Annonce

Blodprop i lungen (Lungeemboli)

Hvad er en blodprop i lungen?

En blodprop i lungen opstår, når en prop af størknet blod kommer ind i lungernes kredsløb, hvor det sætter sig i lungepulsårerne.

Blodproppen har i reglen revet sig løs fra en større blodprop i blodkarrene i benene eller bækkenet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke symptomer får man ved en blodprop i lungen?

Blodproppen lukker noget af blodgennemstrømningen i lungerne af. Normalt skal blodet modtage ilt i lungerne men fordi blodgennemstrømningen bliver nedsat, kommer der ikke længere ilt nok til det blod som kommer ud fra lungerne.

Det betyder, at man kommer til at mangle ilt og i de aller-fleste tilfælde er åndenød det første og eneste symptom.

Ved en lille blodprop i lungen:

  • Nogle gange giver små blodpropper i lungerne slet ingen symptomer

  • I reglen mærker man et stik eller smerter i brystet og får åndenød

  • Man får hoste og kan spytter blodige slimklatter op.

  • I de følgende dage har man let feber og føler sig træt, men efterhånden får man det bedre, og symptomerne forsvinder i løbet af et par uger.

Hvis der først har været én blodprop er der risiko for at der kommer en ny, og det er vigtigt at undersøge, om der er en årsag til bldoproppen – for eksempel betændelse i blodårerne i benet.

I reglen skal man have forebyggende, blodfortyndende medicin af hensyn til sit kredsløb.

Ved store blodpropper i lungen:

  • Ved store blodpropper starter symptomerne i reglen som smerter i brystet, voldsom åndenød, blodtrykket falder og man kan blive svimmel og mærke koldsved.

  • I svære tilfælde forværres tilstanden med døden til følge og i nogle tilfælde er det første symptom hjertestop

Hvorfor får man en blodprop i lungen?

Blodprop i lungerne skyldes i reglen en anden sygdom eller tilstand. De hyppigste årsager er:

  • langvarigt sengeleje, for eksempel efter en operation

  • operation i bækkenpartiet eller på hofter

  • nogle kræftsygdomme

  • dyb årebetændelse i bækken eller ben

  • siddende stilling gennem lang tid, typisk lange flyvninger

  • sjældne medfødte sygdomme, der giver forstyrrelser i blodets evne til at stivne (koagulere).

De fleste patienter kommer sig uden mén. Men enkelte får vedvarende problemer med blodkredsløbet i lungerne, og nogle dør umiddelbart.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan udvikler en blodprop i lungen sig?

Blodproppens dannelse:

Selve blodproppen er dannet et andet sted i kroppen, hvorfra den har løsrevet sig. Det størknede blod (koaglet) sætter sig så fast i blodkarrene i lungen, fordi pulsårerne bliver mindre og mindre jo længere de kommer ud i lungen. Blodproppen i blodårerne i benene opstår i reglen som følge af årebetændelse, afklemning af blodårerne eller andre sygdomme. Blodpropper fra bækkenet er i reglen dannet, hvis der har været en operation eller der for eksempel er en svulst i underlivet.

Blodprop i lungen er derfor ofte en forværring af en anden sygdom.

Lang tids inaktivitet

Hvis man sidder eller ligger i lang tid, er der risiko for, at der opstår en blodprop i benet . Det skyldes, at blodet normalt kommer tilbage til hjertet delvist ved hjælp af bevægelserne i benet via "muskel-venepumpen" (dvs. at musklerne i benene pumper blodet tilbage til hjertet når de bruges). Hvis blodet står næsten stille, er der risiko for, at det størkner, og derved opstår blodproppen. Det er typisk, at den kan opstå efter en lang bustur/flyvetur, hvor man har siddet ned i mange timer, og især hvis man har siddet på en kant med benene ”klemt” af.

Hvis man i dag skal ligge i sengen, det kan være efter en operation, mindsker man denne risiko ved at fortynde blodet med heparin som gives som indsprøjtninger.

Endelig findes der sjældne arvelige sygdomme, der giver større risiko for dyb årebetændelse og altså blodprop i lungen.

Hvem rammes især af blodprop i lungen?

Langt de fleste patienter som får en blodprop i lungen har sygdom i forvejen. Desuden er der situationer, som øger risikoen for blodprop i lungen:

  • Ældre mennesker, hvis de har ligget lang tid i sengen

  • Tiden efter en operation - specielt underlivsoperationer

  • Overvægt

  • Hjertesvigt

Netop fordi der kan være risiko for at få en blodprop i lungen, er det vigtigt, at ældre mennesker ikke ligger i sengen mere end højst nødvendigt. Nyopererede skal op at gå samme dag eller dagen efter en operation.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan forebygger man en blodprop i lungen?

