Forstoppelse

Fakta om Forstoppelse

Man har normalt afføring dagligt.

Hvis ikke, kan man have forstoppelse, som forekommer i forskellige grader.

Forstoppelse kan give flere symptomer, såsom hård afføring, udspiling og mavesmerter.

Forstoppelse kan blandt andet komme af for lidt væskeindtag, mangel på motion, sygdomme, medicin med mere.

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse er en forstyrrelse af tyk- eller endetarmens funktion, der medfører en lang række symptomer. Omkring 10-15 procent af befolkningen har forstoppelse, hyppigst kvinder, men en del børn vil også kunne opleve at få forstoppelse.

Maden er normalt cirka 24 timer om at passere igennem tarmsystemet, hvad der medfører en daglig afføring.

Hvad er symptomerne på forstoppelse?

Forstoppelse kan være ubehagelig og smertefuld. Forstoppelse kan opleves i forskellige grader, samt i kortere eller længere perioder, og kan være stærkt hæmmende for både arbejdsliv og det sociale liv. Forstoppelse kan medføre følgende symptomer:

Afføringen er hård – evt. som kugler.
Afføringen skal presses ud.
Fornemmelse af dårlig tømning evt. blokering.
Nødvendigt at hjælpe afføringen ud med for eksempel fingre.
Afføring kun med flere dages mellemrum.
Ufrivilligt tab af afføring, især børn.
Mavesmerter eller trykken nedadtil i højre eller venstre side af maven.
Maven er oppustet og udspilet.
Dårlig ånde – og ildelugtende prutter.
Kortvarige, influenza-lignende tilfælde.
I nogle tilfælde er forstoppelsen skjult, det vil sige, at tyktarmen er helt fyldt op med afføring, men der er daglig afføring.

Hvad giver forstoppelse?

Tyktarmens bevægelser, også kaldet peristaltik, transporterer afføringen ned til endetarmen. Forstoppelse opstår, når denne funktion bliver hæmmet af:

for få fibre i kosten.
for lille væskeindtagelse.
for lidt motion.
"at holde sig" - det vil sige undertrykke trangen til at få afføring.
stress.
tyk- og endetarmslidelser, colon elongatum (medfødt lang tyktarm), Hirschsprungs sygdom (medfødt mangel på nerveceller), irritabel tyktarm (inkl.skjult forstoppelse), cancer.
forskellige sygdomme som lavt stofskifte, diabetes, nervelidelser, psykiske lidelser, seksuelt misbrug.
medicin-bivirkninger for eksempel fra morfin, antidepressiva, vanddrivende og jern-holdige midler.

Hvad kan man selv gøre for at undgå forstoppelse?

Kosten skal være grov (10 kostråd), det vil sige fiberrig og fedtfattig. Det betyder fuldkorn, grøntsager, frugt, fjerkræ, fisk og lidt kød.
Tjek størrelsen af madportioner.
Undgå fint forarbejdede fødeemner, f.eks. hvidt brød, kager med mere.
Eventuelt yderligere daglig tilskud af fibre (HUSK, psyllium-frøskaller).
Motion mindst 30 minutter hver dag.
Gå på toilettet, når trangen føles i endetarmen. For mange vil det betyde afføring efter morgenmaden, der stimulerer tarmens igangsættelse.
Eventuelt anvende et afføringsmiddel, for eksempel Magnesia, 2 stk (1 gram) før sengetid.

Hvis man følger disse råd rimelig konsekvent, vil man have mulighed for at få et dagligt ubesværet toiletbesøg med blød afføring og god tømning. Mavesmerterne vil også forsvinde, mens det kan tage længere tid at blive fri for oppustethed og udspiling.

Er det risikabelt at have forstoppelse?

Forstoppelse kan medvirke til udvikling af:

Hæmorider.
Rift (fissur) i endetarmsåbningen.
Betændelse (byld) ved anus og eventuelt senere fistel (rørformet forbindelse inde fra tarmen uden om anus til hudoverfladen, så der kommer tarmsaft ud).
Udposninger (divertikler) på tyktarmen.
Polypper (udvækster på slimhinden i tarmen), der kan være første stadie af en kræftsygdom.
Udfald af endetarmen (en del af endetarmen følger med ud ved afføring), kaldes en prolaps.

Hvornår skal man undersøges nærmere?

Hvis man ikke kan blive forstoppelsen kvit med ovennævnte råd, eller har haft forstoppelse siden barneårene, bør man undersøges nærmere med:

Passagetid igennem tyk- og endetarmen, der viser graden af kronisk eller skjult forstoppelse.
Kikkert-undersøgelser det vil sige ano-rektoskopi, sigmoideo- eller koloskopi, der viser, hvordan tarmen ser ud; om den er normal, eller der er synlig sygdom.
Røntgenundersøgelse af tyktarmen, der viser, om der foreligger en for lang medfødt tyktarm.
Trykmålinger i lukkemuskel og endetarm, der viser funktionen her.
Video-røntgenundersøgelse af endetarmens og lukkemusklens funktion (defækografi).
Blodprøver, der har relation til tarm-/sygdom og -funktion.

Herved kan man fastslå, om forstoppelsen skyldes sygdom i tarmen, forlænget passagetid eller nedsat endetarmsfunktion eller begge dele.

Hvordan behandler man en svær forstoppelse?

Det er en specialist-opgave at behandle denne tilstand. Man går trinvis frem med:

Kost-, måltids- og motions-planer som tidligere anført, ofte vejledt af diætist.
Afføringsmidler og klyx (væske, der sprøjtes ind i endetarmen for at sætte afføringen igang).
Stimulerende medicin (receptpligtig) for at øge tarmens bevægelser til at transportere afføring.
Tarmskylning gennem endetarmen, som man selv skal oplæres i.
Speciel fysioterapi der kan træne den normale endetarms- og lukkemuskel-funktion.
Pacemaker til tyk- og endetarmen, efter en forudgående test af, om den vil kunne forøge tarmens bevægelser.
Operationer: Yderst sjældent skal der anlægges en lille åbning i bugvæggen ind til tarmen, så man kan selv kan lære at skylle afføringen ud den normale vej (skylle-stomi). I andre tilfælde kan en egentlig stomi være nødvendig, eller måske at fjerne næsten hele tyktarmen uden en stomi, som medfører ca. 2-4 lidt tynde afføringer hver dag.