Annonce

Depressionernes højtid

Det er jul, det er højtid, og der er dømt levende lys, famliesamvær, hygge og glæde. Rart og dejligt, synes de fleste af os, men ikke alle - for julen er også depressionernes højtid.

Den mørke tid - og især juletiden - får antallet af opringninger til DepressionsForeningen til at boome.
"Julen er streng at komme igennem. For de af os, der har familie er de mange gøremål og besøg vanskelige at klare, når energien og livsmodet er på lavblus. Og for dem, som er alene med depressionen, slår ensomheden ekstra hårdt i juletiden."

Ruth Nielsen og Mona Svendsen kender til situationen både fra dem selv og fra de mange deprimerede mennesker, der aften efter aften ringer til dem på DepressionsLinien, som er DepressionsForeningens telefontjeneste. Netop nu boomer antallet af telefonopringninger, bekræfter DepressionsForeningen, som dog ikke fører statistik over antallet af opkald. Men folkene ved telefonlinjerne kan godt mærke, at antallet af deprimerede topper i juletiden.

"Her i december taler jeg uafbrudt i telefon i løbet af de fire aftentimer, vi har åbent. Der kommer som regel syv til otte personer igennem på en aften", fortæller Mona Svendsen.

Dels er der de 'sædvanlige' depressioner, som ifølge Ruth Nielsen og Mona Svendsens erfaringer, opleves værre i den mørke tid. Dels er der vinterdepressionerne, som også hærger mange - omkring hver tyvende dansker lider af denne sygdom.

Overlæge på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, Henrik Dam, forklarer den vinterdepressives tilstand: "Vinterdepressive går i hi om vinteren. De forsøger at klare arbejdet, men fordi de har svært ved at tage sig sammen og svært ved at få tingene gjort, må de have hjælp af kollegerne, hvad de ofte er flove over.

Når de kommer hjem klasker de sammen og må stige helt af overfor det hjemlige. Samtidig holder de op med at besøge venner og familie - det ligger langt ud over, hvad de kan klare", forklarer Henrik Dam, der også deltager i Depressionsgruppen på Rigshospitalet.

En anderledes depression

Hvad energiløsheden angår ligner en vinterdepression enhver anden depression. Men ellers er symptomerne på en vinterdepression ganske anderledes.

For det første er der det særlige forhold, at depressionen kommer hvert efterår og forsvinder spontant hvert forår. For det andet sover vinterdepressive mere, og de spiser mere - især sukkersøde sager - hvilket er stik modsat af de fleste andre depressive personer.

"En vinterdepression er som regel ikke nær så slem som en almindelig depression. Den kan være meget generende og invaliderende i vinterhalvåret, men den kraftige skyldfølelse og mangel på selvværd, som vi ser hos andre deprimerede, er slet ikke til stede i samme udstrækning hos vinterdepressive patienter. Jeg mindes heller ikke en vinterdeprimeret med selvmordstanker", siger Henrik Dam.

Henrik Dam punktererer hermed også en ellers udbredt myte - nemlig at der begås flest selvmord i december og januar. Ifølge Center for Selvmordsforskning sker der faktisk flest selvmord i foråret - nemlig i april. De psykiatriske afdelinger kan heller ikke registrere et egentligt boom i antallet af indlæggelser af personer med depression i vinterhalvåret - der er færrest indlæggelser i juli måned, men ellers spreder indlæggelserne sig over de resterende måneder.

Annonce (læs videre nedenfor)

Lysets kraft

Af uransagelige grunde er den typisk vinterdepressive en yngre kvinde under 45 år. Ikke mindre end tre ud af fire vinterdepressive er kvinder.

"Vi aner ikke hvorfor. Det er et spændende fænomen, og man tænker uvægerligt på noget med hormoner og lignende. Men vi har ikke nogen forklaring på det", fortæller Henrik Dam. Et andet spændende fænomen - set med lægebriller - er, at jo længere nordpå man kommer, jo flere vinterdepressive er der.