  • Når man er på længere rejser, kan man sørge for at komme op og stå/gå få skridt med regelmæssige mellemrum ligesom man ikke skal sidde helt stille men bevæge sig lidt i sædet.

  • Den allerbedste forebyggelse er støttestrømper, som går til knæene hvis man skal rejse og sidde stille i mere end 3 timer

  • Hvis man er på sygehuset, kan man selv hjælpe med til hurtigt at komme op efter operationen. Man kan dog få forebyggende behandling med blodfortyndende medicin, hvis man ikke kan komme op

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Forskellige undersøgelser kan hjælpe lægen:

  • Iltindholdet i blodet kan undersøges (a-punktur)

  • Hjertekardiogram ( EKG) )

  • Blodprøver som viser nedbrydningsprodukterfra en bldoprop (D-dimer, fibrinogen)

  • Almindeligt røntgenbillede

  • Ultralydsundersøgelse af hjertet, ( ekkokardiografi )

Ovennævnte undersøgelser anvendes og udføres 24 timer i døgnet på stort set alle sygehuse, som modtager akutte patienter i Danmark . De nævnte undersøgelser kan give et fingerpeg, men ikke stille diagnosen præcis.

Hertil anvendes enten lungescintigrafi eller CT-af brystkassen:

  • Lungescintigrafi: En lungeundersøgelse, hvor man kan se, om der er uregelmæssigheder mellem lungens gennemblødning og luftskifte.

  • CT-scanning af brystkassen: En undersøgelse som mange steder kan udføres akut, 24 timer i døgnet og giver et godt billede af eventuelle blodpropper.

I sjældne tilfælde kan man gå videre med

  • Røntgen kontrastundersøgelse af blodkarrene til lungerne (lunge-angiografi): Ved denne undersøgelse indføres et langt rør fra en blodåre i lysken til højre hjertehalvdel, derefter sprøjtes røntgenkontrast ud i langepulsårerne mens der optages røntgenbilleder.

Hvordan behandles en blodprop i lungen?

Større blodpropper i lungen skal behandles hurtigst muligt. Ved mindre og mellemstore blodpropper er behandlingen blodfortyndende medicin.

Behandling ved mindre blodpropper i lungen:

Man starter med Heparin, som virker umiddelbart ved at hindre dannelse af nye blodpropper. Heparin skal sprøjtes ind i kroppen hver dag, og kan ikke tages som tabletter. I reglen anvendes indsprøjtning 2 gange dagligt. Samtidigt starter man den blodfortyndende behandling med tabletter (for eksempel maravan eller marcumar). Virkningen indtræder først efter nogle dage.

Blodets evne til at størkne skal regelmæssigt kontrolleres, og medicinen skal justeres efter blodprøvesvaret. Denne tablet-behandling kan man i visse tilfælde selv styre (selvstyret AK-behandling) . Det er vigtigt at sikre den rigtige fortynding. Hvis den er for lav, hindrer den ikke nye blodpropper, hvis den er fr høj er der risiko for blødnninger

Behandling ved større blodpropper i lungen:

Ved større bldopropper i lungerne, hvor det samlede kredsløb er påvirket, kan man behandle med blodpropopløsende medicin som bliver kaldt for 'plasminogenaktivator'. Denne behandling indebærer dog en betydelig risiko for blødninger som både kan være skjulte blødninger i hjernen eller synlige blødninger fra næsen, fra urinrøret med mere. Behandlingen skal derfor kun gives i udvalgte tilfælde.

Man skal modtage forebyggende blodfortynde behandling i mindst 6 måneder for at forebygge tilbagefald. Hvis man allerede har haft tilbagefald – altså flere tilfælde af bldoprop i lungerne - vil man anbefale længere behandling af blodfortyndende medicin – eventuel livsvarig.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Hvis man har fået en mindre blodprop i lungen, vil man i reglen komme sig uden mén.

I nogle tilfælde har blodproppen været så stor, at en del af lungerne ikke virker – eller fører til, at blodtrykket i lungerne stiger. Dette vil medføre åndenød enten i hvile eller under fysisk belastning. I en del tilfælde vil åndenøden vare ved altid – i andre tilfælde kan resten af lungerne genoptrænes så der ikke e symptomer.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 08.07.2013

Medicin som kan anvendes

Annonce