Fakta om helvedesild
-
Helvedesild er et smertefuldt rødligt udslæt med små blærer.
-
Helvedesild opstår på grund af en reaktivering af skoldskoppevirus. Man kan altså kun få helvedesild hvis man tidligere har haft skoldkopper.
- Behandling kan være anti viral medicin, som også bruges mod skoldkopper, samt smertestillende medicin. Der kan også komme eventuelle komplikationer, såsom bakterie infektion, som skal behandles.
Hvad er helvedesild?
Hvorfor får man helvedesild?
Efter man er blevet smittet, bevæger skoldkoppevirus sig fra huden langs nervebanerne ind til nervernes rødder, hvor virus bliver inaktivt. Skoldkoppevirus går i "dvale". Ved senere reaktivering, vandrer virus langs nervebanerne til huden. Hvilke faktorer, der helt nøjagtigt medfører reaktivering af skoldkoppevirus, vides ikke med sikkerhed.
Helvedesild kan ramme alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos personer over 60 år, hos børn, der er smittet med skoldkopper indenfor det første leveår, og hos personer med nedsat immunforsvar. Helvedesild kan således være tegn på, at immunforsvaret ikke fungerer, som det skal. Det kan være på grund af anden sygdom såsom HIV og hos patienter i kemoterapi.
Hør en speciallæge og en tidligere patient fortælle om helvedesild herunder.
Hvordan føles helvedesild?
Det første tegn på reaktiveringen af skoldkoppevirus er en brændende fornemmelse langs den nervebane, virus vandrer på.
Nervebanerne danner typisk halvcirkler rundt om kroppen, og smerten og det efterfølgende hududslæt sidder svarende disse til nervebaner og vil derfor ses som et blæredannende udslet i et smalt område på den ene side af kroppen, for eksempel omkring det ene øje. Sammen med hududslættet kommer der typisk let feber og ikke sjældent hævede lymfeknuder.
2-3 dage efter smerterne begynder, udvikles det typiske udslæt: Små blærer på en hævet rød baggrund. Udslættet minder om et skoldkoppeudslæt - men er begrænset til et mindre område. Udslættet når ofte sit maksimum efter 3-5 dage. Blærerne går i stykker, der dannes sår, som efterhånden dækkes af sårskorper. Efter 2-3 uger falder skorperne som regel af.
Hvordan stiller lægen diagnosen helvedesild?
Ofte vil kombinationen af din sygehistorie og selve udslættets udseende være nok. I skrab fra blærerne vil kunne påvises virus.
Hvordan behandles helvedesild?
Er der stadig friske blærer, vil lægen eventuelt behandle med et middel mod skoldkoppevirus (anti-viral behandling). Midlet kan forkorte sygdomsvarigheden og forhindre spredning af sygdommen. Det har ingen effekt på forekomsten af postherpetisk neuralgi (kroniske smerter efter helvedesild).
Endvidere kan lægen behandle for en mulig ledsagende bakteriel infektion eller andre komplicerende lidelser.
Symptomatisk smertestillende behandling med tabletter, eventuelt suppleret med en lokalbedøvende creme.
Hvad kan jeg selv gøre?
I mange tilfælde vil pudring eller anvendelse af zink liniment, som virker kølende og dulmende, være tilstrækkeligt.
Mulig forværring
-
Hududslættet kan blive inficeret af bakterier.
-
Herpes zoster i øjnene kan medføre ardannelse på hornhinden og dermed varig synsnedsættelse.
- Herpes zoster i ansigtets nerver kan i sjældne tilfælde medføre forbigående hørenedsættelse, lammelse af ansigtsmusklerne og tab af smagssansen.
Sandsynlig videre udvikling
Hos omkring 90 procent går helvedesild i ro indenfor en måned efter symptomstart, og de fleste mennesker får kun et enkelt eller to tilfælde af helvedesild. Især ældre mennesker kan i efterforløbet være plaget af voldsomme smerter (postherpetisk neuralgi), selvom sygdommen tilsyneladende er gået i ro.
Kroniske smerter efter helvedesild (postherpetisk neuralgi)
Hos nogle kan der i uger til måneder efter (i enkelte tilfælde over et år), skorperne er faldet af, optræde kroniske svære smerter i området. Denne tilstand kaldes postherpetisk neuralgi.
Man har større risiko for at udvikle postherpetisk neuralgi med stigende alder (50 år og frem) og/eller hvis man oplever meget kraftige smerter før og under det akutte anfald.
Smerterne kan være meget voldsomme og fylde så meget i ens tilværelse, at de bliver invaliderende og kan give depression.
Smerterne varierer fra person til person. Nogle beskriver dem som en konstant prikkende og stikkende hud, der samtidig har nedsat følsomhed for andre berøringer. Andre får overfølsom hud og oplever smerter selv ved let berøring. Smerterne kan komme i anfald som jagende smerter, eller de kan være mere kroniske, brændende, borende eller skærende.
Hvad kan man gøre for at undgå helvedesild?
Man kan passe på sig selv og gøre hvad man kan for at have et godt helbred. Hvis immunforsvaret er stærkt nedsat, er man særligt udsat for at få alvorlige tilfælde af helvedesild.
Er man 50 år eller derover, kan man lade sig vaccinere mod helvedesild. Vaccinen halverer risikoen for udbrud af helvedesild, mens risikoen for at få kroniske smerter efterfølgende (postherpetisk neuralgi) også nedsættes.
I Danmark tilbydes forebyggende vaccination mod helvedesild fra 50 års-alderen. Der findes to vacciner på markedet:
-
Zostavax holder i cirka 5 år, og beskytter 51% mod helvedesild og 67% mod udvikling af postherpetisk neuralgi (kroniske smerter efter helvedesild). Vaccinen har størst effektivitet i aldersgruppen 60-69 år. Vaccinen gives som én dosis. Vaccinen anbefales ikke til mennesker, der har stærk nedsat immunforsvar på grund af alvorlig sygdom eller behandling med immundæmpende medicin. En praktiserende læge vil kunne vurdere, om man er egnet til at få vaccinen.
- Shingrix holder i mindst 4 år, og beskytter 85-90% mod helvedesild og postherpetisk neuralgi (kroniske smerter efter helvedesild). Vaccinen gives som to doser og må også gives til patienter med immundefekt og personer fra 18 år med øget risiko for at få herpes zoster. Vaccinen har 85% effektivitet også i de ældre aldersklasser.
Vaccinerne er ikke en del af det nationale vaccinationsprogram, og man skal derfor selv betale for vaccinen plus lægens vaccinationsgebyr. Er man medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan man få udgiften delvist refunderet.