Er hormonterapi vejen til et bedre liv?

Behandlere i udlandet giver hormonterapi for at få os til at se sundere ud og for at forsøge at udskyde aldringsprocesser. Sådanne behandlinger er der Sundhedsstyrelsen bekendt ikke nogen læger, der tilbyder i Danmark.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Thierry Hertoghe er en af de læger i udlandet, som tilbyder hormonterapi til både raske og syge. Han mener, at hormoner spiller så stor en rolle for vores krop og velvære, at tilskud af hormoner kan give os et ungt og sundt udseende højt op i alderen. Og ikke nok med det. Den belgiske læge mener også, at vi ved hjælp af hormoner kan genvinde vores manglende sexlyst, få en bedre søvn og blive kureret for fysiske sygdomme som for eksempel diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. Endvidere mener han, at hormoner kan kurere eller forbedre tilstanden ved forskellige typer af depression.

Blandt de udlændinge, der besøger hans klinik i Bruxelles, er også danskere, der typisk kommer, fordi de føler sig udbrændte. Nyt & Sundt har talt med den belgiske læge, da der ikke i samme omfang tilbydes hormonterapi i Danmark. Herhjemme behandler lægerne med hormoner i tilfælde af sygdom, for eksempel ved vækstforstyrrelser og stofskiftesygdomme. Behandlingen står i så fald sjældent alene, men sker i kombination med anden behandling.

Den optimale hormonstatus

De fleste af os har flere utilstrækkelige hormonniveauer, når vi har passeret 30-35 års alderen, mener Thierry Hertoghe. Med alderen fungerer de endokrine kirtler dårligere på grund af brug og slitage, og vi producerer færre hormoner. Ud over at vi bliver ældre, kan langvarig stress, underernæring, overspisning, spiseforstyrrelser, alkoholmisbrug, rygning, stofmisbrug, infektioner og andre sygdomme samt stærkt forurenede omgivelser og intens sportstræning belaste kroppen og forårsage hormonmangler.

Da Thierry Hertoghe går kraftigt ind for, at vi optimerer vores udseende og helbred, tilbyder han hormontilskud til raske, så de kan bevare deres optimale hormonbalance gennem livet og dermed kan opnå størst muligt velvære, undgå rynker, slap hud og få stærkere muskler med mere. Han bruger også hormoner som sygdomsforebyggelse, for han mener, at hormonmangel kan være årsag til eller forværre en lang række alvorlige sygdomme, som kan forkorte vores liv.

- Jeg synes, det er en god idé, at man får undersøgt sin hormonstatus, mens den er på sit højeste – for kvinders vedkommende i alderen 18-23 år og for mænds, når de er 21-25 år. På den måde kan man definere den optimale individuelle hormonbalance i så tidlig en alder som muligt, og så er det senere hen lettere at ramme den ved at tilføre kroppen hormoner. De fleste, som begynder at få behov for hormontilskud, er mellem 30 og 45 år, da hormonmangel oftest viser sig i denne alder, siger Thierry Hertoghe i et telefoninterview fra Belgien.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sådan foregår en konsultation

Uanset om man kommer til Thierry Hertoghe for at optimere sit udseende, for at forebygge eller for at få behandlet en sygdom, foregår en konsultation ved, at man først fortæller sin sygehistorie og i den forbindelse udfylder et 20 sider langt spørgeskema. Herefter foretager lægen en omfattende fysisk undersøgelse for at blotlægge mangelsymptomer. Han måler blandt andet blodtryk og puls og tager blod-spyt og/eller døgnurinprøver.

Han tager også patientens alder i betragtning, for er man fyldt 70 år, er der stor sandsynlighed for, at man mangler væksthormon, melatonin, testosteron, østrogen, DHEA og pregnenolon. Ved hormonmangel består behandlingen i, at man indtager tabletter, som man f.eks. skal tygge om morgenen eller sluge. Man kan også få hormonerne ved at påføre gel på huden, som hormonerne så trænger igennem. I sjældnere tilfælde gives hormonerne ved injektioner.

Mindst to måneder efter at man er påbegyndt hormonterapien, bliver man indkaldt til en opfølgende kontrol, hvor Thierry Hertoghe tjekker, at alt forløber, som det skal. Behandlingsplanen revideres ved behov. Der skal gå mindst to måneder, for at hormonerne viser effekt.

Thierry Hertoghe understreger, at hans hormonbehandling ikke kan stå alene. Sund kost er essentielt for at opnå succes med hormonterapi. Almindeligvis er det en obligatorisk del af behandlingsforløbet at få rettet op på ernæringsmæssige mangler ved at tilføre sporstoffer og vitaminer.

- Når man får hormonbehandling, er det også vigtigt at spise sundt mindst 5 dage om ugen, for ellers virker hormonbehandlingen ikke optimalt. Sund kost ligger tæt på stenaldermandens kost og indeholder frugt, bær, grøntsager, kød og fisk, gerne som raw-food eller tilberedt ved lave temperaturer for at bevare flest mulige næringsstoffer. Ved lettere hormonmangel kan sund kost være nok til at genoprette hormonbalancen, da den rigtige kost stimulerer vores egen produktion af hormoner, siger Thierry Hertoghe.

