Annonce

Fibersprængning

Hvad er en fibersprængning?

En fibersprængning er, som ordet siger, en fiber der sprænges eller rives over. For at forstå dette nærmere må man først se på, hvad en fiber egentlig er.

De fleste har en fornemmelse af, at en muskel er en stor 'kødet sag'. Hvis man kigger på en muskel, så kan man godt fornemme, at der er en masse trævler eller fibre. En muskel er opbygget af en masse større eller mindre fibre, der er arrangeret på en bestemt måde.

Den allermindste del er nogle små proteiner, som man ikke kan se med det blotte øje. Disse binder sig sammen på en måde, så de danner noget, der hedder fibriller. Disse fibriller er ganske tynde. De ligger parallelt med hinanden. Når der er nok, har de dannet en lille tykkere tråd, en såkaldt muskelfiber.

En muskelfiber kan trække sig sammen og strække sig. Fibrene går igen sammen i større bundter og danner det, der hedder fascikler.

En muskel består af flere fascikler, og det hele er omgivet af en muskelhinde. Når man kommer til skade med en muskel, kan man altså enten rive hele musklen over, en del af den, en eller flere fascikler eller en eller flere fibre. Det sidste kaldes en fibersprængning. Den opstår oftest i forbindelse med idræt ved en eller anden form for overbelastning.

Hvis man får et slag ind på musklen, kan der også blive ødelagt en større eller mindre del af musklen. I princippet er det den samme skade, der sker, som ved en regulær fibersprængning. Her knuses fiberen blot i stedet for at blive revet over.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man en fibersprængning?

Der kan være forskellige årsager til en fibersprængning. En muskel er, afhængig af træningstilstanden, i stand til at udføre en vis mængde arbejde inden for et bestemt tidsrum, herefter trænger den til hvile. Denne mængde arbejde kan opnås ved kortvarig stor belastning eller længerevarende mindre belastning. Hvis man er i dårlig form, når man altså hurtigere det punkt, hvor man får en fibersprængning. Musklen bliver udmattet og overanstrengt og er i risiko for at blive skadet.

Man har større risiko for at få en fibersprængning, hvis man begynder at dyrke idræt med muskler, der ikke er ordentligt varmet op eller udspændt. En pludselig belastning, for eksempel sprint eller spark til en bold, kan derved få en kold muskel til at blive skadet. Det samme kan ske, hvis en muskel er blevet meget afkølet, så er den stiv og sårbar ved belastning. Man kan også gå for tidligt i gang efter en skade, og derved belaste musklen/arvævet mere end det kan tåle.

Det er vigtigt ikke at påbegynde træning/idræt på en udmattet og overbelastet muskel. Man skal derfor holde tilstrækkelig lang pause mellem sine træningspas, så musklerne får tid til at 'komme sig' (restituere). I pausen tømmes musklen for affaldsstoffer, reparerer småskader og fylder sukkerdepoterne op.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne på en fibersprængning?

En fibersprængning kan føles som en elastik, der springer i en muskel, og det giver som regel en pludselig skarp smerte.

Hvis det er en fibersprængning i forbindelse med løb, vil skaden typisk sidde ret overfladisk i musklen og ofte ikke omfatte mere end få fibre. Hvis det er i forbindelse med en kortvarig, pludselig, kraftig belastning, kan der ske større skader - eventuelt helt overrivning af en muskel.

Ved den mindre, overfladiske fibersprængning, kan man godt bruge musklen, men der kommer smerter, så snart man bruger den. Ved overrivning er man ude af stand til at bruge musklen. Ved total overrivning kan man som regel både se og føle en defekt, og der kan komme voldsom hævelse bagefter.

Ved den overfladiske fibersprængning kan man nogle gange føle en ganske lille defekt. Måske er der let hævelse, og eventuelt kan man senere mærke en lille knude, der hvor fiber-enderne ligger rullet op. Ofte vil man ikke kunne se noget her og nu, men man er øm ved tryk.

