Når børn bliver deprimerede

Et stigende antal børn og unge bliver ramt af depression. Men mange går med det i stilhed - de kan ikke selv sætte ord på, hvordan de har det. Samtidig er det sværere at stille diagnosen hos børn. Derfor er depression hos børn og unge et overset problem.

Depression er noget af det mest plagsomme i tilværelsen. Især hos børn og unge kan tungheden, tristheden og de eventuelle kredsende dødstanker få alvorlige konsekvenser. De aner nemlig ikke selv, hvad der foregår, og derfor er de ofte tavse om problemerne.

"Mange voksne med depression fortæller, at de har haft deres første episode i barndoms- og ungdomsårene. Men omgivelserne var ikke opmærksomme på det, og de var heller ikke selv klar over, hvad det egentlig var, der skete med dem. Børn på 12-13 år eller yngre aner ikke, hvorfor de pludselig føler sig triste, tomme og stivnede indvendig", siger professor, overlæge, dr.med. Per Hove Thomsen fra børne- og ungdomspsykiatrisk hospital i Risskov ved Århus.

Netop børnenes tavshed betyder, at deres depressioner let bliver overset af både forældre, lærere, pædagoger og læger. Selv børne- og ungdomspsykiatere har, ifølge Per Hove Thomsen, ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på depressioner hos børn og unge. Dels har nogle psykiatere ment, at depressioner ikke kunne opstå hos børn - dels er det vanskeligere at konstatere depression hos børn end hos voksne.

Alvorlige konsekvenser

Konsekvenserne af en overset depression kan imidlertid være alvorlige. Barndom og ungdom er meget vigtige og følsomme perioder i livet, og en depression kan være en afgørende hindring for den personlige og sociale udvikling.

"Måske kan de ikke klare at gå i skole, og hvis de kan, oplever de mange nederlag. Nogle må gå en klasse om. De mister også interessen for fritidsaktiviteter og for fritidsordningen, de mister deres kammerater og de isolerer sig. Det slår deres liv og udvikling i stykker netop i de vigtige ungdomsår. I værste fald begår de selvmord", forklarer professor Per Hove Thomsen.

To ud af tre deprimerede børn og unge har selvmordstanker. Det er heldigvis en sjældenhed, at de gør alvor af dem. Kun to-tre børn under 15 år begår hvert år selvmord. Men antallet af selvmordsforsøg især blandt unge piger er steget kraftigt op gennem 1990erne.

Flere får depression

Der hersker stor usikkerhed om, hvor mange børn og unge, der får en depression. På baggrund af udenlandske undersøgelser og kliniske erfaringer anslås det, at op mod 2,5 procent af danske børn får en depression, og omkring én procent gennemlever en svær depression. I pubertetsårene stiger antallet af depressioner - op mod otte procent lider af depression i mildere til alvorlig grad.

En nylig undersøgelse foretaget af psykologer ved Bremen Universitet i Tyskland har i en undersøgelse med 1.000 unge fundet, at hele 18 procent af dem havde haft en depression. Kun tre procent var blevet behandlet for lidelsen.

Nogle undersøgelser tyder også på, at personer født inden for de seneste årtier har større risiko for at udvikle en mild eller moderat depression end før i tiden.

Der er lige mange drenge og piger under pubertetsalderen, der får depression. I ungdomsårene er der imidlertid dobbelt så mange piger som drenge, der bliver depressive.

"Vi ved ikke præcist, hvorfor flere piger end drenge får depression. Der er i det hele taget en overvægt af unge piger, når det gælder psykiske lidelser - det er også primært pigerne, der lider af spiseforstyrrelser. En mulig forklaring er, at piger ruger mere over tingene, og de kommer tidligere i puberteten end drenge. De er også ofte mere sårbare", siger Per Hove Thomsen.

Stress og pres kan udløse depression

Der er flere årsager til depression hos børn og unge. Nogle depressive tilstande er arvelige. Det betyder, at hvis flere i familien har haft en depression, så er der større risiko for, at et ungt familiemedlem også bliver ramt af sygdommen. Det er dog langt fra sikkert. Årsagen kan også være svære konflikter i familien, problemer i skolen samt triste eller voldsomme hændelser i form af dødsfald, forældrenes skilsmisse, tab af venner eller kæreste og flytning fra en by til en anden.

"Man har også fundet ud af, at unge, som er meget perfektionistiske og som stiller store krav til sig selv kan være mere udsatte for at udvikle en depressiv tilstand", fortæller børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen.

Børn reagerer anderledes

Som nævnt indledningsvis kan det være svært at stille diagnosen depression hos børn. Det skyldes, at de har nogle andre symptomer end voksne.