Hormonterapi og risiko for kræft

Thierry Hertoghe mener, at der eksisterer mange myter omkring brugen af hormoner, og at mange er skræmt ved tanken om hormoner, fordi de er bange for at få kræft.

- Med en velafbalanceret hormonterapi er frygten for øget kræftrisiko i de fleste tilfælde ubegrundet. Det er ikke bevist, at man ved at tage bioidentiske hormoner har en øget risiko for brystkræft for eksempel i forbindelse med overgangsalderen, så længe der ikke er tegn på overdosering af det kvindelige kønshormon østrogen, som for eksempel smertefuldt opsvulmede bryster. Det er vigtigt også at tilføre det beskyttende hormon progesteron.

- I undersøgelser, hvor risikoen tilsyneladende stiger hos kvinder, der tager ikke-bioidentiske hormoner, er risikoen i mange tilfælde kun en smule forhøjet, og i langt de fleste tilfælde opvejes den af fordelene. Det kan dog være farligt kun at tage et enkelt hormon, da alle hormoner spiller sammen. Kvinder i overgangsalderen bør for eksempel ikke kun få østrogen, da det er bevist at øge risikoen for kræft i livmoderen. På min klinik behandler vi med bioidentiske hormoner, der gives i lavdosis og altid i en kombination af flere hormoner, så der skabes balance. Bioidentiske hormoner ligner de hormoner, vi selv producerer og kan derfor kaldes for naturlige hormoner, siger Thierry Hertoghe.

Hormonbehandling set med danske øjne

Søs Wollesen er privatpraktiserende læge, hospitalslæge og forfatter til bøgerne Fri mig for flere hedeture og Hedeturen går til køkkenet. Hun mener, at fokuseringen på, at det er mere i orden at bruge hormoner, når de er bioidentiske, bliver misforstået af befolkningen.

- De hormoner, som læger generelt udskriver, er meget tæt på at være bioidentiske, hvilket betyder, at de har den samme molekylstruktur som dem, kroppen danner. Men hvorfor skulle hormoner være sundere, bare fordi de er bioidentiske? De er fremstillet i laboratorier på lige fod med andre former for hormoner, som anvendes i hormonterapier. Eksempelvis er bioidentisk progesteron dannet fra vild yam rod, men skal biokemisk ændres i laboratoriet for at kunne agere fuldt som progesteron i den humane krop. De aktive stoffer i vild yam rod bliver nemlig ikke bare naturligt omdannet til progesteron i kvindens krop. Hormoner er hormoner, og for nuværende kender vi ikke langtidseffekterne, for der er ingen undersøgelser, der viser, hvordan kroppen reagerer, når den får mange forskellige hormoner sammen, siger Søs Wollesen.

Vi kan ikke udskyde aldringsprocessen

Søs Wollesen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt og helt etisk forsvarligt at arbejde med mennesker på den måde, som Thierry Hertoghe gør.

- Det virker som om, Thierry Hertoghe først og fremmest bruger hormoner som antiaging. Han opfatter for eksempel overgangsalderen som en tilstand, der skal gøres noget ved og ikke som en naturlig fase i livet. Når han forsøger at få kroppen tilbage til ungdommens hormonniveau, er det naturstridigt, for der er jo en grund til, at vi gennemgår forskellige faser i livet, for eksempel at vi ikke skal kunne føde børn som kvinder efter overgangsalderen, siger Søs Wollesen.

Selvom man får hormontilskud, kører aldringsprocessen ifølge Søs Wollesen stadigvæk. Vi ved ikke, hvad det betyder for os på sigt at få tilført hormoner. Hun mener ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem hormoner og livskvalitet, da livskvalitet afhænger af mange andre faktorer i livet.

- Stress, overvægt og rygning kan forskubbe nogle balancer, men hvem siger, at løsningen er hormoner? Hormoner kan måske speede nogle kropslige processer op, så man kan se frisk og sund ud udenpå, men det siger ikke noget om, hvordan man ser ud indeni – man kan sagtens være syg og træt, selvom man ser yngre ud udenpå. Livsstil og det psykiske spiller også en stor rolle. Vi kan ikke bare tage en pille og så tro, at alle vores problemer forsvinder.

Søs Wollesen er dog helt enig med Thierry Hertoghe i, at personer med kraftige symptomer og en markant reduceret livskvalitet i forbindelse med overgangsalderen skal have den fornødne hjælp, og at det kan ske i form af hormonterapi og dertil relevant vejledning i de livsstilsfaktorer, der kan være relevante at justere på. Det kan være kost, motion, alkoholvaner, søvnmønstre og ofte en del på det mentale plan.

- Men det lighedstegn, der bliver sat imellem sundhed, naturlighed og bioidentiske hormoner, kan jeg ikke umiddelbart tilslutte mig. Thierry Hertoghes behandlingsmetoder giver stof til en etisk debat, siger Søs Wollesen.

