Annonce

Blodkredsløbet

Hvad er blodkredsløbet?

Blodkredsløbet er kroppens transportsystem, som fører blodet rundt i kroppen. Blodkredsløbet består af tre dele:

Hjertet

Hjertet er kredsløbets pumpe, som sørger for, at blodet pumpes rundt i kroppen gennem blodårerne. Hjertet består af fire hjertekamre: højre forkammer og højre hjertekammer samt venstre forkammer og venstre hjertekammer. Højre og venstre hjertehalvdel fungerer som to sammenhængende pumper.

Mellem de fire kamre er der hjerteklapper, som sørger for, at blodet pumpes den rigtige vej. I den fase, hvor hjertet pumper blodet ud i kroppen, opnår blodtrykket den højeste værdi (det systoliske blodtryk), mens det i den fase, hvor hjertet igen fyldes med blod (afslapningsfasen), opnår den laveste værdi (det diastoliske blodtryk). Når man får målt sit blodtryk, er det derfor altid udtrykt som to tal – for eksempel 130/80 – hvor 130 er det systoliske tryk, mens tallet 80 er det diastoliske blodtryk.

Hjertet vejer 300-350 gram hos mænd, lidt mindre hos kvinder.

Blodårerne

Der er to slags blodårer. Pulsårerne (arterierne), som fører blodet ud i kroppen og retur-årerne (venerne), som fører blodet tilbage til hjertet og lungerne.

Blodet

En voksen person har cirka 5,5 liter blod i kroppen. Blodet sørger for at transportere ilt og næringsstoffer ud til kroppens væv og celler, og det transporterer også affaldsstoffer og kuldioxid væk fra cellerne.

Blodets celler udgøres af de røde og hvide blodlegemer samt af blodpladerne. Blodets celler dannes især i knoglemarven. De røde blodlegemers hovedopgave er at transportere ilt ud til cellerne, mens de hvide blodlegemer spiller en rolle i immunforsvaret og bekæmper bakterier. Via blodet kan de hvide blodlegemer transporteres derhen, hvor der er brug for dem.

Ved for eksempel en blærebetændelse vil de hvide blodlegemer via blodbanen trænge ud i vævet og bekæmpe bakterierne.

Derudover indeholder blodet blodplader, som sørger for at blodet størkner, når der er behov for det.

Blodets vej gennem kroppen

Blodkredsløbet kan opdeles i to kredsløb:

  • Det store kredsløb (kropskredsløbet/det systemiske kredsløb) som transporterer blodet fra hjertet og ud til alle kroppens celler

  • Det lille kredsløb (lungekredsløbet), som transporterer blodet rundt i lungerne , så de røde blodlegemer kan blive tømt for kuldioxid og blive fyldt op med ilt igen.

Kredsløbene er sammenhængende, og hjertet pumper blodet rundt i begge kredsløb. Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud via hovedpulsåren til de mindre pulsårer, som forgrener sig ud til alle afkroge af kroppen i finere og finere rør, som til sidst fører over i et mikroskopisk netværk af blodårer. Herfra løber blodet tilbage til hjertet i retur-årerne (venerne), der langsomt bliver større og større.

I nogle vener findes klapper (”ventiler”), så blodet ikke løber tilbage mod pulsårerne. Hver gang vi bruger musklerne i arme og ben, hjælper vi også blodet tilbage til hjertet – dette kaldes muskelvenepumpen. Der er både dybe vener, som løber ved siden af pulsårerne mellem musklerne, og overfladiske vener, som ligger lige under huden. Det er de overfladiske vener, man tager blodprøver fra og lægger drop i.

Fra venerne løber blodet ind i højre hjertehalvdel, som pumper iltfattigt blod ud i det lille kredsløb (lungekredsløbet), hvor blodet afleverer kuldioxid og fyldes op med ilt i lungepulsårerne. Når det er sket, løber blodet via lungevenerne til venstre hjertehalvdel, hvor det via kropspulsårerne transporteres ud i kroppen igen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er blodkredsløbets funktion?

Blodkredsløbet er som sagt transportsystem for blodet. Med blodet transporteres ilt, næringsstoffer og hormoner ud til cellerne, mens affaldsstoffer og kuldioxid bringes væk fra cellerne. På den måde spiller blodkredsløbet en rolle i kontrollen af mange af kroppens funktioner. For eksempel er mængden af sukker i blodet konstant det meste af dagen, men stiger dog, når man lige har spist. Når blodsukkeret falder igen, føler man sig sulten. Personer med sukkersyge (diabetes mellitus) har et unormalt højt blodsukkerniveau på grund af for lidt af hormonet insulin, som er nødvendigt for blodsukkerreguleringen.

Ud over at blodkredsløbet fungerer som transportsystem for blandt andet ilt og næringsstoffer, har kredsløbet også betydning for reguleringen af temperaturen i kroppen. Når kroppen udsættes for kulde, trækker de små blodårer i huden sig sammen, så kroppen holder på varmen. Omvendt udvider blodårerne sig, når kroppen har det varmt, så der afgives varme fra kroppen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sygdomme i blodkredsløbet

I blodkredsløbet kan der opstå forskellige sygdomme.

Hjertekarsygdomme

Hjertekarsygdomme skyldes problemer med enten hjertet, blodårerne eller blodet. Nogle hjertekarsygdomme skyldes, at hjertet pumper dårligt, fordi det er blevet slapt, eller klapperne ikke er tætte. Og hvis pulsårerne bliver forsnævrede på grund af åreforkalkning , kan der dannes blodpropper, eller ilttilførslen til cellerne kan blive så dårlig, at cellerne dør.

På huden vil dårlig blodtilførsel resultere i sår, der ikke kan hele; det ses typisk på underbenene. Blodårerne kan også blive svage i væggen, så de giver efter for blodtrykket, og der dannes udposninger, med risiko for at de kan briste.

Er blodet for tykt (for mange celler), størkner det lettere med risiko for blodprop, mens hvis blodet er for tyndt, er der risiko for, at man bløder.

Hjertekarsygdomme kan blandt andet være følgende:

Læs mere om ÅREKNUDER

Sidst opdateret: 23.04.2012

Annonce