Guide til tandoperationer

Hvad gør tandlægen, når han fjerner en visdomstand, amputerer en betændt rodspids eller sætter et implantat ind? Hvordan er resultatet af operationerne, og er der mange bivirkninger? Bliv her klogere på, hvad tandlægen gør, når du læner dig tilbage i tandlægestolen.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hovedparten af os skal på et eller andet tidspunkt i livet igennem en tandoperation. Der findes ingen statistik for, hvor mange af os der kommer ud for en. Men det er mange, siger Peter Marker, der er overtandlæge på Odense Universitets Hospitals kæbekirurgiske afdeling og indehaver af egen specialtandlægepraksis. Han understreger, at risikoen for at skulle igennem en tandoperation stiger, hvis ikke man passer på sine tænder og besøger sin tandlæge jævnligt. Det gælder dog ikke for visdomstænderne . Her er det de anatomiske forhold, der gør, at så mange må have dem opereret ud.

Vi har bedt Peter Marker føre os igennem de mest almindelige tandoperationer, der udføres i en tandlægepraksis.

Visdomstænder

Ifølge Peter Maker, er det mere reglen end undtagelsen, at der ikke er plads til visdomstænderne, og de derfor må fjernes. Især dem i undermunden, og der skal ofte en operation til, før de slipper grebet. Faktisk diskuteres det i tandlægekredse, om man burde fjerne visdomstænderne forebyggende, men det anbefaler man endnu ikke. Specialisterne mener dog, at en visdomstand, der en eller to gange har givet anledning til betændelse, bør fjernes, for så er der meget stor sandsynlighed for, at problemerne med den fortsætter.

Det er meget forskelligt fra patient til patient, hvor vanskeligt det er at fjerne en visdomstand, fortæller Peter Marker. Hos nogle patienter er operationen klaret på et øjeblik, mens det hos andre er en mere vanskelig øvelse.

- Det kommer an på, hvor hård knoglen er. Det er meget forskelligt, men som hovedregel er det sådan, at jo yngre man er, desto blødere er knoglen, og jo lettere er det at fjerne tanden. Derfor er det bestemt en fordel at få fjernet visdomstænderne så tidligt som muligt, siger Peter Marker, uden at han af den grund anbefaler forebyggende udtrækning.

Operativ fjernelse af visdomstænder er noget, de fleste tandlæger kan klare. Men der er også tandlæger, der slet ikke vil røre ved det, eller som henviser de vanskeligste tilfælde til en specialtandlæge. Og det kræver da også en vis øvelse, siger Peter Marker.

Når visdomstænderne fjernes, laves der et snit i tandkødet, som så skubbes til side. Det er tit nødvendigt at slibe lidt knogle væk omkring tanden, før den kan fjernes. Det er ofte også nødvendigt at dele tanden, før den kan komme ud. Til sidst sys tandkødet sammen.

Kæbe og kind vil altid hæve efter sådan en operation, og man kan ikke gabe så højt de næste tre-seks dage. Det kan også gøre ondt, men som regel ikke mere, end at det kan klares med smertestillende håndkøbsmedicin.

Ved operation af visdomstænder er der risiko for at beskadige nerven til enten underlæben eller til tungen. I begge tilfælde er resultatet følelsesløshed ligesom den, man mærker efter en bedøvelse. Følelsesløsheden kan vare i uger eller måneder, og i enkelte tilfælde bliver den permanent. Nerveskader opstår dog i sjældne tilfælde.

- Det er en sjælden, men meget ubehagelig komplikation, siger Peter Marker. Han understreger, at tandlægen skal informere patienten på forhånd om risikoen for komplikationer.

Der kan også komme blødning og infektion. I sjældne tilfælde kan man få ”dry socket” – et tørt hul i kæben. Det er ikke en infektion, men skyldes, at den ”prop” af blod, som dannes i hullet efter tandudtrækningen, bliver opløst. Det betyder igen, at kæbeknoglen bliver blottet, og det giver smerter.

Det kommer ofte på 4. eller 5. dagen efter operationen. Smerterne har typisk været aftagende, men kommer så kraftigt igen, og det lugter grimt fra munden . Hvis det sker, er det tilbage til tandlægen, der så renser op og giver smertestillende medicin.

Annonce (læs videre nedenfor)

Amputation af rodspids

Amputation af en rodspids udgør en anden stor del af de operationer, der foregår hos de praktiserende tandlæger.

Efter en rodbehandling er der stor risiko for, at der kommer betændelse på rodspidsen . Man skønner ifølge Peter Marker, at det sker i 15-20 procent af tilfældene og især, hvis rodbehandlingen er sket på en kindtand. Betændelsen kommer som regel snigende, men kan ses som en mørk skygge på et røntgenbillede.

Amputation af en rodspids fjerner i 90 procent af tilfældene infektionen. I de sidste 10 kommer den igen. Kuren er så en ny operation, men det er ikke altid, det lykkes at fjerne infektionen, og så må tanden fjernes i stedet, fortæller Peter Marker.

