Annonce

Åreforsnævring i hjertet

Hvad er åreforsnævring i hjertet?

Åreforsnævring er en sygdom, der rammer mange danskere og involverer fedtaflejringer og forkalkninger (plaque) i de små pulsårer. Når sygdommen rammer de pulsårer (kranspulsårer), som forsyner hjertemusklen med blod, taler man om åreforsnævringer i hjertet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er årsagen til åreforsnævring i hjertet?

Åreforsnævring opstår som følge af skader på indersiden af karvæggen i bodkarret, og efterfølgende kolesterol aflejringer i karvæggen. Herved buler karvæggen indad og mindsker den indre diameter i blodåren, hvilket kan nedsætte blodgennemstrømningen.

Kolesterol aflejringerne er dækket af en hård skal (plaque), som kan være ustabil og kan briste. Hvis plaquet brister, opstår der et lille hul på indersiden af karvæggen. Blodplader vil herefter strømme til området for at lukke hullet og kan klumpe sammen, hvilket kan resultere i en blodprop.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke symptomer er der på årforsnævring i hjertet?

Let grad af åreforsnævring giver ingen symptomer.

Ved moderat åreforsnævring kan man få symptomer: I starten optræder symptomerne typisk kun ved fysisk aktivitet og aftager i hvile. Senere i sygdomsforløbet kan der opstå kortvarige smerter i hvile. Anfaldene kan udløses ved kuldepåvirkning (frostvejr).

Symptomer på åreforsnævring i hjertet er:

  • ”Brystsmerter" / hjertekrampe (Angina pectoris) beskrives oftest som en klemmen, knugen eller trykken i brystet. Kan hos nogle føles som mavesmerter.

  • Eventuel udstråling af smerter til armen (oftest venstre), halsen, kæben, tænderne, ørene eller skulderbladene

  • Øget åndenød ved aktivitet

  • Nedsat arbejdskapacitet. Kan ikke følge med jævnaldrene ved fysisk aktivitet som gang, jagt cykling med mere

  • En kvælende fornemmelse i brystkassen eller omkring halsen.

  • Tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side

Hvis et forsnævret plaque i hjertets kranspulsårer brister på grund af åreforsnævringen, kan dette give en blodprop i hjertet.

Symptomer på blodprop i hjertet er:

  • Typiske symptomer er pludseligt opståede brystsmerter bag brystbenet.

  • Ofte smerteudstråling til hals, kæbe eller venstre arm.

  • Anfaldet kan starte med svær svimmelhed, besvimmelse og kolaps og i nogle tilfælde som hjertestop.

  • Andre mistænkelige symptomer er svært påvirket almen tilstand med svær åndenød, svimmelhed, koldsved, generelt ubehag
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er faresignalerne?

Faresignaler ved åreforsnævring i hjertet:

Typiske symptomer på begyndende åreforsnævringer er ”Brystsmerter/ hjertekrampe og øget åndenød ved fysisk aktivitet og som aftager i hvile.

Faresignaler ved blodprop:

Faresignaler ved akut blodprop i hjertet er vedvarende trykken/ubehag i brystet som opstår i hvile eller ved aktivitet og ikke svinder igen. Vedvarende smerter skal altid tages alvorligt og medføre hurtig lægekontakt. Smerterne skal ikke ses an til næste dag.

Ved mistanke om en blodprop i hjertet. skal man dreje 112 og fortælle om de akutte symptomer (brystsmerter) og vente på ambulancen. Ved ambulancens/ Falcks ankomst startes den medicinske behandling og der tages et hjertekardiogram (EKG) som bruges til at afgøre, om der skal laves akut ballonudvidelse på et af de store hjertecentre i Danmark.

Det frarådes selv at køre på skadestuen, da man pludselig kan få markant forværing af tilstanden. Herudover forlænges diagnostikken (som allerede starter i ambulancen) hvilket kan have afgørende betydning for prognosen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mistanken rejses først og fremmest på baggrund af sygehistorien (symptomerne), risikoprofilen og et EKG.

Læs mere om risikoprofilen for åreforsnævring her

Ved mistanke om begyndende åreforsnævring vil man oftest blive henvist til en hjertelæge med henblik på yderligere undersøgelser.

Ved mistanke om akut blodprop tager ambulancen et EKG som konfereres med en hjertelæge og behandlingsplanen afgøres oftest allerede på vej i ambulancen.

Supplerende undersøgelser:

  • EKG: Et hjertekardiogram kan afsløre om der er tegn på akutte blodpropper, eller følgeskader efter ældre blodpropper.

    • EKG’et kan være normalt på trods af moderat åreforsnævring.
  • Ekkokardiografi er en ultralydsskanning af hjertet. Ved undersøgelsen vurderes hjertets funktion, hjertets klapper og hjertets struktur. Ved tegn på akut blodprop kan der ses nedsat hjertepumpefunktion. Skanningen vil kunne afsløre eventuelle skader efter tidligere blodpropper.

