Forstoppelse

Af Dennis Raahave, overlæge dr.med., seniorforsker, speciallæge i mave-tarm sygdomme

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse er en forstyrrelse af tyktarmens funktion, der medfører hård afføring, som det er vanskeligt at komme af med og som kommer med flere dages mellemrum. Til sammenligning er den normale passagetid cirka 24 timer, svarende til en daglig afføring. Omkring 10-15 procent af befolkningen er ramt og relativt mange børn vil også kunne opleve at få forstoppelse.

Hvad giver forstoppelse?

Tyktarmens bevægelser, også kaldet peristaltik, transporterer afføringen ned til endetarmen. Forstoppelse opstår, når denne funktion bliver hæmmet af:

for få fibre i kosten
for lille væskeindtagelse
For lidt motion
"Holde sig" det vil sige undertrykke trangen til at få afføring
Tyk- og endetarms-lidelser: Colon elongatum (medfødt lang tyktarm), Hirschsprungs sygdom (medfødt mangel på nerveceller) , irritabel tyktarm (inkl.skjult forstoppelse) , cancer
Forskellige sygdomme som lavt stofskifte , sukkersyge , nervelidelser, psykiske lidelser, seksuelt misbrug
Medicin-bivirkninger for eksempel fra
morfin, antidepressiva, vanddrivende og jern-holdige midler. Læs mere om forstoppelse og opioider

Hvordan føles forstoppelse?

Forstoppelse kan være ubehagelig og smertefuld. Forstoppelse kan opleves i forskellige grader, samt i kortere eller længere perioder, og kan ligefrem være hæmmende for både arbejdsliv og det sociale liv.

Man har forstoppelse når afføring ikke sker hver dag, men kun med dages mellemrum. I nogle tilfælde kan forstoppelsen være skjult, det vil sige at tyktarmen er helt fyldt op med afføring, men der er daglige toiletbesøg.

Forstoppelse kan medføre følgende symptomer:

Afføringen er hård – evt. som kugler
Afføringen skal presses ud
Fornemmelse af dårlig tømning evt. blokering
Nødvendigt at hjælpe afføringen ud med for eksempel fingre
Afføring kun med dages mellemrum
Ufrivilligt tab af afføring
Mavesmerter eller trykken nedadtil i højre eller venstre side af maven
Maven er oppustet og udspilet
Dårlig ånde – og ildelugtende prutter
Kortvarige, influenza-lignende tilfælde

Hvad kan man selv gøre for at undgå forstoppelse?

Kosten skal være grov ( 10 kostråd ), det vil sige fiberrig og fedtfattig. Det betyder fuldkorn, grønsager, frugt, fjerkræ, fisk og lidt kød.
Tjek størrelsen af madportioner
Undgå fint forarbejdede fødeemner f.eks. hvidt brød, kager etc.
Eventuelt yderligere daglig tilskud af fibre (HUSK, psyllium-frøskaller)
Motion mindst 30 minutter hver dag
Gå på toilettet, når trangen føles i endetarmen. For mange vil det betyde afføring efter morgenmaden, der stimulerer tarmens igangsættelse
Eventuelt anvende et afføringsmiddel, for eksempel. Magnesia, 2 stk (1 gram) før sengetid

Hvis man følger disse råd rimelig konsekvent, vil man have mulighed for at få et dagligt ubesværet toiletbesøg med blød afføring og god tømning. Mavesmerterne vil også forsvinde, mens det kan tage længere tid at blive fri for oppustethed og udspiling.

Er det risikabelt at have forstoppelse?

Forstoppelse kan medvirke til udvikling af:

Hæmorider
Rift (fissur) i endetarmsåbningen
Betændelse (byld) ved anus og eventuelt senere fistel (rørformet forbindelse inde fra tarmen uden om anus til hudoverfladen, så der kommer tarmsaft ud)
Udposninger (divertikler) på tyktarmen
Polypper (udvækster på slimhinden i tarmen), der kan være første stadie af en kræftsygdom
Udfald af endetarmen (en del af endetarmen følger med ud ved afføring), kaldes en prolaps.

Hvornår skal man undersøges nærmere?

Hvis man ikke kan blive forstoppelsen kvit med ovennævnte råd, eller har haft forstoppelse siden barneårene, bør man undersøges nærmere med:

Passagetid igennem tyk- og endetarmen , der viser graden af kronisk eller skjult forstoppelse
Kikkert-undersøgelser det vil sige ano-rektoskopi, sigmoideo- eller koloskopi , der viser, hvordan tarmen ser ud; om den er normal eller der er synlig sygdom
Røntgenundersøgelse af tyktarmen, der viser, om der foreligger en for lang medfødt tyktarm
Trykmålinger i lukkemuskel og endetarm, der viser funktionen her
Video-røntgenundersøgelse af endetarmens og lukkemusklens funktion
Blodprøver, der har relation til tarm-/sygdom og -funktion

Herved kan man fastslå, om forstoppelsen skyldes sygdom i tarmen, forlænget passagetid eller nedsat endetarmsfunktion eller begge dele.

Hvordan behandler man en svær forstoppelse?

Det er en specialist-opgave at behandle denne tilstand. Man går trinvis frem med:

Kost- måltids- og motions-planer som tidligere anført, ofte vejledt af diætist
Afførings-midler og klyx (væske, der sprøjtes ind i endetarmen for at sætte afføringen igang)
Stimulerende medicin (receptpligtig) for at øge tarmens bevægelser til at transportere afføring
Tarmskylning gennem endetarmen, som man selv skal oplæres i
Speciel fysioterapi, der kan træne den normale endetarms- og lukkemuskel-funktion
Pace-maker til tyk- og endetarmen, efter en forudgående test af, om den vil kunne forøge tarmens bevægelser.
Operationer: Yderst sjældent skal der anlægges en lille åbning i bugvæggen ind til tarmen, så man kan selv kan lære at skylle afføringen ud den normale vej (skylle-stomi). I andre tilfælde kan en egentlig stomi være nødvendig, eller måske at fjerne næsten hele tyktarmen uden en stomi, som medfører ca. 2-4 lidt tynde afføringer hver dag.