Forstoppelse er en forstyrrelse af tyk- eller endetarmens funktion, der medfører en lang række symptomer. Omkring 10-15 procent af befolkningen er ramt, hyppigst kvinder, men en del børn vil også kunne opleve at få forstoppelse.
Den normale passagetid er cirka 24 timer, svarende til en daglig afføring.
Forstoppelse kan være ubehagelig og smertefuld. Forstoppelse kan opleves i forskellige grader, samt i kortere eller længere perioder, og kan være stærkt hæmmende for både arbejdsliv og det sociale liv. Forstoppelse kan medføre følgende symptomer:
Tyktarmens bevægelser, også kaldet peristaltik, transporterer afføringen ned til endetarmen. Forstoppelse opstår, når denne funktion bliver hæmmet af:
for få fibre i kosten.
for lille væskeindtagelse.
for lidt motion.
"at holde sig" - det vil sige undertrykke trangen til at få afføring.
tyk- og endetarmslidelser, colon elongatum (medfødt lang tyktarm), Hirschsprungs sygdom (medfødt mangel på nerveceller), irritabel tyktarm (inkl.skjult forstoppelse), cancer.
forskellige sygdomme som lavt stofskifte, diabetes, nervelidelser, psykiske lidelser, seksuelt misbrug.
Kosten skal være grov (10 kostråd), det vil sige fiberrig og fedtfattig. Det betyder fuldkorn, grøntsager, frugt, fjerkræ, fisk og lidt kød.
Tjek størrelsen af madportioner.
Undgå fint forarbejdede fødeemner, f.eks. hvidt brød, kager med mere.
Eventuelt yderligere daglig tilskud af fibre (HUSK, psyllium-frøskaller).
Motion mindst 30 minutter hver dag.
Gå på toilettet, når trangen føles i endetarmen. For mange vil det betyde afføring efter morgenmaden, der stimulerer tarmens igangsættelse.
Hvis man følger disse råd rimelig konsekvent, vil man have mulighed for at få et dagligt ubesværet toiletbesøg med blød afføring og god tømning. Mavesmerterne vil også forsvinde, mens det kan tage længere tid at blive fri for oppustethed og udspiling.
Forstoppelse kan medvirke til udvikling af:
Rift (fissur) i endetarmsåbningen.
Betændelse (byld) ved anus og eventuelt senere fistel (rørformet forbindelse inde fra tarmen uden om anus til hudoverfladen, så der kommer tarmsaft ud).
Udposninger (divertikler) på tyktarmen.
Polypper (udvækster på slimhinden i tarmen), der kan være første stadie af en kræftsygdom.
Hvis man ikke kan blive forstoppelsen kvit med ovennævnte råd, eller har haft forstoppelse siden barneårene, bør man undersøges nærmere med:
Passagetid igennem tyk- og endetarmen, der viser graden af kronisk eller skjult forstoppelse.
Kikkert-undersøgelser det vil sige ano-rektoskopi, sigmoideo- eller koloskopi, der viser, hvordan tarmen ser ud; om den er normal, eller der er synlig sygdom.
Røntgenundersøgelse af tyktarmen, der viser, om der foreligger en for lang medfødt tyktarm.
Trykmålinger i lukkemuskel og endetarm, der viser funktionen her.
Video-røntgenundersøgelse af endetarmens og lukkemusklens funktion (defækografi).
Herved kan man fastslå, om forstoppelsen skyldes sygdom i tarmen, forlænget passagetid eller nedsat endetarmsfunktion eller begge dele.
Det er en specialist-opgave at behandle denne tilstand. Man går trinvis frem med:
Kost-, måltids- og motions-planer som tidligere anført, ofte vejledt af diætist.
Afføringsmidler og klyx (væske, der sprøjtes ind i endetarmen for at sætte afføringen igang).
Stimulerende medicin (receptpligtig) for at øge tarmens bevægelser til at transportere afføring.
Tarmskylning gennem endetarmen, som man selv skal oplæres i.
Speciel fysioterapi der kan træne den normale endetarms- og lukkemuskel-funktion.
Pacemaker til tyk- og endetarmen, efter en forudgående test af, om den vil kunne forøge tarmens bevægelser.
Sidst opdateret: 21.08.2019