Hvad er BRCA?
BRCA1 og BRCA2 (BRCA) er gener, som vi alle har, og når man er såkaldt BRCA-positiv, betyder det, at der er en sygdomsdisponerende variant (mutation) i genet. Denne variant medfører øget risiko for at få brystkræft, kræft i æggestokkene eller æggelederne, og BRCA2-positive mænd har øget risiko for prostatakræft og let øget risiko for brystkræft.
Det er kun en lille del af de årlige omkring 30.000 nye tilfælde af kræft, der er arvelige – cirka fem procent, men det varierer mellem de forskellige kræftsygdomme. Langt de fleste kræftsygdomme skyldes andre faktorer som miljø og livsstil, ligesom omkring 10 procent af kræfttilfældene opstår spontant - det vil sige, uden at man kan forklare hvorfor.
Hvornår er det relevant at teste for BRCA?
Patienter med æggestokkræft tilbydes i dag BRCA-analyse, da op til 15 procent af tilfældene skyldes medfødte varianter i disse gener. Det overvejes i øjeblikket, om alle nydiagnosticerede brystkræftpatienter skal tilbydes det samme, men her er det ikke så hyppigt med medfødte BRCA-varianter (3-5 procent).
Hvis man får påvist en sygdomsdisponerende BRCA-variant, tilbydes ens familiemedlemmer en gentest, hvor der undersøges for den specifikke genvariant. Typisk vil halvdelen af ens nære slægtninge have arvet genvarianten, mens den anden halvdel ikke har arvet genvarianten og dermed ikke har forhøjet kræftrisiko.
Hvis man har mistanke om, at der forekommer arvelig bryst- og æggestokkræft i familien, kan man konsultere sin praktiserende læge. For raske personer skal der skal være en begrundet mistanke, for eksempel brystkræft i ung alder eller flere tilfælde af brystkræft i den nære familie. Det er den praktiserende læge, der i første omgang vurderer, om der overhovedet er grund til at teste, og mener lægen det, går turen videre til en af de seks genetiske afdelinger, der findes i landet.
Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis der i ens familie er:
- En kvinde med påvist brystkræft før 40-årsalderen
- En kvinde, som både har fået påvist brystkræft og kræft i æggestokkene
- En kvinde med brystkræft før 60-årsalderen hvor tumor er ER- og HER2-negativ eller har ”basal-like” genekspression
- En kvinde med brystkræft i begge bryster
- En kvinde med kræft i æggestokkene
- To førstegrads-slægtninge* med påvist brystkræft 50-årsalderen og/eller kræft i æggestokkene
- Tre førstegrads-slægtninge med påvist brystkræft
- En mand med påvist brystkræft
- Familier hvor der er påvist en mutation, der giver øget risiko for udvikling af brystkræft og/eller kræft i æggestokkene
*Førstegrads-slægtninge er forældre, søskende og børn.
Hvordan foregår testen?
Selve testen er enkel, og man skal kun testes en gang, for genvarianterne i disse situationer er medfødte. Testen består af en blodprøve, der analyseres for den bestemte genvariant, der er påvist i familien – eller man undersøger hele BRCA1-genet og hele BRCA2-genet, når man leder efter en sygdomsdisponerende genvariant typisk hos en kræftpatient. For brystkræfts vedkommende hedder generne oftest BRCA1 og BRCA2, og er der en variant i dem (BRCA-positiv), giver det en stærkt øget risiko for at få kræft i brystet, æggestokkene og æggelederne. Der findes også en række andre gener, som disponerer til arvelig brystkræft, men de er hver især sjældne – og typisk disponerer de til andre kræftformer udover brystkræft.
Gentest af arvelige sygdomme udføres herhjemme alene i offentligt regi. Der findes dog tilbud om gentest hos forskellige private udbydere – danske og udenlandske – men det er bestemt ikke noget, lægerne anbefaler. For det første kan man ikke vide, hvor sikre disse test er, og for det andet skal man huske, at en gentest af raske personer ikke er en diagnose, hvor man får at vide, hvad man fejler. Det er et prognoseværktøj, der kan vise, hvad man kan være disponeret for. Og for det tredje og ikke mindst, mangler den rådgivning om fordele og ulemper, som de offentlige klinikker gennemfører, og som foregår ansigt til ansigt.
