Annonce

Er depression arveligt?

Hvad skyldes depression? Arv eller miljø?

Både miljøet og genetiske forhold spiller en stor rolle, når det handler om depressioner.
Mange mennesker har i tidens løb lagt mærke til, at det er, som om depressionssygdommen løber i bestemte familier. Problemet med den slags iagttagelser er selvfølgelig, at det er umuligt at afgøre, om det drejer sig om en form for genetisk arv, eller hvad man kan kalde social arv.

Med social arv menes, at en person med tendens til depression måske i barndommen 'har lært' at reagere depressivt af for eksempel sin mor.

Meget tyder på, at der faktisk i visse tilfælde kan finde en sådan indlæring sted, men at genetiske forhold også spiller en stor rolle.

Inden for den psykiatriske forskning er det meget vigtigt at få klarhed over, hvor meget af sygdommen der skyldes rent genetiske forhold. Hvis vi har overblik over, hvilke faktorer der er genetiske, kan vi meget bedre begynde at forstå miljøfaktorerne, som kan medføre depression. Perspektivet i dette er, at vi så måske bedre kan forebygge nogle former for depression.

I snart et halvt århundrede er det blevet intenst debatteret, hvor meget der skyldes miljø, og hvor meget der skyldes genetiske faktorer, når forskellige psykiske sygdomme udvikles. Fra tid til anden har der været fortalere for ekstreme synspunkter om, at for eksempel miljøet var det eneste af betydning for udvikling af de psykiske sygdomme. For depressionernes vedkommende er der imidlertid ingen tvivl om, at både miljøet og de genetiske forhold spiller en rolle.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan kan man vide, om det er arv eller miljø?

Tvillingestudier

Det kan man fra de såkaldte tvillingestudier, samt fra adoptionsstudier. Tvillingestudier vil sige, at man sammenligner henholdsvis enæggede og tveæggede tvillingepar, hvor den ene tvilling har depressionssygdommen, og den anden ikke har. Hvis depressionssygdommen var rent miljøbetinget, ville man forvente, at denne kombination forekom lige hyppigt blandt enæggede som blandt tveæggede tvillinger.

Tveæggede og enæggede tvillingepar er jo vokset op i samme miljø, men de enæggede tvillinger er genetisk identiske. De tveæggede er derimod lige så forskellige rent genetisk som alle andre søskende. Imidlertid viser det sig, at hvis en enægget tvilling er deprimeret, så er sandsynligheden for, at den anden tvilling også har sygdommen et sted mellem 33 og 90 procent alt efter, hvordan man gør det op. I modsætning hertil gælder det for tveæggede tvillinger, at er den ene tvilling ramt, så er der mellem 10 og 25 procents risiko for, at den anden også er det.

Disse tal kan kun forklares, hvis man antager, at genetiske forhold spiller en betydlig rolle. Noget tilsvarende ses for bipolar sygdom (tidligere manio-depressiv sygdom) bortset fra, at her tyder tallene på en endnu større betydning af de genetiske forhold.

Adoptionsstudier

I adoptionsstudier har man sammenlignet hyppigheden af depression blandt søskende, hvor den ene er blevet bortadopteret til en anden familie. Det viser sig her, at det biologiske barn af forældre, der har depressionssygdommen fortsat har forhøjet risiko for selv at få sygdommen, selv om de er vokset op i en plejefamilie, hvor der ikke har været depression inde i billedet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad betyder dette for den enkelte?

Førstegradsslægtninge, det vil sige forældre, søskende eller børn til en person med bipolar sygdom, har en øget risiko for at få sygdommen. Denne risiko er et sted mellem 8 og 18 gange så høj som hos andre mennesker. Hvis vi siger, at livstidsrisikoen for at få bipolar sygdom er omkring én procent, svarer det altså til, at hvis man er barn af en bipolar mor eller far, er der en risiko på mellem 8 og 18 procent for at få sygdommen. Eller formuleret på en anden måde, man har en chance på 82 procent for at gå fri.

Tilsvarende har førstegradsslægtninge til patienter, der kun har haft depressioner, en forøget risiko på mellem to og ti gange. Den gennemsnitlige livstidsrisiko for depressive perioder er måske omkring seks procent, så det vil sige, at risikoen for at udvikle depression for førstegradsslægtninge ligger et sted mellem 12 og 60 procent.

Det skal understreges, at det ikke er selve depressionen, der går i arv. Det er derimod kombinationen af gener. Alt tyder på, at det drejer sig om mange gener, som hver giver et lille bidrag til den øgede risiko. Dette kan give en særlig sårbarhed, som hvis man bliver udsat for bestemte belastninger, kan bryde ud i depression. Det er muligt at gå gennem livet uden nogen sinde at ramme ind i det traume, som ellers kunne have ført til depression. Det er vigtigt at forstå, at disse tal derfor ikke er udtryk for en forudbestemt skæbne - de er blot risikotal. Vi går alle sammen i risiko for at få en eller anden forfærdelig sygdom, men det kan vi ikke lade styre vores liv. For eksempel kan nævnes, at vi alle sammen har en statistisk risiko på 25 procent for at dø af kræft.

Annonce (læs videre nedenfor)

Skal man undlade at få børn?

Patienter, som har haft en eller flere depressioner, spørger ofte, om de skal undlade at få børn. Svaret er - naturligvis ikke. Om man vil have børn eller ej, skal ikke afgøres af ovennævnte usikre risikoberegninger. For som nævnt, uanset om man kommer til at give en lidt uheldig kombination af gener videre til sine børn, har man lov til at satse på at give dem så gode opvækstbetingelser, at de bliver så stærke, at depressionen aldrig nogen sinde vil bryde ud.

Faktisk bør man bruge denne information på en helt anden måde. Hvis man for eksempel tidligere selv har haft depressioner og nu bliver opmærksom på, at ens barn har nogle forskellige psykiske vanskeligheder og symptomer, skal man holde øje med, om det i virkeligheden er en depression, der er under udvikling. Sygdommen kan jo være kolossalt lumsk. Hvis man ikke får tanken, kan det være svært at stille den rigtige diagnose. Omvendt, hvis man er opmærksom på det og griber hurtigt ind, vil sygdommen måske ikke udvikle sig så slemt, som den ellers ville have gjort.

Depressionens gåde under opklaring?

Der foregår i disse år en intens forskning i, hvilke kombinationer af gener der medfører sårbarheden over for gennembrud af depressioner. Endnu er man ikke nået til nogen konklusion. Men skulle man finde frem til svaret, vil det rumme fantastiske perspektiver for forståelsen af depressionssygdommen. Det vil forhåbentlig også give helt nye muligheder for at forebygge den. Det være sig med pædagogiske eller psykologiske behandlingsmetoder eller måske med genterapi.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

Sidst opdateret: 20.08.2008

Annonce