I Alaska lider ti procent af sygdommen. Den iagttagelse blev gjort i midten af 1980erne, og den førte til, at der blev gennemført forsøg med at behandle vinterdepression med lys. "Resultatet var dybt forbløffende. Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor lys virker, men det gør det.

En ren vinterdepression kan som regel behandles med lys - det virker i løbet af blot tre dage, og det er næsten uden bivirkninger. Det står i skærende kontrast til behandling med antidepressive midler, som typisk skal tages i en måned, før virkning nås, og som har ikke ubetydelige bivirkninger", forklarer overlæge Henrik Dam.

Lyset skal være kraftigt fuldspektret - ved en lampe på 5.000 Lux skal den vinterdepressive sidde en time om dagen. Er lampen på 10.000 Lux, er det nok med en halv time, og er den kun på 2.500 Lux, skal der to timer til.

Annonce (læs videre nedenfor)

Rejs sydpå

"Det er mit indtryk, at mange vinterdepressive selv køber lampen, og selv går i gang med lysbehandlingen. Jeg anbefaler dog, at man lige snakker med sin praktiserende læge først, så man sikrer sig, at der ikke er tale om noget andet en vinterdepression", siger Henrik Dam.

Behandlingen skal stå på dagligt i 14 dage. Derefter har 75 procent af patienterne genvundet deres sædvanlige 'gamle' stemningsleje. For halvdelen af dem holder virkningen af lysbehandlingen resten af vintersæsonen - for den resterende halvdel kommer der tilbagefald, og de må så hen at sidde ved lampen igen.

Foruden lysbehandlingen kan en god lang gåtur midt på dagen, hvor lyset er kraftigst, samt en rejse sydpå i vinterhalvåret være med til at fortrænge vinterdepressionens mørke skyer.

"Jeg har mange vinterdepressive patienter, som siger, at så snart de stiger ud af flyveren, får de det godt. Varmen og den kraftige sol fortrænger depressionen. Derfor gemmer de deres sommerferie til efteråret eller vinteren, hvor de så tager afsted i længere tid", fortæller overlæge Henrik Dam.

Annonce (læs videre nedenfor)

Behov for at snakke

For de 25 procent vinterdepressive, hvor lys ikke virker, er de nyere antidepressive midler behandlingsmetoden. Zoloft, Cipramil og Fontex har alle vist sig effektive overfor vinterdepression, og de virker efter nogen tids brug lige så godt som lysbehandling.

"Især på grund af bivirkningerne bør lys imidlertid altid afprøves først - det er også patienternes indstilling - jeg har endnu ikke mødt nogen, som hellere ville have medicin. Men prisen for en lysbehandlings-lampe på 3.500 kr. kan udgøre et problem - folk er tilbageholdende med at købe én, når de ikke ved, om den virker på netop deres depression. Derfor bør flere praktiserende læger købe en lampe, som de så kan låne ud.

Vi har selv nogle stykker her på afdelingen, men der er desværre ventetid på at låne dem", lyder det fra overlæge i psykiatri Henrik Dam. Ønsket om at flere praktiserende læger tilbyder vinterdepressive patienter at låne en lampe, deles af DepressionsForeningen, som igen og igen på DepressionsLinien hører om behovet for det. Behov er der imidlertid først og fremmest for at snakke.

"De fleste, der ringer i denne tid, vil bare gerne snakke. For os, der sidder på linjerne, og som selv har eller har haft depressioner, handler det om at få dem til at acceptere sygdommen og ikke være flov over den. Her i juletiden drejer det sig især om ikke at være flov over, at man ikke glædes, som andre gør", siger Ruth Nielsen.

DepressionsForeningen står bag telefonrådgivningen DepressionsLinien. Der kan ringes til linien på telefon 33 12 47 74 alle ugens dage undtagen lørdag fra kl. 19.00 til 21.00. Læs mere på DepressionsForeningens hjemmeside

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

Sidst opdateret: 30.11.-0001

Annonce