    • Skanningen kan være normal på trods af moderat åreforsnævring
  • Cykeltest: bruges i dag kun i begrænset omfang. Kan afsløre ekg-forandringer under aktivitet som tegn på betydende åreforsnævring

  • Hjerte-CT: En CT-skanning med fokuseret stråling omkring hjertet. Herved opnås en god billedkvalitet af hjertets kranspulsåre, hvor man kan se om der er tegn til betydende forkalkninger. Skanningen er ekstremt god til at udelukke åreforsnævringer.

  • Myocardiescintigrafi er en undersøgelse på nuklearmedicinsk afdeling hvor man måler hjertets iltoptagelse i hvile og under belastning. Hvis der er forskel i iltoptagelsen tyder det på betydende åreforsnævring.

  • Kranspulsåreundersøgelse (KAG) er et lille indgreb via en pulsåre i lysken eller armen. Her føres et lille plastikrør op til hjertet og der sprøjtes kontrast i kranspulsårene under røntgengennemlysning. På denne måde kan man se eventuelle forsnævringer og vurdere deres betydning.

  • Hjerte MR er en skanningsmetode som giver meget præcise oplysninger om struktur og funktion af hjertet, men er langsommelig og kun tilgængelig i begrænset omfang. Bruges aldrig i den akutte fase.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan behandler man åreforsnævring i hjertet?

Der findes ingen medicin, som helbreder åreforsnævring.

En række undersøgelser har vist, at en del har gavn af kolesterol-sænkende medicin. Områderne med åreforsnævring kan mindskes, og karvæggen kan komme til at fungere bedre. Ved symptomer på åreforsnævring behandler man ofte med blodfortyndende medicin som for eksempel hjertemagnyl, clopidogrel eller brilique.

Har man åreforsnævring i hjertets kranspulsårer, kan man anvende forskellig medicin til at nedsætte hjertets arbejde. Herved lider hjertet mindre overlast, og dets pumpeevne forbedres.

Lægerne har også mekaniske muligheder for at hjælpe. Man anvender følgende:

  • Ballonudvidelse: Ballonudvidelse er et lille kirurgisk indgreb, hvor man via pulsåren i lysken fører et kateter (plastikrør) til de forsnævrede områder. Her puster man en lille ballon op som udvider blodkarret og genetablerer blodgennemstrømningen. Samtidig indsætter man oftest et lille trådgitter (stent), der forhindrer at blodkarret lukker sig sammen igen.

  • By-pass-operation: By-pass-operation er en stor hjerteoperation, hvor man syr en anden blodåre på kranspulsåren udfor det forsnævrede sted, således at blodet føres uden om det forsnævrede sted til den oprindelige åre. Den blodåre, som bruges til 'omkørsel' kan tages fra benet, underarmen eller inde fra brystkassen.

  • Medicinsk behandling: hjertemedicin kan bruges til at nedsætte hjertets iltkrav og udvide kranspulsårene. Herved tilpasses hjertets iltforbrug til iltforsyningen.

  • Hjerterehabilitering: Hvis man har haft en blodprop i hjertet vil man blive tilbudt et rehabiliteringsforløb. Her tilbydes patientundervisning og et genoptræningsforløb.

Hvordan kan man forebygge åreforsnævring i hjertet?

Åreforsnævring kan forebygges ved at minimere sine riskofaktorer. Hvis man har forhøjet blodtryk, sukkersyge eller forhøjet kolesteroltal kan man i samråd med sin læge behandle dette med livsstilsændringer og medicin.

Hvad kan man selv gøre?

For at forebygge åreforsnævring, kan man overveje, om man har nogle af de nævnte risikofaktorer. Jo flere risikofaktorer man har, desto større er risikoen for at udvikle åreforsnævring.

  • Holde op med at ryge. Det er det vigtigste, man kan gøre for sit helbred.

  • Spise sundt, grønt, groft, fedtfattigt og varieret. Undgå de mættede fedtsyrer, der typisk findes i kødprodukter. Husk til gengæld at spise fed fisk, som makrel, sild og laks.

  • Tabe sig, hvis man er overvægtig.

  • Få mere motion. For eksempel er ½ -1 times spadseretur om dagen meget bedre end slet ingenting. Når man motionerer, øges musklernes behov for ilt og dermed blod. Hvis man motionerer nok, vil blodkarrene begynde at danne nye små grene for at kunne opfylde det øgede behov. Man forbedrer dermed kredsløbet og styrker hjertet.

  • Passe sin sukkersyge type 1 eller type 2 samt sin blodtryksbehandling, hvis man lider af disse sygdomme.

  • Følge sin læges råd med hensyn til at tage eventuel nødvendig medicin, som for eksempel kolesterolnedsættende tabletter.

Hvordan ser fremtiden ud?

Åreforsnævring er en tilstand, der videreudvikler sig med årene. Hvis ikke man bremser tilstanden kan man risikere blodpropper i hjertet og hjernen som i værste tilfælde kan have dødelig udgang. Hvis man kan mindske ovennævnte risikofaktorer, kan sygdommen i mange tilfælde bremses.

Sidst opdateret: 13.05.2015

Annonce