Feberkramper

Hvad er feberkramper?

Feberkramper optræder ved temperatur over 38,0 grader. De opstår hyppigst, hvis temperaturen stiger brat og hurtigt og ses især den første sygdomsdag.

Feberkramper ses som regel kun hos børn mellem et halvt år og fem år, og oftest mellem børn i et til halvanden årsalderen. Alle børn kan udvikle feberkramper, men det er kun tre til fem procent, der får det. Man kender ikke årsagen til feberkramper, men muligvis skyldes det, at børnene har en medfødt lavere krampetærskel. Det vil sige, at der ikke skal så meget til at provokere de centre i hjernen, hvorfra kramperne udløses.

Feberen opstår hyppigst i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten - især luftvejsinfektioner og børnesygdomme. Feberkrampe kan være første tegn på sygdom hos barnet.

Hvorfor får man feberkramper?

Børn kan til en vis grad arve en tilbøjelighed til at få feberkramper fra deres forældre.

  • Har én af forældrene selv haft feberkramper som barn, er risikoen for barnet 10- 20 procent.
  • Hvis både en af forældrene og en ældre bror eller søster har haft feberkramper, er risikoen forhøjet til cirka 30 procent.

Risikoen for, at barnet får feberkramper, afhænger også af, om det ofte har infektioner og høj feber. Cirka fire ud af ti børn med feberkrampe får anfald igen på et senere tidspunkt.

Barnets risiko for at få feberkramper igen er størst, hvis:

  • barnet allerede er arveligt disponeret.
  • barnet er mindre end 15 måneder ved første feberkrampeanfald.
  • tidligere feberkrampe har været langvarige (over 15 minutter), eller barnet har flere anfald samme døgn.
  • barnet hyppigt har febersygdomme.
  • første feberkrampe blev udløst af en forholdsvis lav feber, det vil sige under 38,5 grader.

Børn med feberkrampe skal følge samme vaccinationsprogram som alle andre børn, selvom enkelte vacciner kan give temperaturforhøjelse og dermed risiko for feberkramper.

Hvordan ser feberkramper ud?

  • Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og kort efter bliver kroppen samt arme og ben helt stive.
  • Hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger i arme og ben.
  • Huden bliver bleg - eventuelt blålig.
  • Anfaldet afsluttes efter et par minutter og trækningerne ophører. Barnet bliver helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage.

Nogle børn vågner hurtigt, mens andre er sløve og døser i lang tid. Selv om anfaldet kun varer få minutter, føles tiden meget lang, for den der ser på. Krampeanfald hos børn kan være en meget uhyggelig og ubehagelig oplevelse.

Feberkramper ligner de kramper, der optræder ved epilepsi, men har yderst sjældent noget med sygdommen at gøre.

Almindelige kortvarige feberkramper - det vil sige kramper, der varer mindre end cirka 15 minutter, giver sjældent varige mén, og børnene vokser fra krampetilbøjeligheden. Det er kun børn, der har mange, langvarige feberkramper, der kan have en lille risiko for varige mén senere hen.

Hvad kan man selv gøre ved feberkramper?

Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes, og første gang barnet får feberkrampe, bliver det ofte indlagt.

Sådan forholder man sig, hvis barnet får feberkramper:

  • Man skal ikke foretage sig noget, så længe krampen står på.
  • Kun hvis barnet begynder at kaste op, skal man ganske forsigtigt vende barnet om på siden eventuelt med hovedet let nedad. Derved hindrer man, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne.
  • Man bør aldrig stoppe genstande i munden på barnet under et krampeanfald i forsøg på at undgå tunge- eller læbebid. Man risikerer, at tænderne knækker.
  • Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst sideleje.
  • Ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt efter hinanden, skal man tilkalde ambulance ved at ringe 112.
  • Hvis barnet tidligere har haft feberkrampe, bør det ikke nødvendigvis indlægges, men skal altid tilses af en læge, så man kan finde årsagen til feberen. Man kan dog aftale andre forholdsregler med sin egen læge.

Hvordan behandles feberkramper?

  • Man vil ofte blive rådet til at have krampestillende middel liggende og give barnet et klysma med midlet, hvis det igen får feberkrampe, der varer mere end tre til fem minutter. Et klysma er en lille ampul med væske, som sprøjtes forsigtigt op i barnets endetarm. Nyere midler sprøjter man ind i munden mellem kind og gummer eller i næsen. På denne måde optages medicinen meget hurtigt, og anti-krampevirkningen sætter ind efter blot få minutter.
  • Har barnet stadig kramper efter yderligere fem minutter, kan samme behandling gentages. Dosen bør dog kun gives to gange.
  • Selvom barnet tidligere har haft feberkramper, er det altid vigtigt at finde årsagen til barnets feber, derfor skal det tilses af en læge. Oftest skyldes feberen en virusinfektion, som barnet selv kommer over. Barnet kan dog have andre sygdomme, der skal behandles afhængig af hvilken sygdom, det drejer sig om.
  • Hvis et barn tidligere har haft feberkramper, er det er vigtigt at sørge for afkøling, hvis barnet får feber over cirka 38,5. Afkølingen kan ske ved at klæde barnet af og kun lade det ligge med et lagen over sig. Man kan eventuelt åbne vinduet (vær dog opmærksom på at barnet ikke udsættes for træk) og give barnet kølige drikkevarer.

Hvordan forebygger man feberkramper?

  • Det er normalt ikke nødvendigt at give krampeforebyggende medicin ved feber hos barnet.
  • Hvis barnet igen får feber over 38,5 skal man tage tøjet af barnet, så det holdes køligt og eventuelt give det kølige drikke og åbne vinduet. Man bør dog være opmærksom på, at barnet ikke får træk.
  • Man kan desuden give smertestillende og let febernedsættende medicin, som indeholder for eksempel paracetamol. Det er meget vigtigt, at man overholder den rette dosering. Man skal desuden tilkalde læge for at finde årsagen til feberen og eventuelt behandle med antibiotika, hvis det drejer sig om en bakterieinfektion.

Udsigt for fremtiden

Selv om feberkrampeanfald virker voldsomme og dramatiske, er det yderst sjældent, at de medfører varige skader. Kun hvis kramperne varer meget længe, eller barnet har haft talrige anfald kort efter hinanden, kan der måske opstå lettere forstyrrelser i hjernens funktion.

Hvis barnet har haft feberkramper, skal man tale med lægen om, hvordan man skal reagere næste gang, barnet får feber. Halvdelen af de kramperamte børn får nemlig et nyt krampeanfald, når de får feber igen. Efterhånden aftager risikoen dog, og som nævnt er det hele normalt overstået, når barnet bliver fire til seks år gammelt.

Læs mere om BØRNESYGDOMME

Sidst opdateret: 02.04.2019

Medicin som kan anvendes