Annonce

Åreforkalkning i benene (Vindueskiggersyge)

Hvad er åreforkalkning i benene?

Åreforkalkning er en sygdom, der rammer mange danskere og er årsag til de fleste dødsfald i den vestlige verden. Det skønnes, at omkring 250.000 danskere er syge på en eller anden måde på grund af åreforkalkning. Cirka 50.000 af dem vil have besvær med benene. Det skyldes, at åreforkalkninger forårsager forsnævringer i pulsårerne til benene. Det medfører smerter, når man går. Nogle gange har man smerter hele tiden (hvilesmerter). I værste fald kan der opstå koldbrand i benene.

DEBAT

Selvom åreforkalkning er meget udbredt sygdom i Danmark, kan man godt føle sig alene, når det slår ned.

I debatten om blodpropper kan du udveksle gode råd og erfaringer med ligestillede.

Sygdommen optræder hyppigere, jo ældre man bliver og er til dels arvelig. En vigtig årsag til at sygdommen opstår er vores livsstil. Tobaksrygning er måske den alvorligste risikofaktor. Men også kolesteroltallet og manglende motion diabetes , forhøjet blodtryk og fedme kan påvirke udviklingen af åreforkalkning.

Generne i benene er kendetegnet ved, at man får ondt i musklerne efter at have gået i et stykke tid. Det kan være i læg-, lår- eller ballemuskler, afhængig af i hvilke blodårer forkalkningen sidder. Når man har stået stille lidt forsvinder smerterne, og man kan gå igen. Man taler derfor om 'vindueskiggersyge', fordi den syge ser på påfaldende mange vinduer.

Behandlingen afhænger af sværhedsgraden af symptomerne. Hvis man 'kun' har ondt i benene, når man går, er det vigtigste at nedsætte risikofaktorerne (se nedenfor). Hvis man har ondt hele tiden, eller har sår der ikke heler, kan en operation blive nødvendig. Det er vigtigt at forstå, at åreforkalkning i benene er forårsaget af den samme grundsygdom som åreforkalkning i hjertet. Har man åreforkalkning et sted i kroppen, så har man stor risiko for også at have det et andet sted. Det kan være i hjertet eller hjernens (halsens) pulsårer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man åreforkalkning?

Åreforkalkning kan skyldes tilbøjelighed til åreforkalkning i familien. Men det kan også opstå, fordi man har en livsstil der medfører risiko for åreforkalkning:

  • Er man ryger, øges chancen ikke kun for lungekræft . Også udviklingen af åreforkalkning fremmes.

  • For højt kolesterol i blodet øger også risikoen for åreforkalkning, For lidt motion er muligvis også skadeligt.

  • Mandligt køn og andre tilstande kan også forøge risikoen for åreforkalkning, dette ses blandt andet ved diabetes , forhøjet blodtryk og fedme .

Hvordan føles åreforkalkning i benene?

Mange mennesker har ingen gener fra åreforkalkning. Det skyldes, at åreforkalkningen udvikles ganske langsomt, fra vi er helt unge. Hos nogle udvikles den dog hurtigere. Disse personer får symptomer fra eksempelvis hjertet i form af smerter i brystet (angina pectoris) eller smerter i benene ved gang.

Smerterne optræder som regel først efter nogen tids gang, afhængig af hvor udbredt og alvorlig åreforkalkningen er. Nogle vil således kun mærke smerterne, når de går hurtigt op ad bakke eller trapper. Andre vil derimod kun kunne gå 25 skridt, før de må stoppe.

Smerterne kan forveksles med gigtsmerter. Forskellen er, at gigtsmerter som regel opstår, når man begynder at gå. Gigtsmerter sidder desuden i et led, hvorimod åreforkalkningssmerter sidder i de store muskler og som regel først optræder efter nogen tids gang.