"Vi bruger de samme kriterier til at diagnosticere såvel børn som voksne med. Men der er forskelle, som gør det vanskeligere at erkende depression hos børn. Børn er oftest irritable og opfarende, hvilket gør tristheden mindre tydelig. De klager i højere grad over fysiske symptomer som ondt i maven eller hovedet, og deres mimik er heller ikke så påvirket, som det ses hos voksne, der kan blive helt stivnede i deres bevægelser og ansigtsudtryk", forklarer Per Hove Thomsen.

Angstsymptomer er også udprægede hos deprimerede børn. De kan blive voldsomt bange for at blive adskilt fra deres forældre, og de gør sig en masse bekymringer om, hvorvidt forældrene kan blive alvorligt syge og dø. De kan også føle en voldsom skyld for alverdens ulykker både i deres nære og fjerne omgivelser.

Leg kan befordre samtale

Når et barn får konstateret en depression er det første led i behandlingen at snakke med barnet og forældrene. Børnepsykiateren prøver at finde frem til, hvad der kan have udløst depressionen.

"Hvis barnet bliver mobbet i skolen, hvis der bliver stillet krav til det, som det ikke kan leve op til, eller hvis der er disharmoni i familien, kan vi måske finde nogle metoder til at aflaste barnet. For eksempel ved, at det ikke skal lave så mange skoleopgaver eller udsættes for konflikter. Det er vigtigt, at et deprimeret barn ikke bliver presset og stresset", siger Per Hove Thomsen.

Efter støttesamtalerne kommer den psykoterapeutiske behandling, hvor der arbejdes med de deprimerede børns tanker. Psykiateren eller psykologen prøver at få de konkrete tanker om angst, skyld og selvmord frem. Det kan ske ved hjælp af legeterapi, hvor psykiateren og barnet leger nogle af de situationer, som barnet kan være angst for. Derved kan der komme en snak i gang om tankerne, og om hvordan de kan korrigeres.

"For eksempel kan vi snakke om, hvordan barnet kan reagere næste gang en kammerat spørger om han/hun vil med til noget. I stedet for at tænke: Nej, jeg dummer mig bare - eller: Hun spørger kun, fordi hun synes, det er synd for mig. Så prøver vi at få barnet til at tænke positivt i stedet", forklarer Per Hove Thomsen, der understreger, at behandlingen er forskellig fra barn til barn.

Medicin hjælper mange

Endelig kan det være, at barnet har brug for antidepressiv medicin. Hvis der er tale om en svær depression med vrangforestillinger, selvmordstanker, spisevægring og søvnforstyrrelser er børnepsykiaterne ikke sene til at anbefale medicin.

Per Hove Thomsen anslår, at mellem 50 og 70 procent af de deprimerede børn får antidepressiv medicin, mens næsten alle unge deprimerede får ordineret medicin. Forbruget af antidepressiv medicin til børn har været stærkt stigende, siden de kom på markedet for godt ti år siden. I dag er omkring 5.000 børn og unge i behandling med psykofarmaka for forskellige typer psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen har netop på den baggrund forbudt de praktiserende læger at udskrive antidepressiv medicin til børn - men ikke til unge over 12-13 år. Børn med depressive symptomer skal således henvises til en børnepsykiater. Det fører dog ikke nødvendigvis til et lavere forbrug af de antidepressive midler.

"Det er ikke udelukkende negativt, at forbruget af antidepressive præparater til børn og unge er steget. Forbruget har nemlig hidtil været minimalt. Udviklingen afspejler også, at vi i stigende omfang er blevet opmærksomme på, at børn og unge kan blive depressive. Men det er vigtigt, at en speciallæge stiller diagnosen -et barn skal jo ikke have antidepressiv medicin, blot fordi det mobbes eller har indlæringsvanskeligheder. Og omvendt - det skal hjælpes, når der er tale om en depression, siger Per Hove Thomsen.

Med den aktuelle ventetid på op mod et halvt år i børne- og ungdomspsykiatrien kan den hurtige indsats overfor deprimerede børn og unge ellers godt se ud til at blive et problem. Til det siger Per Hove Thomsen:

"Ved mistanke om depression vil det være helt uacceptabelt at lade et barn vente i op til et halvt år. Vi er nødt til at opprioritere den gruppe patienter, og det vil vi også gøre."

Anbefalet litteratur:

  • Merete Juul Sørensen & Per Hove Thomsen: I Skyggers land- om børn og unge med depression. Hans Reitzels Forlag, 2003.

  • Per Straarup Søndergaard: Et spind af sorte tanker. Om unge og depression, Turbine.

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

Sidst opdateret: 01.01.2002