Fedtlever

Hvad er fedtlever?

Fedtlever er den mest udbredt leversygdom i verden, og omkring en ud af fire danskere er ramt. Fedtlever skyldes ophobning af fedt i levercellerne, og de hyppigste årsager er alkohol, overvægt og type 2 sukkersyge. Kun en lille andel af patienter med fedtlever udvikler symptomer. Tegn på kronisk leversvigt kan ses, hvis man udvikler fedtleverbetændelse med ophobning af arvæv. Så har man typisk haft tilstanden i flere årtier og kan udvikle skrumpelever og dermed kronisk leversvigt af den årsag. De synlige tegn på kronisk leversvigt kan være uspecifikke symptomer som træthed og vægttab eller mere dramatiske med gulfarvning af øjnene, ophobning af væske i bughulen eller styrtblødninger fra spiserøret.

Hvorfor får man fedtlever?

Fedtlever-sygdom inddeles efter, om det er udløst af overforbrug af alkohol eller andre årsager, som oftest er overvægt, type 2 sukkersyge og i mange tilfælde begge dele, altså tilstande der er knyttet til det metaboliske syndrom. Hvis man har fedtlever og desuden er overvægtig, har type 2 sukkersyge og et overforbrug af alkohol, kan man ikke adskille disse, da fedtophobningen og eventuel betændelsestilstand og arvævsdannelse ved nævnte tilstande ligner hinanden.

De nærmere mekanismer bag udviklingen af fedtlever er kun delvist kendt. Genetiske faktorer spiller en hvis rolle, og man kender flere genvarianter, som knytter sig til sygdommen. Men miljøfaktorer spiller den største rolle, særlig betydende er en livsstil med:

  • Højt alkoholindtag.
  • Højt kalorieindtag eller uhensigtsmæssig sammensætning af kalorierne.
  • Fysisk inaktivitet.

Det fører til, at balancen mellem ophobning og nedbrydning af fedt (triglycerider) i leveren forskydes, og hos nogle består mere end halvdelen af leveren af fedt, hvor det normalt udgør under fem procent.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor udbredt er fedtlever?

Fedtlever er den mest udbredte leversygdom i verden, og man regner med, at omkring 25 procent af alle mennesker har fedtlever, men det er skævt fordelt. Det er hyppigere i USA, specielt blandt hispanics (den del af befolkningen som har latinamerikanske rødder) samt i Sydamerika og Mellemøsten og mindre hyppigt i Afrika. Det afspejler delvist kalorieindtaget i de nævnte lande. Der er således høj risiko ved et gennemsnitligt stort kalorieindtag i USA og mindre risiko i afrikanske lande, hvor det daglige kalorieindtag er væsentlig lavere.

I Danmark regner man med, at cirka 25 procent har den ikke-alkoholudløste fedtlevertilstand.

Knap en million danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler (7 genstande per uge for kvinder og 14 for mænd) og er i risiko for alkoholudløst fedtlever. Cirka en halv million danskere har et skadeligt alkohol overforbrug (over 14 genstande per uge for kvinder og 21 mænd), og de er i høj risiko for fedtlever.

Hvem får fedtlever?

Nogle grupper har særlig høj forekomst af fedtlever, da det er en livsstilssygdom. Ved stort alkohol overforbrug vil en meget stor andel have fedtlever. Det samme gælder overvægtige (80-90 procent), mennesker med type 2 sukkersyge (60-70 procent) og dem, der lider af det såkaldte metaboliske syndrom, hvor flere risikofaktorer indgår (50 procent).

Der er således mange, som har fedtlever, men kun en mindre gruppe udvikler fedtleverbetændelse og risikerer at få symptomer som for eksempel træthed, manglende sultfornemmelse og vægttab, som i den tidlige fase er ret vage og uspecifikke. Senfølgerne til fedtlever med arvævsophobning ses typisk efter, at man har haft tilstanden i 10-30 år, og man er typisk mellem 50 og 60 år gammel. Der er en vis sammenhæng med gener og arvelighed, men dette forklarer kun en meget begrænset del af tilfældene. Studier har vist, at forekomsten af fedtlever generelt er højere hos mænd end kvinder.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan føles fedtlever?

Patienter med fedtleversygdom har typisk ingen symptomer fra leveren. Leveren skal være svært beskadiget i form af skrumpelever, før man oplever symptomer, og det tager typisk flere årtier. Mennesker med fedtlever har øget risiko for hjertekarsygdomme, da risikofaktorerne for begge tilstande ligner hinanden meget. Hvis man ser på store grupper med fedtlever, vil en betydelig del udvikle skade på leveren, men kun cirka fem procent vil udvikle leversvigt, og kun få procent vil ende med at dø af leversygdom.

Hvordan behandler man fedtlever?