I forbindelse med en rodspidsamputation er der en meget lille risiko for, at der opstår nerveskader i enten underlæben eller til tungen. I begge tilfælde er resultatet følelsesløshed, der kan vare i uger eller måneder, og i enkelte tilfælde blive permanent.

- Men det er meget sjælden komplikation, understreger Peter Marker.

Ligesom ved en visdomstandoperation laves der et snit, så tandkødet kan skubbes til side. Tandlægen sliber så, til han når ind til rodspidsen, skraber betændelsen ud og sliber nogle millimeter af rodspidsen for at fjerne den del, der ikke kan gøres ren. Ofte slibes desuden ned i rodkanalen med ultralyd, så der kan rengøres og til sidst fyldes op med en speciel cement, før såret sys sammen.

Der vil ofte være hævelse omkring stedet i to-fire dage efter behandlingen, og smerterne kan også her klares med håndkøbsmedicin. Efter operationen får patienten ofte antibiotika, fordi der har været en infektion.

Implantater

Et implantat er en kunstig rod, der opereres ind i kæben. Når implantatet – en titaniumskrue, der også kaldes en fixtur – er sat ind, sker der en såkaldt osseointegration, det vil sige, at knoglen og implantatet vokser sammen. Implantatet sidder altså godt fast. Hvis patienten har tilstrækkelig knogle kan titaniumskruen sættes direkte i kæben. Der skæres et snit i tandkødet og bores et hul i knoglen og skruen sættes i. Implantatet skal hvile – seks uger i underkæben og 12 i overkæben - før der igen åbnes med et lille snit i tandkødet, så der kan påmonteres en lukkeskrue – det hedder også et abutment – som den de/nye tænder i form af en krone, bro eller protese sættes på. Hvis der mangler én tand indsættes ét implantat. Hvis der mangler flere tænder, kan der indsættes to eller flere implantater, og så sætter man en fast bro eller protese på dem.

Der er lidt forskel på helingstiden afhængig af, hvilket fabrikat der anvendes.

Hvis der ikke er knogle nok, skal man igennem en knogleopbygning. Når det ofte er nødvendigt at foretage en knogleopbygning skyldes det, at knoglen skrumper meget hurtigt efter, at en tand er enten fjernet eller faldet ud. Det gælder især for fortænderne, der ikke skal have manglet ret længe, før knoglen er væk. Mindre opbygninger kan laves samtidig med, at man sætter implantatet ind. Tandlægen skraber knoglespåner i nærheden af implantantstedet, som pakkes omkring implantatet og dækkes med en membran. De transplanterede spåner vokser sammen med koglen, der nu bliver stærk nok til at bære implantatet.

Større opbygninger kræver egentlig transplantation af knogle. Der tages for eksempel et stykke knogle fra hageregionen.

Det kan også være nødvendigt at lave et såkaldt sinusløft, hvor man løfter slimhinden i kæbehulen op og sætter knogle ind. Det sker for at give et tykkere knoglelag, som implantatet kan sættes i.

Efter fire til seks måneder er knoglen stærk nok til at bære implantatet.

Store internationale undersøgelser har vist, at 95 procent af implantaterne stadig sidder efter 10 år. Hvis et implantat falder ud, sker det næsten altid i helingsfasen.

Fakta

Intet tilskud til tandoperationer
Generelt er der ikke offentligt tilskud til tandoperationer. Der gives lidt til en rodspidsoperation, men som for andre tandbehandlinger er der næsten fuld egenbetaling for tandoperationer. Priserne svinger afhængig af, hvor meget der skal foretages. Det gælder i øvrigt, at det offentlige tilskud, der trods alt er til tandbehandling, kan tages med, hvis man vælger en tandlæge i et andet EU-land. Det kan ikke tages med til lande uden for EU. Kilde: Peter Marker og sundhed.dk
Bedøvelse
-----
De almindeligste tandoperationer kan alle laves i lokalbedøvelse. Nogle patienter vælger dog fuld narkose - som hovedregel af frygt. Men ifølge Peter Marker kan de sagtens foregå i lokalbedøvelse, der virker tilstrækkeligt til, at patienten ikke mærker noget undervejs. Det er ikke alle tandlæger, der kan tilbyde narkose. Det er et større set-up. Det kræver således både en narkoselæge og en narkosesygeplejerske Kilde: Peter Marker
Gode råd
-----
Det kan være en god ide ikke at lave for mange planer for dagene efter en operation. Afhængig af operationstype skal man nemlig regne med, at det kan gøre ondt et par dage efter. Men smerterne er sjældent værre, end at de kan klares med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin. Der vil også ofte optræde hævelser. Tal operationen og risikoen for komplikationer godt igennem med tandlægen. Han har i øvrigt pligt til at oplyse om den risiko, der måtte være. Der er store dokumentationskrav for tandlægerne. Derfor tages der røntgenbilleder før – og ofte også efter en tandoperation. Der er ingen helbredsrisiko forbundet med at få taget røntgenbilleder. Kilde: Peter Marker

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Sidst opdateret: 10.07.2014