Annonce

Forebyggende behandling af astma

Forebyggende inhalationsbehandling af astma er kendetegnet ved en høj grad af effektivitet kombineret med få og milde bivirkninger. Midlerne virker næsten udelukkende lokalt i luftvejene. Virker inhalationsbehandlingen ikke kan det være tegn på at diagnosen ikke er rigtig, sygdommen er svære end først antaget, eller at der er tilstødt en alvorlig forværring af sygdommen. I disse tilfælde kan tabletter eller indsprøjtninger blive nødvendigt. Herunder er en række forskellige forebyggende præparater.

Binyrebarkhormon (hævelsesdæmpende hormon) til inhalation

Binyrebarkhormon som hæmmer slimdannelse og hævelse i luftvejene og dermed symptomerne på astma. Virkningen indtræder som regel først efter fire-syv dage. Der kan ske en forbedring allerede efter 24 timer, hvis man ikke tidligere har anvendt binyrebarkhormoner til inhalation.

Der er først maximal effekt efter 6-8 uger, hvorefter behandlingen skal opretholdes i 3-6 måneder.

Der findes i dag to behandlingsprincipper

  • Fast dosis: Her giver man samme dosis hver dag og justerer kun op eller ned med længere intervaller og i samråd med lægen afhængigt af, om der er god symptomkontrol.

  • SMART prinicippet: Her bruges en inhlator, der både indeholder binyrebarkhormon og luftvejsudvidende medicin (Symbicort). Man tager en fast dosis af medicinen morgen og aften, men derudover tager man også en ekstra inhalation, hvis man mærker symptomer som for eksempel åndenød i løbet af dagen eller natten.

Det er lægen, der vurderer, hvilket behandlingsprincip den enkelte bør følge.

Ved inhalationsbehandling med binyrebarkhormon afleveres medicinen, der hvor den skal virke og i så små mængder, at der så godt som ingen bivirkninger er. Noget af medicinen vil dog falde i munden og for at forebygge mundsvamp (trøske) er det en god idé at skylle mund, drikke et glas vand eller børste tænder efter behandlingen.

Salgsnavn Virksomt stof Formulering Inhalationsapparat Spacer muligt
Aerobec Beclometason Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Aerochamber med maske
Aerobec Autohaler Beclometason Inhalationsspray Autohaler Ikke angivet
Beclomet Easyhaler Beclometason Inhalationspulver Easyhaler Ikke angivet
Flixotide Fluticason Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Volumatic, babyhaler
Flixotide Fluticason Inhalationspulver Diskos Ikke angivet
Miflonide Budesonid Inhalationspulver Aerolizer Ikke angivet
Pulmicort Budesonid Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Nebulator, NES-Spacer
Pulmicort Turbuhaler Budesonid Inhalationspulver Turbuhaler Ikke angivet
Spirocort Budesonid Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Nebulator, NES-Spacer
Spirocort Pæd Budesonid Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Nebulator, NES-Spacer
Spirocort Turbuhaler Budesonid Inhalationsspray Turbuhaler Ikke angivet
Annonce (læs videre nedenfor)

Binyrebarkhormon (hævelsesdæmpende hormon) i kombination med langtidsvirkende beta-2-stimulerende (luftvejsmuskelafslappende) inhalationmiddel med langtidsvirkning

Binyrebarkhormonet hæmmer som nævnt slimdannelse og hævelse i luftvejene og dermed symptomerne på astma. Binyrebarkhormonet virker stadig som beskrevet ovenfor.

Det luftvejsafslappende middel afslapper muskulaturen omkring luftvejene. Herved udvides hulrummet inden i luftvejene, således at luften nemmere kan passere. Dette får specielt betydning i de mindste luftveje, som også kaldes bronkier. Medicinen virker direkte på de små muskelceller, som ligger bagved slimhinden. Virker sædvanligvis i løbet af 5-10 minutter, og indtil der er gået cirka 12 timer.

Der er to principper indenfor anvendelsen af disse kombinationsbehandlinger:

  • total kontrol , hvor man tilstræber at der ikke eller kun sjældent må opstå astma symptomer. Det kræver at behandlingen lægges højt op, og forbliver der. Dette princip anvendes ofte ved brug af Seretide.

  • single inhaler terapi , hvor man anvender Symbicort til behovsbehandling. Princippet bygger på den antagelse, at hvis der er symptomer, er der også inflammation, hvis der er inflammation, er der behov for øget inhalations steroid behandling. Sammen med inflammations behandlingen får man også symptombehandling, når denne behandling anvendes.

    Salgsnavn Virksomt stof Formulering Inhalationsapparat Spacer muligt
    Seretide Fluticason, Salmeterol Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Volumatic, Babyhaler
    Seretide Fluticason, Salmeterol Inhalationspulver Diskos Ikke angivet
    Symbicort Turbuhaler Budesonid, Formoterol Inhalationspulver Turbuhaler Ikke angivet
Annonce (læs videre nedenfor)

Cromoner (allergicelle-hæmmende) inhalationsmidler,

Cromoner hæmmer allergiceller (mastceller), så de ikke kan udskille histamin. Histamin er en af de stoffer der får slimhinden til at hæve og dermed afklemmer hulrummet i luftvejene. Dette virker kun forebyggende.

Salgsnavn Virksomt stof Formulering Inhalationsapparat Spacer muligt
Lomudal Chromoglikat Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Fisonair
Tilade Nedocromil Inhalationsspray Standardsinhalationsaerosol Fisonair
Annonce (læs videre nedenfor)

Leukotrien-hæmmende (allergireaktionshæmmende) tabletter.

Hæmmer virkningen af leukotriener, som øger slimdannelse og sammentrækningen af luftvejsmuskulaturen i lungerne.

Salgsnavn Virksomt stof Formulering
Singulair Montelukast Tabletter, Tyggetabletter

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om astma, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside .

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om ASTMA

Sidst opdateret: 24.02.2009

Annonce