Når åreforkalkningen bliver værre indtræder smerterne tillige i hvile. De begynder som regel om natten. Personer, der har denne form for smerter, vil ofte stå op om natten og gå lidt rundt, da det lindrer smerterne. Det kan også hjælpe på smerterne, hvis man sover med benet ud over sengekanten. I den værste form for åreforkalkning i benene opstår der sår, der ikke vil hele. Sårene sidder oftest på tæerne eller der, hvor noget trykker på foden. Til sidst går der koldbrand i benet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er faresignalerne?

Har man ovennævnte smerter eller sår, der ikke vil hele, skal man undersøges for åreforkalkning hos lægen. Som nævnt kan smerterne sidde helt oppe i ballemusklerne, og forveksles her af mange som kommende fra hofteleddet. Nogle ignorerer måske også smerterne, hvis de kun optræder, når man går rigtig langt, det vil sige mere end en kilometer.

Det er vigtigt at finde ud af, om det er virkeligt er åreforkalkning. Det vil nemlig betyde, at ens livsstil så formentlig bør ændres, også selvom man ikke skal opereres. Har man åreforkalkning i benene, kan det jo også findes i hjertet og det er de samme livsstilsændringer, der så er nødvendige. Det er velkendt, at patienter med åreforkalkning i benene har en overdødelighed som følge af åreforkalkning i hjertet, også selvom de ikke umiddelbart har symptomer fra hjertet.

Hvad kan man gøre selv?

Har man åreforkalkning, er der tre ting man selv kan gøre:

  • Rygestop: Det allervigtigste er at holde op med at ryge . Der findes mange forskellige måder at slippe den vane, ens egen læge kan også hjælpe til med det. Ophør med rygning hjælper så mange, at omkring halvdelen af dem der søger læge for smerter på grund af åreforkalkning bliver så tilfredse, at de ikke ønsker yderligere behandling.

  • Sund kost: En anden meget vigtig ting man selv kan gøre er, at ændre sine madvaner. Fedtindtaget skal nedsættes, og det fedt man er nødt til at spise skal være af den rigtige slags . Man kan eventuelt få hjælp til hvilken kost man skal indtage af en diætist eller ens egen læge. Hvis man er overvægtig, vil symptomerne lindres eller måske næsten svinde, hvis man taber sig. Det skyldes, at musklerne derved skal bære på en mindre vægt.

  • Dyrk motion: Endelig er det vigtigt, at dyrke mere motion . Gangtræning er det bedste, hvis man har ondt i benene på grund af åreforkalkning. Det skyldes, at man herved stimulerer til dannelsen af nye små blodårer. Tre timers gang om ugen vil hjælpe så meget, at de fleste bliver tilfredse med, hvor langt de kan gå.

  • Få kontrolleret sukkerindholdet i blodet og målt blodtrykket . Hvis man har diabetes og forhøjet blodtryk, er det vigtigt at få kontrolleret sukkerindholdet i blodet og målt blodtrykket hos egen læge. Selvom man sættes i behandling er det stadig vigtigt med kontrol.

Ved at indrette sin livsstil som beskrevet ovenfor kan man forhindre, at åreforkalkningen forværres. Som regel vil man opnå, at de gener man har haft bliver mindre eller forsvinder helt. Det skal igen understreges, at åreforkalkning i benene er symptom på åreforkalkning i hele kroppens årer, også hjertets. Det betyder, at ændret levevis også vil forebygge risikoen for hjertesygdom.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan ofte stille diagnosen klinisk. Det vil sige, ved at få beskrevet generne og ved at undersøge pulsen i benet. Hvis der er sår, kan de også have et typisk udseende. Vigtigst af alt, så skal der måles et blodtryk på anklen, eventuelt også på en tå. Er blodtrykket nedsat i benet, er åreforkalkning meget sandsynlig.

Et normalt blodtryk i benet kan derimod godt måles hos personer med kun beskedne gener. Blodtrykket på benet måles ligesom på armen, dog er blodtryksmanchetten placeret omkring anklen. I stedet for et stetoskop bruger lægen en lille ultralydapparat, til at høre hjerteslaget i fodens pulsårer.