Der findes ikke nogen godkendte medicinske behandlinger af fedtlever. Behandlingen retter sig således mod de livsstilsfaktorer, som har udløst tilstanden; det vil sige overforbrug af alkohol og ernæringsmæssige forhold. Ved alkoholudløst fedtlever består behandlingen i, at man stopper med at drikke eller nedsætter sit forbrug. Ved den ikke-alkoholudløste fedtlever, er vægttab helt afgørende. Et vægttab på 7-10 procent har i en række videnskabelige undersøgelser vist sig at være gavnligt. Mængden af fedt i leveren nedsættes, men endnu vigtigere ser man, at tendensen til fedtleverbetændelse og ophobning af arvæv aftager.

Nogle studier har vist nogen effekt af behandling med E-vitamin og et særligt lægemiddel mod sukkersyge (pioglitazon), men behandlingerne anvendes kun i meget begrænset omfang, da effekten af behandlingen er lille og usikker, desuden er pioglitazoner forbundet med alvorlige bivirkninger som for eksempel hjertesvigt.

Hvad kan man selv gøre for at undgå fedtlever?

Begræns alkoholindtag til lavest mulige niveau. Det er ikke skadeligt aldrig at drikke alkohol. En huskeregel: Drik aldrig til dagligt og aldrig mere end 5 genstande af gangen. Så får leveren aldrig en stor belastning og får tid til at komme sig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker mere end 7 genstande per uge og mænd 14. Hvis man ikke drikker alkohol eller overholder anbefalingerne ovenfor, får man ikke alkoholudløst fedtlever.

Fysisk aktivitet og en almindelig varieret kost vil også beskytte mod fedtlever – det vil sige, at man skal overveje den samlede mængde af kalorier og sammensætningen af disse og derved undgå overvægt og sukkersyge. Hurtige kulhydrater og særlig fruktose øger risikoen for fedtlever, og det bør man være tilbageholdende med. Fruktose anvendes i søde drikkevarer og tilsættes i en række fødevarer. Studier har vist at den såkaldte Middelhavskost delvist beskytter mod fedtlever.

Der findes ikke noget medicin eller kosttilskud, som kan forebygge fedtlever.

Hvad kan man selv gøre, hvis man har fedtlever?

Hvis man først har fået fedtlever, vil en korrektion af de livsstilsfaktorer, som har ført til fedtlever, hos langt de fleste medføre, at leveren normaliseres igen. Det er også ofte tilfældet ved fedtleverbetændelse, hvor der dannes arvæv. Nedbrydningen af arvæv kræver dog mere tid, og i nogle tilfælde forsvinder det ikke.

Hvis fedtleveren er udløst af et højt alkoholforbrug, skal man først og fremmest holde op med at drikke.

For ikkealkoholisk fedtlever er det afgørende at begrænse antallet af kalorier og dermed tabe sig. Kostanbefalinger, som kan føre til det væsentlige 7-10 procents vægttab, er blandt andet:

Begrænse det samlede kalorieindtag til 1200-1500 kcal per dag for kvinder og 1500-1800 kcal per dag for mænd. Sammensæt en diæt med 500- eller 750-kcal per/ dag energiunderskud. Det vil sige, at man skal spise 500 eller 750 kcal. mindre end det ernæringsbehov, man normalt har, beregnet ud fra ens højde, vægt, køn og alder. Spis fødevarer med lavt kulhydratindhold, lavt fedtindhold og højt fiberindhold. Begræns mængden af fødevarer med høj kulhydratindhold, lavt fiberindhold og fødevarer med højt fedtindhold. Fysisk aktivitet (> 200 min / uge) er forbundet med bedre vægtkontrol og vedligeholdelse af vægten over tid. Nogle anbefaler skridttæller (10.000-12.000 trin / dag), jogging (20-40 min / dag), cykling eller svømning (45-60 min / dag).

Hvad er udsigten for fremtiden?

Fedtlever er en sygdom, som udvikler sig langsomt, og man kan således leve længe med det. Hvis man har fedtlever, er det vigtigt, at man tænker på sin livsstil som beskrevet ovenfor. Særligt alkohol, inaktivitet og overvægt kan man selv gøre noget ved. Hvis man har type 2 sukkersyge, er det vigtigt, at den er velbehandlet. Hvis man allerede lider af en leversygdom, eksempelvis viral hepatitis, autoimmun hepatitis, PBC eller PSC, forværrer det tilstanden og begrænser effekten af behandling, hvis man samtidig har et overforbrug af alkohol eller er overvægtig. Det giver leveren en dobbelt belastning med øget tendens til ophobning af arvæv, udvikling af skrumpelever og leveren mindre overskud til at komme sig.

Læs mere om

Sidst opdateret: 07.03.2017