2-agonister. Medicinen skal gives som inhalation for at være effektiv

  • Langtidsvirkende B2-agonister. Kan for eksempel anvendes på dage med sportsaktiviteter men må aldrig bruges som fast daglig behandling uden samtidig forebyggende behandling. Kun astma-specialister bør udskrive behandlingen til småbørn.

Forebyggende behandling

Hos børn, hvor anfaldsmedicin ikke er tilstrækkelig, behandles med daglig forebyggende medicin :

  • Binyrebarkhormon (steroid) som inhalation. Binyrebarkhormon er den mest effektive astma-behandling og førstevalg til børn med ugentlige symptomer, symptomer mellem forkølelser der hæmmer daglige aktiviteter eller vækker om natten eller hyppige svære astmaanfald.

  • Leukotrien-hæmmende tablet (montelukast). Kan anvendes som alternativ til inhalationssteroid ved mild astma. Kan forsøges ved gentagne forkølelses-udløste episoder hos småbørn. Anvendes endvidere som tillægs-behandling til børn, hvor inhalations-steroid ikke er tilstrækkelig.

  • Langttidsvirkende B2-agonister som fast behandling i kombination med inhalationssteroid. Gives til nogle børn med svær astma, men kun efter undersøgelse hos astma-specialist.

Ved manglende effekt af behandlingen skal man overveje om medicinen tages korrekt, eller om medicinen er tom (kan særligt være svært at vurdere ved spray-behandling).

Da mange småbørn vokser fra deres symptomer eller kun har symptomer i nogle perioder, kan det være svært at vurdere behandlingseffekten. Derfor er det vigtigt, at man i samråd med sin læge forsøger medicin-pauser, for at vurdere om barnet fortsat har brug for behandling.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om astma, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside og til Børn og Astma

Læs mere om ASTMA

Sidst opdateret: 09.11.2009

Annonce