Efter nogle dage, kan der eventuelt komme misfarvning af området. Misfarvningen skyldes en lille blødning.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan stilles diagnosen?

Der er sjældent behov for at søge læge i forbindelse med en fibersprængning. De fleste fibersprængninger kan man lige så godt behandle selv. Lægen kan også have svært ved at stille diagnosen på anden måde end ved at lytte til symptomerne og eventuelt undersøge musklen og mærke efter defekter. Ved større fibersprængninger vil man måske kunne se det ved en ultralydsundersøgelse. Lægen vil oftest ikke kunne tilbyde yderligere behandling, end hvad du selv kan gøre.

Hvis der kommer en voldsom smerte og man har fornemmelse af overrivning af en muskel, kan det være en idé at søge læge. Ved overrivning af en muskel, eller hvis man river den fra, hvor den hæfter på knoglen, vil musklen slet ikke kunne fungere. Det er ikke sikkert der skal gøres noget akut. Men i nogle tilfælde, især ved afrivninger, vil man vælge at prøve at få musklen til at fæstne igen.

Hvordan behandler man en fibersprængning?

Det første døgn er det en god idé at behandle med is på fibersprængningen i cirka 20 minutter ad gangen efter det såkaldte RICE-princip (Ro, Is, Compression, Elevation). Herefter skal man holde en pause på cirka 30–40 minutter. Dette kan gentages flere gange det første døgn. Mens isen er væk, er det en god ide at have kompressionsforbindingen på.

Eventuelt kan man få noget gigtmedicin hos sin læge til at tage noget af den irritation, der opstår i musklen. Man skal ikke tage gigtmedicin i det første døgn, da det eventuelt kan få det til at bløde lidt igen. Hvis man har behov for smertestillende det første døgn, anbefales det at bruge håndkøbsmedicin, der indeholder stoffet paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol m.v.). Man kan med fordel beholde forbinding på om dagen de første par dage. Først efter to til tre dage kan man begynde med eventuel massage af musklen.

En fibersprængning skal aldrig forsøges behandlet med kølespray. Dette skyldes, at der ikke bliver kølet i dybden af musklen, kun i overfladen. Endvidere er der risiko for at lave forfrysninger i huden.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

De første par dage efter skaden er sket, skal man ikke foretage sig andet end at hvile musklen.

Hvis man kan komme til massør/fysioterapeut, kan man få det, der hedder dyb tværmassage, samt forsigtig udspænding til smertegrænsen. Fysioterapeuten vil måske også benytte ultralyd. Ellers kan man selv prøve at komme lidt varme på og herefter massere området lidt. Man kan også komme is på og så udnytte, at kulden virker lidt smertestillende og at der, når isen er fjernet, kommer øget blodgennemstrømning, der virker på samme måde som varmebehandling.

Når man laver udspænding, skal det kun gå til smertegrænsen, også selv om man er langt fra yderstillingerne. Det er vigtigt i hele genoptræningen ikke at overskride smertegrænsen. Al udspænding skal foregå langsomt. Der findes desværre ikke nogen mirakelkur.

Hvordan bliver man klar igen?

Man må gå forsigtigt frem. I starten kan man blot bevæge musklen igennem uden nogen form for belastning. Man skal varme godt op, inden man laver noget. Belastningen kan øges gradvist. Hvis man mærker nogen form for smerte, er man gået for hurtigt frem og må gå et skridt tilbage.

Hvis skaden sidder i benet, kan man måske kun holde til at gå stille og roligt i starten og herefter gå over i luntetrav. Hvis man spiller fodbold, skal al træning foregå uden bold i starten. Når man kan løbe hurtigt ligeud, kan man forsøge sig med retningsskift samt sprint og til sidst med bold.

Det kan godt tage mange uger at komme helt over en fibersprængning. Hvis man går for hurtigt i gang, er der stor risiko for at skaden kommer igen, og man skal til at starte helt forfra.

Læs mere om SPORTSSKADER

Sidst opdateret: 24.08.2018

Annonce