Hepatitis B (Smitsom leverbetændelse type B)

Hvad er hepatitis B?

Hepatitis er den latinske betegnelse for leverbetændelse forårsaget af Hepatitis B-virus. Andre former for smitsom leverbetændelse er hepatitis A og hepatitis C.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan smitter hepatitis B?

Smitte med hepatitis B virus kan ske:

  • Fra en smittet mor til hendes barn i forbindelse med fødslen

  • Ved seksuel kontakt med en hepatitis B-smittebærer

  • Ved kontakt med en smittets blod (ved sprøjtemisbrug)

  • Mindre hyppigt ses smitte til personer, der bor sammen med en person med kronisk hepatitis B, uden at der har været seksuel kontakt eller direkte kontakt med synligt blod fra den smittede, for eksempel ved at dele barbergrej eller tandbørste med den hepatitis B-smittede.

  • Ved uheld, hvor personer (oftest sundhedspersonale) stikker sig på en kanyle, der har været brugt på en person med hepatitis B.

Hvor forekommer hepatitis B?

I Danmark forekommer hepatitis B, især blandt personer der har, eller tidligere har haft, et stofmisbrug, hos homoseksuelle mænd med mange partnere, hos indvandrere og hos personer med seksualpartnere fra, eller i, områder af verden, hvor hepatitis B er særlig hyppig (Afrika, Sydøstasien).

Hvilke symptomer er der på akut hepatitis B?

  • Tiden fra smitte til sygdomsudbrud (inkubationstiden) er to til seks måneder.

  • De første symptomer er dårlig appetit, madlede, kvalme, muskel- og ledsmerter og eventuelt feber.

  • Senere ses gulfarving af hud, slimhinder og det hvide i øjnene (gulsot), kitfarvet afføring og mørkfarvet urin.

  • Derefter plejer den syge hurtigt at få det bedre. Sygdommen varer sædvanligvis samlet fire til seks uger.

  • Nogle, cirka en tredjedel af voksne og næsten alle mindre børn, kan have akut hepatitis B uden at det bemærkes.

  • Hos omkring en tyvendedel af de smittede voksne, bliver infektionen varig eller kronisk. Den kroniske hepatitis B kan forløbe helt uden symptomer eller give anledning til en række mindre alvorlige symptomer som træthed, led- og muskelsmerter og periodevis trykken under højre ribbensrand. Hos cirka en femtedel udvikles over en årrække skrumpelever, som kan medføre svigt af leverens normale funktioner og andre alvorlige komplikationer. Der går i gennemsnit 15 år fra smitten til udvikling af skrumpelever.

  • Børn har oftest ingen tegn på deres deres hepatitis B. Som regel er den erhvervet som nyfødte fra moderen, i sjældnere grad fra legekammerater. Til gengæld bliver infektionen kronisk hos op til 90 procent af de smittede børn.

Hvad kan man selv gøre for at undgå hepatitis B?

  • Del aldrig sprøjter og kanyler med andre.

  • Del ikke barbergrej og tandbørste med en smittet person.

  • Brug kondom ved samleje.

  • Bliv vaccineret hvis det er relevant. Der findes en meget effektiv vaccine mod hepatitis B. Der gives tre indsprøjtninger. De to sidste indsprøjtninger gives henholdsvis én og seks måneder efter den første.

Hvornår skal man vaccineres?

Man bør vaccineres, hvis:

  • Man bor sammen med en person med kronisk hepatitis B.

  • Man har seksualpartnere med kronisk hepatitis B.

  • Man er nyfødt og ens mor har hepatitis B (første indsprøjtning gives til barnet lige efter fødslen og gentages i alt tre gange det første år. Vaccinationen kombineres med en indsprøjtning med antistoffer mod hepatitis B. Disse forebyggende indsprøjtninger er næsten 100% effektiv).

  • Man er stofmisbruger.

  • Man er homoseksuel mand og har mange skiftende partnere.