Hvad er næste skridt, hvis man er BRCA-positiv?
Bliver man testet positiv for en sygdomsdisponerende variant i et BRCA-gen, er det ikke ensbetydende med, at man med sikkerhed vil få kræft. Man har dog en stærkt øget risiko. Det er heller ikke muligt at sige noget om, hvornår en eventuel kræftsygdom vil udvikle sig, men oftest vil det være i yngre alder, end hvad der er den gennemsnitlige alder for befolkningen.
Bliver man testet positiv for en sygdomsdisponerende variant i et BRCA-gen øger det ens risiko for at udvikle kræft. Risikoen varierer dog meget fra familie til familie og tallene nedenfor viser den gennemsnitlige risiko målt på et helt liv.
For kvinder:
BRCA1: 80 procent brystkræftBRCA1: 50 procent æggestokkræftBRCA2: 70 procent brystkræftBRCA2: 25 procent æggestokkræft
For mænd:
BRCA2: op til 25 procent prostatakræftBRCA2: 7 procent brystkræft
Lægerne kan forsøge at forebygge, at kræften opstår - men der er ingen sikkerhed.Selv med de mest radikale metoder som for eksempel fjernelse af de raske bryster, kan man ikke med 100 procents sikkerhed kunne sige, at kvinden aldrig får brystkræft. Risikoen nedsættes dog betydeligt til omkring det samme som for alle andre kvinder eller måske endda endnu lavere.
Hvad er næste trin hvis man testes BRCA-positiv?
Hvis man testes BRCA-positiv, bliver man tilbudt at gå til årlig kontrol, der omfatter mammografi og ultralyd af brysterne og årlig gynækologisk undersøgelse inklusiv en blodprøve for æggestokkræft, hvor man tester for et bestemt protein i blodet (CA125). Man anbefaler kvinden at få fjernet æggestokke og æggeledere, når hun har fået de børn, hun ønsker – og senest ved 40-45 års alderen (dog afhængigt af hvilken genvariant, hun har og forekomst af æggestokkræft i familien).
Har man en BRCA1-genvariant, der disponerer for brystkræft, kan man gå til kontrol fra man er 25 år, mens kontrollerne for BRCA2-positive kvinder starter fra 30 års alderen. Kontrollerne fortsætter livslangt.
BRCA-positive kvinder med høj risiko for at udvikle brystkræft og/eller kræft i æggestokkene/æggelederne kan få rådgivning om fordele og ulemper ved at få fjernet brysterne eller æggestokke/æggeledere.
Fordele og ulemper ved BRCA-gentest
Fordelene ved en gentest er, at man kan blive opmærksom på en eventuelt forhøjet risiko for at udvikle kræft. Det betyder, at man har mulighed for at deltage i årlige screeninger og at man har mulighed for at vælge at få fjernet brysterne eller æggestokkene/æggelederne, afhængigt af hvilken risikogruppe, man tilhører.
Der er dog også ulemper. Herunder, at man skal leve med en viden om, at man har øget risiko for kræft i måske mange år. Man skal gå til kontrol på sygehuset, og tiden op til en sådan kontrol og den tid, hvor man venter på svaret, kan være opslidende.
Øvrige spørgsmål
Gentest for varianter i BRCA1 og BCRA2 generne er en mulighed blandt en række gentests, der undersøger andre gener, som kan fortælle, om man har øget risiko for at udvikle brystkræft.
Hvis man bliver henvist til en genetisk afdeling, vil der blive optegnet et stamtræ over ens familie, og man vil typisk blive tilbudt genetiske test udvalgt på baggrund af stamtræet.
Får man foretaget test via en kirurgisk eller gynækologisk afdeling, vil lægerne typisk starte med BRCA. Hvis der ikke findes sygdomsdisponerende genvarianter i BRCA1 og BRCA2, vil man blive henvist til videre udredning på en genetisk afdeling. Det gælder også, hvis der bliver fundet varianter i BRCA, hvor man ikke kender betydningen af variationen.