Annonce

Hvad er gigt?

Hvad er gigt og rheumatimus?

I dag benyttes ordet 'gigt' som en bred betegnelse for sygdomme i bevægeapparatet og sygdomme af mere systemisk karakter (hele kroppen), der blandt andet kan involvere led, kar og indre organer.

Men ordet ”gigt” kommer fra tysk og betød oprindeligt ”det at blive forhekset”. Ordet ”rheumatismus” kommer af græsk (rheuma) og betyder ”det fra hjernen til vævene flydende sygdomsstof”. Begge beskrivelser vidner om tidligere tiders opfattelse af en række lidelser, der blandt andet gav sig til udtryk som symptomer i bevægeapparatet. Læren om gigt sygdomme kaldes reumatologi.

En speciallæge i reumatologi (reumatolog) beskæftiger sig med gigtsygdomme og sygdomme i bevægeapparatet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne på gigt?

Gigtsygdomme og sygdomme i bevægeapparatet giver ofte symptomer med smerter i led, sener og muskler. Der kan også forekomme ledhævelser. Andre mere uspecifikke symptomer kan være træthed, feber og vægttab. De reumatologiske sygdomme kan påvirke forskellige organer som for eksempel huden og indre organer som lunger, hjerte, lever og nyrer. Nervesystemet kan også blive påvirket. Derfor kan symptomerne være så forskelligartede.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke gigtsygdomme findes der?

Der findes mange gigtsygdomme og sygdomme i bevægeapparatet, der kan gå ind under betegnelsen 'gigt'. Nedenfor kan man se en liste over de mest almindelige:

Ledsygdomme

Bindevævssygdomme

Vakulitsygdomme (karinflammation)

Rygsygdomme der kan medføre rygsmerter

  • Diskus degenerative tilstande (diskus forandrer sig, jo ældre man bliver)

  • Diskusprolaps (udposning på diskus der kan trykke på nerverne). Læs mere om diskusprolaps og forandringer i ryggen på Gigtforeningens hjemmeside

  • Ryghvirvelsammenfald (som følge af knogleskørhed )

  • Skævheder i ryggen (skoliose)

  • Rygsmerter (tilstand med rygsmerter)

Andre hyppige lidelser i bevægeapparatet

  • Skulder-sene-irritation (supraspinatus tendinitis)

  • Tennis- og golfalbue (epikondylitis)

  • Springerknæ (tendinitis patellaris)

  • Achillessenebetændelse

  • Hulfodsene irritation (faschiitis plantaris)
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man gigt?

Til en lang række af gigtsygdommene kender man ikke årsagen. Det har hidtil været antaget, at fejl i immunsystemet er årsagen. Også ydre påvirkning har været opfattet som mulig årsag. Ændringer i bevægeapparatet efterhånden som man bliver ældre kan medføre smerter og ændret og forringet funktion. Overbelastning af bevægeapparatet er en hyppig årsag til eksempelvis skuldersmerter og rygsmerter.

Hvordan føles gigt?

Gigt giver ofte symptomer i bevægeapparatet. Derfor er der ofte tale om led, sene og muskelsmerter. Man kan også få udslæt eller knuder i huden. Der kan komme symptomer fra blandt andet lunger og nyrer. Gigtsygdomme medfører ofte træthed og kan også medføre utilsigtet vægttab.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man oplever ryg- eller ledsmerter og eventuelt hævelse i et eller flere led, skal man drøfte det med sin læge og eventuelt blive henvist til en reumatolog. Det samme gælder, hvis man oplever andre symptomer som for eksempel betydelig træthed, vægttab eller udslæt.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mange gigtsygdomme er ”kriterie-sygdomme”. Det vil sige, at man skal opfylde et antal kriterier for at have den pågældende gigtsygdom.

Ved leddegigt (reumatoid artrit) skal man for eksempel have fire af syv kriterier for definitorisk at opfylde diagnosen. Det kan eksempelvis være ledhævelse, morgenstivhed, skader på knoglerne (erosioner) og positiv reumafaktor (blodprøve markør). Idet symptomer på gigtsygdomme ofte kan være mere uspecifikke (træthed, feber og vægttab), er det vigtigt, at der udføres grundig lægeundersøgelse og fortages ekstra undersøgelser som røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelse, blodprøver og urinprøver.

Sygdomme i bevægeapparatet kan ofte diagnosticeres ved den lægelige undersøgelse og supplerende undersøgelser i form af røntgen og ultralydsundersøgelser.

Hvordan behandles gigt?

En del gigtsygdomme kan behandles med medicin. Eksempelvis kan leddegigt ofte behandles effektivt med tabletter. Medicinen medfører mindre ledhævelse, færre smerter og færre led- og knogleskader. Dermed bevares funktionen bedst muligt. Svær slidgigt kan behandles kirurgisk med erstatning af det ødelagte led (for eksempel kunstig hofte).

Motion og speciel kost

Generelt er det godt med motion - også til personer med gigt. Men det kan afhænge af tilstanden. Der kan være behov for vejledning i, hvilken form for træning, der er hensigtsmæssig. Ved for eksempel slidgigt i knæ kan det være en fordel at tabe sig, hvis man er overvægtig. Her kan kostvejledning hjælpe.

Udsigt for fremtiden

Selvom man ikke kender årsagen til alle gigt- og bevægeapparatsygdomme, findes der ganske god og effektiv behandling til mange af lidelserne.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om gigt, henviser vi til Gigtforeningens hjemmeside , som indeholder mere detaljerede og uddybende oplysninger.

Læs mere om GIGT

Sidst opdateret: 14.07.2014

Annonce