  • Man er smittet med hepatitis C-virus (hepatitis B har alvorligt forløb hos personer med hepatitis C).

  • Man er hospitalsansat med hyppig blodkontakt eller ansat på institution, hvor der er personer med kronisk hepatitis B.

  • Man er barn og går i en institution, hvor der går et barn under skolealderen med kronisk hepatitis B.

  • Man er barn og opholder sig i områder, hvor hepatitis B smittebærere er hyppige, f.eks i Asien og Afrika, hvor op til 5-10% af befolkningen kan være smitebærere.

I nogle tilfælde (blandt andet bofæller og seksualpartnere til personer med kronisk hepatitis B, stofmisbrugere og børn i institutioner) er der tilbud om gratis vaccination, og i nogle tilfælde gives en kombineret vaccine mod såvel hepatitis B som hepatitis A. Spørg din læge, hvis du tilhører en gruppe, hvor man bør overveje vaccination.

Hvad kan man selv gøre hvis man har hepatitis B?

  • Sørge for at beskytte sin familie og seksualpartnere mod smitte. Allerbedst ved at disse bliver vaccinerede.

  • Lade helt være med at drikke alkohol, hvis der er tegn på aktiv leverbetændelse i blodprøver.

  • Under alle omstændigheder undgå daglig alkoholindtagelse, hvis man har kronisk hepatitis B.

  • Hvis man har kronisk hepatitis - lade sin læge undersøge sig med regelmæssige mellemrum (for eksempel en gang om året).

  • spise en sund og varieret kost.

Hvordan stiller lægen diagnosen hepatitis B?

Lægen stiller diagnosen ved at påvise hepatitis B-virus-bestanddele (antigen) eller antistoffer mod hepatitis B-virus i en blodprøve. I blodprøven kan man påvise flere forskellige virusbestanddele og antistoffer. Alle patienter med kronisk infektion har den del af virus, der kaldes HBsAg, i blodet. De personer, der også har virusbestanddelen HBeAg i blodet, er mest smitsomme, og de har på lang sigt større risiko for at få skrumpelever. Man kan også måle mængden af virus (HBV DNA). Høj mængde betyder høj smitsomhed og større risiko på længere sigt for skrumpelever.

Sygdommens sværhedsgrad kan vurderes ud fra de såkaldte 'levertal', en blodprøve, der viser, i hvor høj grad virus påvirker leveren. Ved kronisk hepatitis B kan sygdommens sværhedsgrad bedst vurderes ved at undersøge en vævsprøve (biopsi) fra leveren eller en speciel ultralydsundersøgelse ("fibro-scan").

Hvordan behandles hepatitis B?

Der findes ingen medicinsk behandling, der kan kurere akut hepatitis B.

Kronisk hepatitis B med tegn på aktiv sygdom i blodprøver, højt niveau af virus i blodet, og i vævsprøver fra leveren, behandles oftest med tabletter, der hæmmer produktion af hepatitis B-virus (for eksempel lamivudin, entecavir, tenofovir). Nogle hepatitis B-tilfælde vil med årene miste HBeAg og blive mindre smittefarlige, men i nogle tilfælde er der behov for livslang behandling. Det er endnu uafklaret, hvilken behandling der er bedst, men to af stofferne, (entecavir og tenofovir) synes at foretrække, da virussen sjældent udvikler modstandsdygtighed (resistens) mod disse to lægemidler.

Udsigt for fremtiden

De fleste patienter med akut hepatitis B bliver fuldstændig raske i løbet af fire til seks uger. Meget få patienter, omkring én ud af 300, udvikler leversvigt i forbindelse med den akutte hepatitis og er i risiko for at dø af sygdommen.

Infektionen bliver kronisk hos én ud af 20 voksne og langt hyppigere hos nyfødte, der smittes af deres mødre. De alvorligste komplikationer til kronisk hepatitis B er skrumpelever og i sjældne tilfælde leverkræft.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Sidst opdateret: 12.01.2018

Medicin som kan anvendes