Efter man er blevet smittet, bevæger skoldkoppevirus sig fra huden langs nervebanerne ind til nervernes rødder, hvor virus bliver inaktivt. Skoldkoppevirus går i "dvale". Ved senere reaktivering, vandrer virus langs nervebanerne til huden. Hvilke faktorer, der helt nøjagtigt medfører reaktivering af skoldkoppevirus, vides ikke med sikkerhed.
Helvedesild kan ramme alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos personer over 60 år, hos børn, der er smittet med skoldkopper indenfor det første leveår, og hos personer med nedsat immunforsvar. Helvedesild kan således være tegn på, at immunforsvaret ikke fungerer, som det skal. Det kan være på grund af anden sygdom såsom HIV og hos patienter i kemoterapi.
Det første tegn på reaktiveringen af skoldkoppevirus er en brændende fornemmelse langs den nervebane, virus vandrer på.
Nervebanerne danner typisk halvcirkler rundt om kroppen, og smerten og det efterfølgende hududslæt sidder svarende disse til nervebaner og vil derfor ses som et blæredannende udslet i et smalt område på den ene side af kroppen, for eksempel omkring det ene øje. Sammen med hududslættet kommer der typisk let feber og ikke sjældent hævede lymfeknuder.
2-3 dage efter smerterne begynder, udvikles det typiske udslæt: Små blærer på en hævet rød baggrund. Udslættet minder om et skoldkoppeudslæt - men er begrænset til et mindre område. Udslættet når ofte sit maksimum efter 3-5 dage. Blærerne går i stykker, der dannes sår, som efterhånden dækkes af sårskorper. Efter 2-3 uger falder skorperne som regel af.
Ofte vil kombinationen af din sygehistorie og selve udslættets udseende være nok. I skrab fra blærerne vil kunne påvises virus.
Er der stadig friske blærer, vil lægen eventuelt behandle med et middel mod skoldkoppevirus (anti-viral behandling). Midlet kan forkorte sygdomsvarigheden og forhindre spredning af sygdommen. Det har ingen effekt på forekomsten af postherpetisk neuralgi (kroniske smerter efter helvedesild).
Endvidere kan lægen behandle for en mulig ledsagende bakteriel infektion eller andre komplicerende lidelser.
Symptomatisk smertestillende behandling med tabletter, eventuelt suppleret med en lokalbedøvende creme.
I mange tilfælde vil pudring eller anvendelse af zink liniment, som virker kølende og dulmende, være tilstrækkeligt.
Hududslættet kan blive inficeret af bakterier.
Herpes zoster i øjnene kan medføre ardannelse på hornhinden og dermed varig synsnedsættelse.
Hos omkring 90 procent går helvedesild i ro indenfor en måned efter symptomstart, og de fleste mennesker får kun et enkelt eller to tilfælde af helvedesild. Især ældre mennesker kan i efterforløbet være plaget af voldsomme smerter (postherpetisk neuralgi), selvom sygdommen tilsyneladende er gået i ro.
Hos nogle kan der i uger til måneder efter (i enkelte tilfælde over et år), skorperne er faldet af, optræde kroniske svære smerter i området. Denne tilstand kaldes postherpetisk neuralgi.
Man har større risiko for at udvikle postherpetisk neuralgi med stigende alder (50 år og frem) og/eller hvis man oplever meget kraftige smerter før og under det akutte anfald.
Smerterne kan være meget voldsomme og fylde så meget i ens tilværelse, at de bliver invaliderende og kan give depression.
Smerterne varierer fra person til person. Nogle beskriver dem som en konstant prikkende og stikkende hud, der samtidig har nedsat følsomhed for andre berøringer. Andre får overfølsom hud og oplever smerter selv ved let berøring. Smerterne kan komme i anfald som jagende smerter, eller de kan være mere kroniske, brændende, borende eller skærende.
Læs mere: Postherpetisk neuralgi (Kroniske smerter efter helvedesild)
Man kan passe på sig selv og gøre hvad man kan for at have et godt helbred. Hvis immunforsvaret er stærkt nedsat, er man særligt udsat for at få alvorlige tilfælde af helvedesild.
Er man 50 år eller derover, kan man lade sig vaccinere mod helvedesild. Vaccinen halverer risikoen for udbrud af helvedesild, mens risikoen for at få kroniske smerter efterfølgende (postherpetisk neuralgi) nedsættes med to tredjedele.
Studier viser, at beskyttelsen falder over tid, men det er endnu ikke fastlagt, hvornår man bør vaccineres igen for at holde beskyttelsen ved lige.
Vaccinen anbefales ikke til mennesker, der har stærk nedsat immunforsvar på grund af alvorlig sygdom eller behandling med immundæmpende medicin. En praktiserende læge vil kunne vurdere, om man er egnet til at få vaccinen.
Vaccinen er ikke en del af det nationale vaccinationsprogram, og man skal derfor selv betale for vaccinen plus lægens vaccinationsgebyr. Er man medlem af Sygeforsikringen danmark, kan man få halvdelen refunderet.
Sidst opdateret: 05.10.2020