Hvad er trang-inkontinens eller urge-inkontinens?
Trang-inkontinens eller urge-inkontinens er en pludselig stærk vandladningstrang, som er vanskelig at kontrollere. Det er typisk, at man ikke kan nå toilettet, før vandladningen begynder.
Hvorfor får man trang-inkontinens?
I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag til trang-inkontinens.
Symptomet kan optræde i forbindelse med en simpel urinvejsinfektion eller hos ældre med sarte slimhinder forårsaget af østrogenmangel.
Stor væskeindtagelse, som er mere end to til tre liter, kan specielt hos ældre give urgeinkontinens.
Medicin, som for eksempel vanddrivende medicin, kan medføre symptomet.
Sjældne sygdomme i blæren (svulster) kan give urge-inkontinens.
Ligeledes kan sygdomme i nervesystemet medføre urge-inkontinens. Det kan være dissemineret sklerose , brud på rygsøjlen og hjerneblødning.
Hvordan føles trang-inkontinens?
Det er karakteristisk, at der opstår kraftig og pludselig vandladningstrang, således at har svært ved at nå toilettet, før vandladningen starter.
Ofte er der hyppige vandladninger med flere end otte-ti i døgnet. Der kan også være flere (mere end 2) vandladninger om natten.
Hvad er faresignalerne?
Hvis der er tale om svær urgeinkontinens, som har stået på i kort tid, bør man snarest søge læge. Det samme gælder, hvis der forekommer blod i urinen .
Hvad kan man selv gøre?
Man kan eventuelt lave en lille dagbog over, hvor meget man drikker, og hvor stor urinproduktionen er. Såfremt urinproduktionen per døgn er større end to liter, og man i øvrigt er rask, kan man ofte bedre symptomet ved at mindske væskeindtagelsen noget.
Bækkenbundstræning kan betyde, at man kan holde længere på urinen, når trangen melder sig. Det kan være med til at mindske inkontinensen.
Hos kvinder med hormonmangel kan østrogentilførsel som stikpiller bedre symptomet.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen baseres på:
grundig samtale (anamnese)
simpel undersøgelse inklusiv en gynækologisk undersøgelse
urin-undersøgelse for bakterier, blod med mere
og endelig på basis af en vandladningsdagbog, hvor der over nogle dage føres regnskab med, hvor meget der drikkes, og hvor store portioner urin, der kvitteres.
Denne grundliggende udredning kan udmærket foregå hos den praktiserende læge.
I vanskelige tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til speciallæge til yderligere undersøgelse. Dette kan omfatte kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) eller fyldning af blæren med vand via et lille kateter (cystometri). Der kan også være tale om ultralydundersøgelse med mere.
Hvordan behandles trang-inkontinens?
Hvis der findes en specifik årsag i blæren for eksempel blærebetændelse eller sygdomme, må disse årsager naturligvis behandles.
Hvis der ikke findes en specifik årsag, er der følgende muligheder for behandling:
Blæretræning
Det vil sige, at man forsøger at undertrykke vandladningstrangen og holde sig lidt længere - eventuelt op til to-tre timer. Det kan være en hjælp samtidig at føre et regnskab over antallet af vandladninger per døgn.
Optræning
Træning af bækkenbunden kan gøre det nemmere at holde sig, indtil man når toilettet.
Medicin
Ofte er det nødvendigt at give noget blæredæmpende medicin, så kan man bedre nå toilettet. Hos ældre kvinder kan hormonbehandling i form af stikpiller også hjælpe. Medicinen har ofte bivirkninger, for eksempel i form af mundtørhed.
Elektrostimulation
Tilstanden kan bedres, når skeden og endetarmens slimhinder stimuleres med en svag strøm via nogle små elektroder.
Elektromodulation
Ved den metode indopereres elektroder på nerverne til blæren. Elektroderne stimuleres af en pacemaker, som anbringes under huden.
Operation
Hvis urge inkontinens optræder sammen med stress inkontinens (= blandingsinkontinens), vil der, specielt i de tilfælde hvor stress inkontinensen er det dominerende symptom, være muligt at foretage en almindelig inkontinensoperation. Ved ren urge inkontinens kan der være tale om helt specielle, ofte større indgreb, som sjældent udføres i dag.
Hvilken medicin kan anvendes?
Hvad er udsigterne for fremtiden?
Urge- og tranginkontinens er generelt vanskeligt at kurere. De fleste patienter vil dog kunne hjælpes.