Kolesteroltallet måles ved en blodprøve. Hvis operation (eller ballonudvidelse ) bliver nødvendigt, skal der udføres en røntgenundersøgelse af årene. Ved denne undersøgelse sprøjtes kontraststof i pulsårerne ( arteriografi ), hvorefter man kan lave en slags landkort over årerne. Kirurgen kan ud fra dette landkort vurdere, hvilken slags operation der eventuelt er mulig.

Graviditet og åreforkalkning

Er man gravid , er risikoen for åreforkalkning ikke forøget. De allerfærreste gravide kvinder vil være generet af åreforkalkning. Det skyldes, at sygdommen oftest optræder, når man bliver over 60 år.

Hvordan behandles åreforkalkning?

Der er grundlæggende tre former for behandling af åreforkalkning: ændret levevis, operation og medicinsk behandling.

Ændring af levevis: Det allervigtigste er, at ændre sin levevis som beskrevet ovenfor. En operation kan ikke fjerne tendensen til udvikling af åreforkalkning. Det betyder, at man også efter en eventuel operation er i fare for de ovennævnte komplikationer. Det er vigtigt, at holde op med at ryge, ændre kostvaner og dyrke mere motion. Det kan bedre eller fjerne generne hos mere end halvdelen af de, der får symptomer på åreforkalkning i benene.

Operation: Hvis ændret levevis ikke hjælper på smerterne, kan operation blive nødvendigt. Dette gælder også, hvis symptomerne er fremskredne, hvis man har hvilesmerter, eller sår der ikke vil hele. Operation udføres af en læge med speciale i karkirurgi. Den består enten i en ballonudvidelse eller fjernelse af selve forkalkningen (hvis den kun forsnævrer et kortere stykke af en åre) eller en bypass-operation:

  • Ballonoperation: Ved ballonudvidelse indføres et kateter i åren og placeres i forkalkningen. Her blæses ballonen op, hvorved forkalkningen ophæves. Ofte afstives åren med en såkaldt stent.

  • Forkalkningen fjernes: I nogen tilfælde kan åreforkalkningen fjernes ved en operation. Det sker, ved at åren åbnes og forkalkningen skrabes ud, hvorefter åren kan syes sammen igen.

  • By-pass operation: Når der skal udføres bypass operation, vil man som regel anvende en af patientens egne årer (en vene der godt kan undværes), men kunststof-årer kan også anvendes - specielt til de store pulsårer.

Ændret levevis er ligeså vigtigt hos opererede personer, som hos de ikke-opererede, også selvom generne ved åreforkalkning forsvinder efter operation. Dette skyldes, at risikoen for at den nye åre ophører med at virke, er større ved fortsat usund levevis. Risikoen for blodprop i hjertet , apopleksi og død mindskes heller ikke af en operation i benet.

Behandling med medicin er ikke særlig effektiv. Der findes ingen lægemidler, der på overbevisende vis har vist sig at kunne afhjælpe åreforkalkningsgener i benene. Til gengæld er der heller ikke foretaget undersøgelser med det nyeste medicin til kolesterolsænkning, de såkaldte statiner. Denne medicin har vist sig effektiv til at nedsætte risikoen hos patienter med åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Disse stoffer har formentlig også en gunstig effekt på patienter med åreforkalkning i benene.

Hovedparten af de personer der lider af åreforkalkning vil dog ikke have væsentlig gavn af dette lægemiddel. Der er derudover en række naturprodukter, der i mere eller mindre videnskabelige undersøgelser har vist sig gavnlige.

Patienter med åreforkalkning i benene sættes i behandling med Magnyl 75 mg, idet dette er gunstigt for åreforkalkningen i hjertet, som disse patienter ofte har.

Udsigt for fremtiden?

Hvis risikofaktorerne tobak , kolesterol og motion behandles, er udsigterne ganske gode. Hvis man fortsætter med at ryge og spise forkert, efter man har fået stillet diagnosen åreforkalkning, er ens risiko for alvorlige komplikationer stor. Man kan risikere at få en blodprop i hjertet eller at udvikle blodprop i hjernen (apopleksi. I værste fald kan det medføre amputation eller død.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 23.04.2008

Annonce