Ifølge Thierry Hertoghe er der ikke videnskabeligt belæg for at sige, at intet kan gøres imod aldring, og at det for eksempel kan være sundt ikke at have nogen kvindelige kønshormoner efter overgangsalderen.

- Overgangsalder både for kvinder og mænds vedkommende er forbundet med øget risiko for sygdom samt for tidlig død. Mange undersøgelser viser, at brugen af bioidentiske hormoner har god effekt, siger Thierry Hertoghe.

Hormonterapi som sygdomsforebyggende behandling

Thierry Hertoghe bruger også hormoner som sygdomsforebyggelse – blandt andet mener han, at testosteron muligvis kan beskytte mænd imod eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og endda kræft.

- Et afbalanceret hormonsystem er nøglen til et sundt immunsystem, der er kroppens eget forsvarssystem mod kræft. Det betyder, at hormoner kan forebygge kræft og sammen med anden behandling være med til at behandle kræft. Eksempelvis kan testosteron muligvis beskytte mod kræft, herunder prostatakræft. Mænd fra familier med tendens til prostatakræft har generelt et lavere testosteronniveau end andre mænd i samme alder. Det tyder på, at mænd med en højere koncentration af testosteron i blodet er mindre udsat for prostatakræft end mænd med en lavere koncentration.

Marianne Andersen er overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og klinisk lektor ved Syddansk Universitet. Hun forsker blandt andet i behandling med testosteron.

Hun siger, at det er rigtigt, at det diskuteres hvorvidt, der er en sammenhæng mellem lavt testosteron-niveau og risiko for prostatakræft, men er uenig i, at det er vist, at testosteronbehandling kan forebygge prostatakræft.

Det er vigtigt at understrege, at for eksempel overvægt nedsætter mængden af testosteron hos ellers raske mænd, men det er ikke vist, at testosteronbehandling ved overvægt er sygdomsforebyggende, siger Marianne Andersen.

- Omvendt kan testosteron stimulere udviklingen af kræftceller, hvis man har prostatakræft. Det er grunden til, at man giver antikønshormon til patienter med prostatakræft, så deres testosteron-niveau falder, forklarer hun.

Hun mener, at testosteronbehandling kun bør være forbeholdt syge, der har egentlig hormonmangel (Hypogonadisme), hvilket er en sjælden tilstand. Hun mener således ikke, at der er videnskabeligt belæg for at anvende testosteron på raske ældre mænd for at gavne sundheden.

- Til gengæld er det vigtigt, at man ved sygdom erstatter de hormoner, patienten mangler. Hvis en mand for eksempel har fået fjernet sine testikler på grund af kræft, er alle danske læger enige om, at han skal tilføres det testosteron, han mangler, siger Marianne Andersen.

Marianne Andersen understreger, at det testosteron, de danske læger bruger, også er bioidentisk i den forstand, at det har samme molekylære struktur, som det hormon kroppen selv producerer.

Danske sundhedsmyndigheder kræver grundig dokumentation

- Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til, at nogen danske læger tilbyder hormonbehandlinger i stil med den, som Thierry Hertoghe tilbyder, fortæller overlæge Anne Mette Dons, der er enhedschef Tilsyn og Patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen.

Ikke fordi, der er et egentligt forbud. Danske læger har i princippet lov til at udskrive alle slags lægemidler. Også lægemidler til behandlinger, som lægemidlet ikke oprindeligt er udviklet og godkendt til - kaldet off-label-brug. Behandlingerne kan altså være almindeligt anerkendte og begrundet i videnskabelige studier, selvom lægemidlet stadig ikke er godkendt til den pågældende behandling. Et eksempel på dette er den tidligere off-label brug af epilepsimedicin til behandling af patienter med kroniske nervesmerter. En lidelse lægemidlerne i dag er registreret til brug for.

Hvis en læge beslutter sig for at drive en praksis med hormonterapi og begynder at udskrive eksempelvis væksthormon mod rynker, falder det ikke inden for en almindelig anerkendt brug af lægemidlet. Og det ville påkalde sig opmærksomhed fra Sundhedsstyrelsen, som er den myndighed, der holder opsyn med læger og sundhedspersonale.

- Alle læger skal følge autorisationsloven, og her fremgår det, at læger er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved ordination af lægemidler. Det betyder, at de skal følge de eksisterende retningslinjer for anvendelse af nye behandlingsmetoder (Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet, 1999) eller iværksætte et forskningsprojekt efter gældende regler, forklarer overlæge Anne Mette Dons.

- Læger skal udvise særlig omhu, når de anvender behandlingsmetoder, der ikke er almindeligt accepterede. Bruges den beskrevne hormonbehandling for eksempel til enkeltpatienter, vil det kræve et meget udførligt informeret samtykke, hvor lægen skal oplyse om den manglende evidens for behandlingen, hvilke risikofaktorer der er for patienten. mv., og det skal selvfølgelig journalføres, fastslår Anne Mette Dons.

Læs mere om HORMONBEHANDLING

Sidst opdateret: 18.07.2014